Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

4

august 2015

0

KOMMENTARER

peberfrugter med couscousfyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

. .

falder der en bid?

ræveunge

Den lille ræveunge nyder solskinnet udenfor mit køkkenvindue. Det lille væsen ved ikke, at den har slået sig ned hos en vegetar.

Jeg håber, den klarer sig på egen hånd i den vilde natur.

.

det er sæson for peberfrugter og tomater

peberfrugter-og-tomater

peberfrugter

I år er det svært at tale om solmodne danske peberfrugter og tomater, men ikke desto mindre er de C-vitaminrige frugter ved at modne. Måske smager de ikke så meget af sol, og så er det oplagt at hjælpe dem lidt på vej med et krydret fyld.

Foruden C-vitamin indeholder peberfrugter A-vitamin (betacaroten), E-vitamin og de såkaldte flavonoider, en gruppe plantestoffer, der virker kraftigt antioxidante. Flavonoiderne er de stoffer, der giver planterne farve og duft – og beskytter dem mod sygdomme og skadedyr.

Den røde peberfrugt er den helt modne frugt og indeholder flere næringsstoffer end den umodne grønne og den gule. Og så indeholder rød peberfrugt kun 30 kalorier pr. 100 g.

 

tomater

indeholder A- (betacaroten), B-, C-, E- og K-vitaminer samt sporstoffer og antioxidanter. Flavonoidet lycopen er en kraftig antioxidant, som giver tomaten dens røde farve. Lycopen virker forebyggende på hjerte-karsygdomme, kræft og andre velfærdssygdomme. Lycopen er fedtopløseligt og optages bedst, hvis tomaterne opvarmes. Så spis opvarmede tomater med lidt fedtstof, så stiger effekten af lycopen med op til 40%.

Tomater indeholder knap 30 kalorier pr. 100 g.

Jeg foreslår, at du serverer en tomatsovs, en spansk romescosovs, til de fyldte peberfrugter. Du kan også vælge en klassisk tomatsovs.

 

C-vitaminer i fast form med krydret fyld

fyldte-peberfrugter

peberfrugter m couscousfyld

1 portion krydret couscous, se opskriften her

100 g majskerner

100 g edamamebønner (evt. ærter)

4 store peberfrugter eller 8 små

2 spsk sesamfrø

4 spsk sesam- eller olivenolie

en håndfuld frisk mynte

 

fyldte-peberfrugter.2

Lav couscousen, se opskriften her, og bland majs og bønner eller ærter i. Du kan vælge at lave couscousen uden nødder og granatæble.

Skær peberfrugterne igennem på langs og fjern kerner og frøstole.

Kom så meget couscous i skallerne som muligt og sæt dem i et oliesmurt, ovnfast fad.

Drys med sesamfrøene og dryp med olien.

 

fyldte-peberfrugter.3

 

Sæt peberfrugterne i en 200 grader varm ovn 15-20 miutter.

Varm samtidig den resterende couscous op i ovnen.

Drys med frisk mynte ved serveringen.

Servér den overskydende couscous til de fyldte peberfrugter og gerne en tomatsovs.

 

fyldte-peberfrugter.1

 

giv overskydende couscous til separat

couscous-m-frugt

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

tirsdag

4

august 2015

0

KOMMENTARER

krydret couscous m tørrede frugter og granatæble

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

tilbehør med duft af 1001 nat

couscous m frugt.2 kopi

krydret couscous med tørrede frugter og granatæble 

50 g dadler uden sten

50 g tørrede tranebær

50 g rosiner

200 g fuldkorns couscous (se alternativ nederst på siden)

1/2-1 spsk stødt kanel

tørrede chiliflager efter smag eller frisk hakket chili

1 tsk salt

50 g pistacienødder

1 granatæble

frisk koriander

evt. harissa

 

couscous m frugt

 

Hak dadlerne og bland dem med tranebær og rosiner. Hæld kogende vand over og lad dem stå et kvarters tid. Afdryp dem.

Hæld dobbelt mængde kogende vand over couscous-grynene. Tilsæt et drys salt og lad grynene trække 10 minutter. Vend derefter rundt i dem med en gaffel og tilsæt kanel og chili. Smag til med krydderierne og salt.

Hak pistacienødderne og kom dem i couscousen sammen med de afdryppede tørrede frugter.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Se her hvordan du gør. Bland kernerne i grynene.

Arrangér couscousen og drys med lidt flere pistacienødder, kerner af granatæblet samt frisk koriander.

Hvis du er hard core med det stærke, kan du servere 1-2 spsk harissa rørt ud i et par spsk olie til. Haissa er en nordafrikansk pasta af bl.a. chili.

 

couscous m frugt.1

 

alternativ couscous

blomkåls-couscous

Spiser du ikke hvede, kan du lave couscousen af blomkål. Se opskriften her.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

søndag

2

august 2015

8

KOMMENTARER

spidskålssalat med fersken og dild

Skrevet af , Posted in salater

en super-skøn søndagssalat

spidskålssalat-m-fersken

Forleden besøgte jeg min fødeø, Falster. Jeg havde mine bange anelser hvad angik grøn mad. Da jeg endnu boede på øen, var det mest grønne, der kunne opdrives, toppe af sukkerroer.

Men som jeg nu har erfaret flere steder i provinsen, er der ved at ske noget på madfronten. Jeg havde sammen med brormand bestilt bord på Zarens Hus i Nykøbing (er desværre nu lukket) og havde i forvejen sikret mig, at vi kunne få vegetarisk mad. Det var der ingen problemer med. Restauranten foreslog selleribøffer, og det er jo en god gammel kending, så det sagde vi ja tak til.

Det viste sig imidlertid, at restauranten havde en helt fantastisk god buffet med friske salater, kartofler i flere versioner og et par lækre sovse. Kun én af salaterne indeholdt en smule kød, så vi kunne blive mere end mætte af de virkelig gode salater. En af dem, jeg var mest vild med, er denne salat med spidskål, fersken og dild. Det er en superenkel sag, der smager super!

Zarens Hus er en af de ældste bygninger i Nykøbbing F. Det gamle bindingsværkshus stammer fra sidst i 1600-tallet. Huset har fået sit navn, fordi den russiske zar Peter den Store besøgte huset under den store nordiske krig i  begyndelsen af 1700-tallet.

 

den smukke restaurant i Zarens Hus

Zarens-hus

 foto: Hans Skaarup

.

spidskålssalat med fersken og dild

1 lille spidskålshoved

3-4 ferskner (kan erstattes af mandariner eller abrikoser)

1/2 bdt dild

dressing:

1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk citronsaft

1 tsk dijonsennep

1/2 bdt dild

spidskålssalat-m-fersken.2

Snit spidskålen fint.

Del fersknerne, tag stenene ud og skær kødet i tynde både.

Bland spidskål og ferskner med 1/2 bdt klippet dild (ca. 1/2 dl).

Rør fløden til dressingen sammen med citronsaft og sennep. Smag til med salt, peber og måske et nip sukker.

Rør 1/2 bdt klippet i dressingen og hæld den over salaten.

Vend rundt og nyd den enkle salat.

 

tip

Du kan drysse salaten med ristede solsikkekerner.

 

spidskålssalat-m-fersken.1

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

.

Share