Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

16

marts 2015

0

KOMMENTARER

grøn salat med pomolo, avocado og ristet sesam

Skrevet af , Posted in salater

18. marts

 

sundt og spicy med søde kartofler

indisklinseret-sc3b8de-kart-1

Til hverdag er en gryderet noget af det nemmeste, man kan lave. Måske lige bortset fra en suppe, hvor det hele også tilberedes i den samme gryde.

I går gjorde jeg opærksom på en marokkansk gryderet. I dag har jeg fra arkivet fundet en indisk linseret med søde kartofler, som også er både nem og proteinrig. Og så er søde kartofler sunde. De indeholder både A-, B- og C-vitaminer samt mineraler. Den søde kartoffel indeholder desuden flere fibre end den almindelige kartoffel, og den mætter derfor mere.

Se opskriften her.

 


 

 

17. marts 2015

 

grønt1.jpg

der er god plads på danskernes tallerkener

Der er stadig rigelig plads til grønt, frugt og andre vegetabilske godbidder på vores tallerkener.

Godt nok spiser vi 20% flere grøntsager end for fem år siden, men det er hovedsagelig produkter med få fibre som salatblade, agurker og tomater. Ikke et ondt ord om dem, men vi har brug for mange flere grove grøntsager med tyngde, fibre og masser af næringsstoffer, også de sekundære.

Det er først og fremmest rodfrugter og kål, som kan varieres i det uendelige. Prøv fx en marokkansk grøntsagsgryde med kikærter, rodfrugter og to slags kål.

 

markokkansk grøntsagsgryde

marokkansk-kikc3a6rteg-1

 

 


 

16. marts 2015

 

frisk og fyldig salat

salat-avocado-pomolo-1

vær kreativ

Salater kan varieres i det uendelige, og så kan det alligevel engang imellem knibe med fantasien, og så ender det med den sædvanlige salat med gulerødder, æble og hvidkål. Og ikke et ondt ord om den gamle traver, for den er proppet med vitaminer og fibre. Men forandring fryder som bekendt.

Her er en salat som er lidt mere spændende men alligevel fyldig med avocado og stykker af den store lækre pomolo. Hvis du ikke kan finde pomoloen, kan den erstattes af appelsin eller grapefrugt.

 

salat-avocado-pomolo-2

salat m avocado, pomolo og ristet sesam

2 hjertesalat

et par håndfulde blandede små rødbedeblade, rucola, spinat etc.

1/2 pomolo (kan erstattes af appelsin eller grapefrugt)

2 avocado

1 spsk citronsaft

4 spsk sesamfrø

1 spsk sesamolie eller olivenolie

2 fed hvidløg

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

2-3 tsk dijonsennep

1 fed hvidløg

 

Snit hjertesalaten og bland den med de små salatblade.

Fjern alle hinder fra pomoloen og skær kødet i små stykker.

Del avocadoene og tag kødet ud. Skær det i små terninger og vend det straks i citronsaft.

Rist sesamfrøene gyldne i olien på en pande. Tilsæt presset hvidløg et ca. 1/2 tsk salt. Afkøl frøene.

Rør dressingen sammen og tilsæt 2 spsk vand. Tilsæt salt, peber og et drys sukker. Smag til med sennep, salt, peber og sukker.

Bland salaten og læg den fx på et fad. Dryp med dressingen og drys med de ristede sesamfrø.

 

salat-m-avocado-pomolo

 tip

De ristede sesamfrø sætter prikken over i’et på salaten, men de kan udelades, hvis du synes, det er for besværligt at riste dem.

Men jeg kan anbefale at lave en større portion og bruge sesamfrøene til drys på andre salater, supper etc. De giver et dejligt smagstilskud.

 

Share

fredag

13

marts 2015

0

KOMMENTARER

pastinakker og rosenkål glaseret m balsamico

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

15. marts 2015

 

en blandet kålsalat

kålsalat

Jeg synes, salater med kål er noget af det bedste, der findes. Frisk og kansende og fuld af vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Her er tre slags kål blandet med gulerod. Dressingen er med fannikelfrø.

Se opskriften her.

 

 


13. marts 2015

 

ovnbagte rødder med rosenkål

pastinakker-og-rosenkål.2

Denne hverdagsret er lavet med et par af vinterens sidste grøntsager. Hvis du ikke er vild med balsamico, så udelad glaceen og dryp i stedet 1/2-1 dl olivenolie over grøntsagerne.
For at få proteinregnskabet i orden, kan der spises en salat med korn, kerner eller bønner til retten, se nedenfor.

pastinakker-og-rosenkål.1

pastinakker og rosenkål glaseret m balsamico

1/2 kg rosenkål

1/2 kg pastinakker (evt. persillerødder eller rødbeder – eller en blanding)

evt. 1 spsk tørret timian eller anden krydderurt

50 g søde tranebær

50 g pecannødder (evt. valnødder)

1 1/2 dl balsamico

3-4 tsk råsukker

2 spsk olivenolie

frisk timian eller anden krydderurt

 

Rens rosenkålen og skær den igennem. Læg kålen i kogende vand og sluk for varmen. Lad kålen ligge i vandet 3 minutter og afdryp den derefter.

Skær pastinakkerne i ca. 2 mm tynde skiver på langs. Brug gerne et mandolinjern.

Læg pastinakskiverne i et par lag i et ovnfast fad. Læg de halve rosenkål på i et pænt mønster. Drys med lidt salt og friskkværnet peber, evt. også en tørret krydderurt.

Kog balsamicoen ind sammen med sukkeret, til det tykner. Rør olien i sammen med 3-4 spsk vand. Smag til og hæld straks glaceen over grøntsagerne i fadet. Hvis glaceen størkner, må du varme den op igen og evt. tilsætte en smule vand.

 

pastinakker-og-rosenkål.5

pastinakker-og-rosenkål.4

Drys tranebær og nødder på og læg folie over fadet.

Sæt retten i en 200 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og lad fadet stå i ovnen endnu 10-15 minutter.

Drys gerne med en frisk krydderurt.

Giv kogt quinoa eller brune ris til, evt. også en salat, fx en orientalsk taboulleh med bulgur.

 

pastinakker-og-rosenkål

 

taboulleh – bulgursalat

taboulleh

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Taboulleh er en salat fra Mellemøsten med bulgur (knækket hvede), små terninger af tomat og agurk samt masser af persille og mynte.

Du kan også vælge en salat med de proteinrige quinoafrø.

 

quinoasalat m pestodressing

quinoasalat-m-pesto-1

En quinoasalat med gulerødder og broccoli og en pestodressing er også lækker til de bagte pastinakker og rosenkål.

 

Share

tirsdag

10

marts 2015

16

KOMMENTARER

æltefri ciabattaboller

Skrevet af , Posted in brød

.

solnedgang ved Vejlesø

solnedgang-Holte

Det kunne sådan set godt være en fisker på Bali, men man behøver ikke at tage til den anden side af kloden for at opleve smuk natur. Mange steder i Danmark ligger den lige uden for døren. Dette billede har jeg taget ved Vejlesø i Holte.

Det er et kæmpeprivilegium at bo i et land som Danmark. Mange glemmer, at det er verdens smørhul, selv om der selvfølgelig er plads til forbedringer her og dér. Men når jeg ser billeder af et sønderbombet Syrien, bliver jeg ekstra taknemmelig.

.

en ordentlig sandwich

sandwich m rødbede

Hvis du alligevel har gang i ovnen og bager ciabattabollerne fra i går, er der god fornuft i at bage flere ting. Det sparer energi.

Her er et sandwichbrød bagt med lidt groft mel. Brødet er lavet efter den almindelige æltemetode. På billedet er to skiver sandwichbrød lagt sammen med rødbede, æble, gedeost og brøndkarse (du kan også bruge ærteskud eller basilikum).

Se opskriften her.

.

ciabattaboller uden æltning

ciabattaboller.2

Disse ciabattaboller er ren ”slik”. Bollerne er bagt udelukkende med hvidt hvedemel. Det er lige til at få dårlig samvittighed over, og hvis du synes, det er for usundt, så tilsæt ca. 25 % fuldkornsmel.

Opskriften er fra min bog om æltefri dej bagt i gryde: “Det æltefri grydebrød”, som udkom i januar. Den blev hurtigt udsolgt og er netop kommet i nyt oplag.

Ciabattabollerne er dog ikke bagt i en gryde men på en helt almindelig bageplade. Til gengæld skal heller ikke denne dej æltes, og det er så nemt at bage efter denne metode, at alle kan være med.

Bollerne har en dejlig sprød skorpe omkring det seje luftige indre.

 

Se opskrift på squashbøffer her.

.

luftige og sprøde

ciabattaboller

æltefri ciabattaboller

1/2 tsk gær

3 dl koldt vand

2 tsk salt

1 tsk sukker

ca. 350 glutenrigt hvedemel, fx tipo 00

 

ciabattaboller.1

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.

Tilsæt melet og rør dejen sammen. Vurdér hvor meget mel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt brødet en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.

Dæk skålen med et bageklæde og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.

Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Brug en spatel. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og hvis den er for lind, tilsættes lidt mere hvedemel.

Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.

Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.

Sæt en bageplade i ovnen og tænd den på 250 grader.

Hæld den efterhævede dej ud på et godt melet bord. Fold dejen sammen nogle gange og skær den i 8-10 dele.

Form bollerne lidt trekantede og læg dem på bagepapir på en bageplade.

Tag pladen i ovnen ud, når de 250 grader er nået.

Træk bollerne med papiret over på den varme plade. Spray eller stænk med lidt koldt vand.

Bag bollerne 5 minutter ved 250 grader og skru varmen ned til 225 grader.

Bag bollerne, til de er gyldne, ca. 10 minutter.

 

tip

Dette er en lille portion, og du kan med fordel fordoble ingredienserne. Bollerne er velegnede til frysning.

Bollerne er egnede som burgerboller. Se ciabattaboller med grillet squash og gedeost – eller burgerboller med pulled portobellosvampe.

 

ciabattaboller.3

 

se mange flere opskrifter her

grydebrød forside

 

 

 

Share