Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

spidskommenArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

falafler

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

små “frikadeller” fra Mellemøsten

Falafler er dejlige vegetariske frikadeller, der kan spises som hovedret, som madpakkemad eller som fyld i pittabrød.

Falafler kan godt drille lidt. Det er vigtigt, at konsistensen på farsen er tilpas fast. Prøv dig lidt frem og sæt endelig falaflerne i meget varm olie.

Se også valnøddefalafler.

 

falafler

1/2 l kikærter

2 tsk spidskommefrø

2 tsk korianderfrø

2 fed hvidløg

1 lille bdt frisk koriander

¼  tsk cayennepeber eller chiliflager

olie til stegning

 

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand natten over.

Purér kikærterne i køkkenmaskinen (de skal ikke koges).

Stød de to krydderier i en morter.

Snit hvidløg og koriander fint.

Rør kikærtepureen med krydderier, hvidløg, koriander, cayenne og et lille drys salt. Lad gerne farsen hvile nogle timer.

Tril med melede hænder farsen til ca. 15 små runde kugler og steg dem gyldne i godt varm olie.

Se opskrift på pitabrød her.


pitabrød med falafler

Skær hul i pitabrødet i øverste halvdel. Læg snittet salat og agurk i brødet, evt. også tomatskiver og lidt finthakket forårsløg.

Skær papirtynde skiver på langs ad en gulerod. Brug gerne en mandolin. Læg 2-3 skiver gulerod i brødet og kom 3 falafler øverst. Slut af med en klat yoghurt eller tzatziki og evt. en krydderurt.

Du kan også bruge en dressing rørt af tahin (sesampasta) med lidt vand, presset hvidløg og sesamfrø.


Share

torsdag

22

august 2013

7

KOMMENTARER

spicy hummus

Skrevet af , Posted in frokostretter

hummus med varme krydderier

spicy hummus

200 g kikærter, se evt. under: kogning af bønner

saft af 1 citron

ca. 1 dl olivenolie

2-3 fed hvidløg

1-2 chili efter smag

2-3 spsk tahin

evt. spidskommen

 

Purér kikærterne i blenderen med så meget vand, at blenderen kan køre. Nogle vil gerne have en meget finmalet hummus, andre foretrækker den grov.

Hvis du vil have din hummus meget fin og cremet, så tilsæt mere vand.

Hak chilierne fint. Fjern kernerne.

Kom pureen over i en skål og rør den med citronsaft, olivenolie, presset hvidløg, hakket chili, tahin samt salt og peber.

Smag til og vurdér konsistensen. Tilsæt om nødvendigt mere vand.

Du kan også komme mere olie i – det afhænger kun af dit forhold til kalorier.

Du kan yderligere smage hummusen til med spidskommen eller tahin.

Giv gerne citronbåde og oliven til hummus, drys evt. med hakket persille.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

kartofler fra De kanariske Øer

Skrevet af , Posted in tilbehør

kartofler fra De kanariske Øer

__________________________________________________________________________________________________________________________________


600 g små nye kartofler

100 g skalotteløg

4 fed hvidløg

1 spsk spidskommenfrø

½ dl olivenolie

ca. ½ hakket chili (eller efter smag)

2 spsk kryddereddike

2 tsk paprika

1 bdt persille

1 bdt purløg eller top af forårsløg

flager af salt (gerne Maldon)

 

Kog kartoflerne så de er netop møre.

Hak løg og hvidløg.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande, indtil de begynder at dufte.

Hæld olivenolien på panden og tilsæt løgene. Svits dem et par minutter.

Tilsæt eddiken, kartoflerne og chilien. Drys med paprika og svits kartoflerne til de er let gyldne.

Kartoflerne kan serveres varme eller kolde drysset med hakket persille, klippet purløg eller løgtop og salt.

 

 

 


 

 

 

 

 

Share