Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

citronArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

dildcremesuppe med grøn og sort cavi-art

Skrevet af , Posted in supper

dildcremesuppe med grøn og sort cavi-art 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

150 g løg

250 g porrer

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

350 g kartofler

ca. 7 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl sojafløde eller anden fløde

citronsaft

1 bdt dild

2 spsk sort cavi-art

2 spsk grøn cavi-art (med wasabismag)

2 spsk olivenolie

 

Hak løg, porrer og hvidløg. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare og porrerne bløde.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10-15 minutter til kartoflerne er møre.

Blend suppen og hæld den tilbage i gryden.

Tilsæt fløden og smag til med salt, peber og citronsaft.

Klip det meste af dilden og kom det i suppen. Varm suppen op til kogepunktet.

Rør de to slags tangkaviar (hver for sig) med lidt olie og måske en smule vand.

Servér suppen portionsvis med de to slags kaviar og lidt klippet dild.


tip

Læs mere om cavi-art her. Cavi-art er et tangprodukt, som forhandles i Dansk Supermarkeds butikker.

.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

linsekarbonader med citrondip og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

linsekarbonader med citrondip og asparges

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


300 g linser

1/2 -1 chili

2 spsk reven ingefær

2 spsk hakket skalotteløg

ca. 125 g kikærtemel

evt. lidt sojafløde

citronsaft

125 g fennikel

olivenolie

tamari (soja)

sesamfrø og spidskommenfrø

evt. 8-12 grønne asparges

 

citrondip:

1 økologisk citron

1 dl mayonnaise, evt. vegansk

1 dl sojafløde eller anden fløde

1 dl revne basilikumblade eller snittede ramsløgblade


Læg linserne i blød mindst 4 timer – gerne natten over.

Afdryp linserne og blend dem.

Hak chilien fint (fjern kernerne) eller brug tørrede chiliflager.

Rør chili, ingefær og skalotteløg i linserne sammen med kikærtemelet og et drys salt og peber.

Hak fennikelknolden meget fint og kom den i farsen sammen med 3 spsk olivenolie. Hvis farsen er for fast, tilsættes lidt fløde.

Smag til med tamari eller salt, peber og citronsaft.

Sæt linsefarsen på bagepapir på en bageplade. Brug to skeer. Lav ca. 16 karbonader og form dem runde og lidt flade med skeerne. Pensl med olivenolie og drys med de to slags frø.

Bag karbonaderne i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Dippet: riv ca. 2 tsk skal af citronen. 

Rør mayonnaise og fløde sammen og tilsæt 1-2 spsk citronsaft og citronskallen. Smag til med salt og peber og måske mere citron. 

Tilsæt krydderurterne og pynt evt. med lidt fintstrimlet citronskal. Servér  dippet til karbonaderne – gerne sammen med en kartoffelsalat.

Skær enden af aspargesene (de grønne skal ikke skrælles). Læg dem i kogende vand og kog dem 2-3 minutter. Afdryp dem.


tip

Du kan tilsætte 200 g finthakkede, svitsede champignon til farsen.


 


vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

blomkålssalat med hasselnødder

Skrevet af , Posted in salater

dejlig kålsalat

blomkålssalat

25 g nøddeflager

½ lille blomkål

4 dl bælgede ærter

1 dl store gule rosiner

1 bdt bredbladet persille (evt. ramsløg i sæsonen)

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 spsk hakkede kapers

frisk timian

 

Rist nøddeflagerne gyldne på en tør pande.

Del blomkålen i små buketter og bland den med ærter, rosiner og nødder. Hak persillen bland den i.

Rør en dressing af olie, citronsaft, kapers, salt og peber. Smag til og hæld dressingen over salaten. Vend godt rundt.


 

Share