Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

veganeropskriftArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

wraps – hvedetortilla med fyld

Skrevet af , Posted in frokostretter

wraps -hvedetortillas med fyld

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


200 g hvedemel

50 g fuldkornshvedemel

1 tsk salt

1 1/2 tsk bagepulver

1 spsk olivenolie

ca. 1 3/4 dl varmt vand


Bland de to slags mel godt med salt og bagepulver.

Rør olien i vandet.

Tilsæt vandet i ganske små portioner ad gangen. Rør rundt i melet med en gaffel, indtil dejen kan æltes.

Ælt dejen grundigt. Pres den ud og fold den sammen adskillige gange. Måske skal der bruges lidt mere mel.

Lad dejen hvile 10-15 minutter.

Tril en lang pølse af dejen og del den i 8 lige store stykker. Tril dem til kugler og lad dem hvile endnu 10-15 minutter.

Rul kuglerne ud med en kagerulle til helt tynde tortillas med en diameter på 18-20 cm. Når du mener, du ikke kan få pandekagen tyndere, så giv den et lille ”nøk” mere.

Steg tortillaerne på en godt varm pande. Du behøver ikke at bruge olie.

Steg tortillaerne, til de har mørke pletter på begge sider.

Opbevar tortillaerne under et fugtigt klæde, indtil du skal rulle dem sammen om fyldet. Hvis tortillaerne skal ligge til næste dag, så læg dem i en plasticpose med det fugtige klæde.


forslag til fyld

Moset avocado med sorte bønner (eller kidneybønner) og strimlede, tørrede tomater, salatblade

Grøn hummus med skiver af artiskokker i olie, radicchiosalat

Kogte linser vendt i gulerødder i tændstikstore stykker. Tilsæt sød chilisovs sammen med rosiner og smuldret feta- eller gedeost

Salatblade og hummus, edamamebønner (eller andre bønner) og finthakket peberfrugt og chili

Guacamole, grillet, flået peberfrugt og sorte bønner


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

tomatsalat med små brød fra De lipariske Øer

Skrevet af , Posted in salater

tomatsalat med små brød fra De lipariske Øer

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


små brød:

5 g gær

2 dl koldt vand

1 spsk olivenolie

1 tsk salt

100 g hvedemel, tipo 00

ca. 100 g alm. hvedemel

evt. lidt sammenpisket æg

 

½ kg solmodne tomater

½ dl olivenolie

ca. 1 spsk citronsaft

et god håndfuld basilikumblade

 

Salater og supper med brød er almindelige i Italien. Traditionen går tilbage til den tid, da folk var meget fattige, og hvor brødet var med til at mætte og ”strække” grøntsagerne.

Jeg har fået denne lille salat på den lipariske ø, Salina. Her var brødene nybagte og sprøde, og det er de også i denne opskrift.

Men du kan i en snæver vending bruge terninger af ristet brød i stedet.


 de små bagte brød


Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie, salt, og tipo hvedemel. Rør det almindelige hvedemel i og tilsæt mere mel, indtil dejen kan æltes og slipper hænderne. Ælt den godt igennem og sæt den til hævning i køleskabet til næste dag.

Hvis du vil bage med det samme, så rør gæren ud i lunkent vand og lad dejen hæve 1-2 timer.

Ælt dejen igennem og rul 25-30 tynde pølser a 6-8 cm mellem hænderne. Sno dejen sammen til små brød og sæt dem på en bageplade.

Pensl dem evt. med sammenpisket æg. Sæt brødene i en 220 grader varm ovn og bag dem 8 minutter. Skru ned til 200 grader, og bag brødene færdige, til de er gyldne.

Der vil være lidt dej til overs. Det kan du bage lidt større boller af. Eller lav små brød af hele portionen og frys de overskydende ned til en anden gang.

Skær tomaterne i strimler. Fjern kernerne.

Smag olien til med citronsaft, salt og peber. Hæld den over tomaterne.

Riv basilikumbladene i lidt mindre stykker og bland dem i tomaterne. Lad dem gerne stå en times tid.

Læg brødene på et fad lige inden serveringen og fordel tomaterne ovenpå.


sådan ser salaten ud, når den serveres på Salina.


Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

kapers og tørrede tomater som på Salina

Skrevet af , Posted in forretter

kapers og tørrede tomater som på Salina

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

Share