Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

20

januar 2015

4

KOMMENTARER

Thailandsk gadekøkken

Skrevet af , Posted in rejser, supper

24. Januar 2015

 

Mad spiller en stor rolle i thaiernes liv

image

image


 

Når familierne spiser ude, og det gør de tit, er der mange retter på bordet. alle langer til de små skåle med mange slags stegt og dampet, salater mv. Og suppe er næsten altid en fast bestanddel af måltidet.

Øverst er det en af de tjeneste ånder, der nyder personalemaden. Thaierne spiser mest med gaffel og ske og ikke, som mange tror, med pinde. Pindene bruges mest til retter med nudler.

 

 


 

 

23. Januar 2015

udendørs mad smager bedst

 

image

Her nydes frokosten ved Mekong i Nong Kai. På bastmåtterne placeres de mange skåle med må retter. Det noget mere fattige Laos ligger på den anden side af floden.

De  her folk ligner faktisk laoter. Måske er de på udflugt til Thailand med madkurv?

 

image

 

image

 

22. Januar 2015

 

image

Thaierne spiser på gaden – bogstavelig talt

Noget af det bedste ved at komme tilbage til Thailand er selvfølgelig det dejlige køkken. Og så det faktum at man ikke kan gå to skridt uden at støde på udendørs køkkener og madvogne. Det er lidt af en drøm for sådan en som mig.

Især supperne er jeg helt vild med. Den allerførste thaisuppe, jeg nød i Thailand i 1980 var en nudelsuppe med bønnespirer, der ofte spises som morgenmad med en portion ris eller risnudler til. sådan en helt friskogt suppe fik jeg i morges på et gadekøkken. Jeg underholdt mig gemytligt med kokken på dansk/thai efter bedste evne og til stor morskab for os begge, mens han lavede suppen på få minutter: kogende bouillon, forårsløg, ristede hvidløg, jordnødder og en stor håndfuld bønnespirer plus koriander. Så er man godt kørende!

Se under Thailandsk nudelsuppe.

 

Udstyret driller

Jeg havde håbet at kunne lægge en masse flere billeder på bloggen, men det bliver ikke som jeg havde håbet, da jeg kun kan overføre fotos taget med min IPad til bloggen. Det ærgrer mig, men jeg vil råde bod på det, når jeg er hjemme igen. Indtil videre bliver det kun til små beretninger.

 

imageimage

 

 

Share

onsdag

14

januar 2015

0

KOMMENTARER

januar er suppemåned – italiensk fattigmandssuppe

Skrevet af , Posted in hovedretter, supper

15. januar 2015

 

en hel italiensk middag

spinatlasagne

Denne lasagne med spinat og svampe er bloggens absolut mest populære ret. Hvis du har lyst til at lave en hel italiensk middag, er det en god idé at starte med ribollitaen nedenfor – eller måske en anden klassisk, italiensk suppe, minestrone.

Se opskriften på lasagnen her.

 

 


ny bagebog på vej

grydebrød forside

Nu er efterfølgeren af “Verdens bedste brød”, der udkom sidste år, på vej ud i butikkerne. Rigtig mange mennesker har taget den supernemme bagemetode til sig, og bogen blev nærmest revet ned af hylderne. Derfor bad forlaget mig om at lave en udvidet udgave.

“Det æltefri grydebrød” indeholder dobbelt så mange opskrifter som “Verdens bedste brød”.

Læs mere om bogen her.

 


januarmad: en klassiker fra Italien

ribollitta.3

fattigmandssuppe som hovedret

Denne suppe stammer så at sige fra de riges bord. Den er opstået for adskillige hundrede år siden Italien fra adelens rester, som tjenestefolkene kogte til en suppe. Man kan roligt tale om smuler fra de riges bord.

Det gør dog ikke suppen mindre interessant. Tværtimod. Her er masser af guf i form af mange slags grøntsager, bønner og grillet brød. Suppen er således velegnet som hovedret.

Læs hele historien om suppen her.

 

grønkålsblade m tekst

I den klassiske italienske ribollita bruges den kål, der hedder cavola nero eller sortkål. Den kål fås nu i Danmark under navnet palmekål. Jeg har brugt halvt af hvert af vores lokale grønkål og palmekål til suppen. Det er sortkålen eller palmekålen, der gør suppen meget mørk. Du kan også bruge savoykål.

 

ribollita – italiensk fattigmandssuppe

ribollitta.1

Se opskriften her.

 

Share

torsdag

19

februar 2015

2

KOMMENTARER

bagt butternut med spicy jordnøddesovs og ris

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

en mild grøntsag får modspil

bagt-butternur-4

Den aflange, orange butternut squash hører til græskarfamilien Cucurbitaceae og er dermed et græskar. Butternut’en er meget mindre kendt end hokkaidogræskarret, men ses dog nu jævnligt i butikkerne. Hvis du ikke kan finde butternut’en, kan du bruge hokkaido i stedet.

Men hånden på hjertet: hverken græskar eller squash har alverdens smag i sig selv. Til gengæld er de smukke og se på, og så er de sunde med et godt indhold af A- og B-vitaminer samt mineraler som kalk og magnesium.

Jeg synes en hovedret med græskar er en dejlig variation til alle de mere kendte grøntsager, og det viser også, at græskar kan bruges til andet end en suppe.

Og man kan sagtens ”spice” butternut’en op, så den bliver til en lækker ret. Jeg har valgt af bruge den indonesiske jordnøddesovs, satay, og en yoghurtsovs.

Som tilbehør foreslår jeg kulørt ris med pistacienødder.

bagt-buttternut-2bagt-butternut-1


bagt butternut squash m spicy jordnøddesovs og ris

200 g brune ris

1 stor butternut squash eller 2 mindre

olivenolie

1 rød peberfrugt

1 grøn peberfrugt

25 g pistacienødder

jordnøddesovs:

5 spsk jordnøddesmør

1 spsk meget finthakket skalotteløg

1 fed hvidløg

frisk revet ingefær efter smag

frisk eller tørret chili efter smag

evt. 1 stilk citrongræs

2-3 spsk tamari

citronsaft

yoghurtsovs:

2 1/2 dl yoghurt, evt. vegansk

2 fed hvidløg

1 bdt persille

bagt-butternut-squash

Sæt først risene over: kog risene i godt dobbelt mængde vand 30-35 minutter.

Skær græskarrene igennem på langs. Fjern kernerne og læg græskarrene på en bageplade. Pensl græskarrene med olie og drys med lidt salt.

Sæt græskarrene i en 200 grader varm ovn og bag dem ca. 20 minutter.

Lav imens sovsene:

Rør jordnøddesmørret med skalotteløg, presset hvidløg, reven ingefær, hakket chili og tamari. Tilsæt vand, så sovsen bliver tilpas flydende. Rør kun en spsk vand i ad gangen, da sovsen ellers kan blive for tynd.

Smag til med citronsaft, tamari, chili, ingefær og sukker.

Rør yoghurten med presset hvidløg og smag til med salt og peber. Hak persillen og rør den i yoghurten.

Hak peberfrugterne (fjern frøstole og kerner) og postacienødderne. Rør begge dele i den kogte ris. Tilsæt et drys salt og peber.

Servér de bagte græskar med de to sovse og risene separat.

 

alternativ servering

bagt-butternut-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det bagte græskar kan også serveres i “højden”. Skær græskarret i tykke skiver og sæt dem på et spyd. Hæld lidt af sovsen over og servér resten til.

Især børn vil synes det er sjovt at spise græskar på spid.

 

Share