Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

16

juni 2015

6

KOMMENTARER

grillede gulerødder

Skrevet af , Posted in tilbehør

 

grill rødderne …

gulerødder-grillede.4

Findes der noget mere humørdræbende end kogte gulerødder? Det skulle da lige være udkogt blomkål. Jeg er vokset op med begge dele og derfor stærkt allergisk over for alle former for voldtægt på grøntsager.

Jeg foretrækker rå gulerødder eller let svitsede i en panderet. Men allerbedst synes jeg gulerødderne kommer til deres ret, hvis de grilles. Så er de søde men stadig sprøde.

Vi er midt i grill-sæsonen, så læg rødderne på grillen eller gør som jeg har gjort her: steg rødderne på en grillpande.

 

ny høst af vitaminer i stænger

gulerødder i hånd

Gulerødder er smækfulde af A-vitamin (betacaroten) og indeholder også B- og C-vitaminer. Spis gerne masser af rå gulerødder. Det er godt for synet, og rødderne holder blodsukkeret i balance.

 .

grillede gulerødder med nøddedrys

8-10 gulerødder, evt. med top

olivenolie

dressing:

3 spsk olivenolie

2 spsk mild frugteddike

1/2 portion dukkah

 

gulerødder-grillede.3

Skær gulerødderne igennem på langs. Pensl dem med olivenolie og grill dem gyldne på begge sider på en grillpande. Læg gulerødderne på et fad.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og et nip sukker.

Lav dukkahen.

Dryp dressingen på gulerødderne inden serveringen og drys med nøddeblandingen.

 

gulerødder-grillede

 

dukkah – mellemøstligt nøddedrys

dukkah.b

Jeg har serveret gulerødderne med det mellemøstlige nøddedrys, der hedder dukkah.

Du kan dog sagtens udelade drysset. Gulerødderne klarer sig fint uden, men du kan også drysse med en lidt nemmere løsning: ristede mandelflager.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

lørdag

13

juni 2015

0

KOMMENTARER

3 x frokostsalater med marinerede svampe

Skrevet af , Posted in salater

.

tre salater til madpakken – på opfordring

Jeg skriver mest om middagsretter, men frokosten er mindst lige så vigtig. Tit ender det med en klap-sammen-mad.  Det er ikke særlig opmuntrende, og vi skal også forkæle smagsløgene midt på dagen, hvor vi har brug for en omgang optankning med vitaminer og proteiner. Det får man bedst fra friske salater. Og et godt stykke brød til skader ikke.

 

madkasse

Salaterne nedenfor er komponeret, så de indeholder både masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og en god gang nydelse, håber jeg!

Jeg vil varmt anbefale powerfulde salater til frokost. De er langt sundere og mere delikate end livløst kødpålæg med masser af tilsætningsstoffer, der belaster kroppen i stedet for at give ny energi.

Her er tre salater med svampe, som er marineret på tre forskellige måder. Salaterne er blevet til, fordi min ven, grøntsagspusheren Peter, for nogen tid siden efterlyste svampe med interessante smagsnuancer, der ville egne sig til frokostsalater. Her er, hvad der kom ud af den opfordring. Spis gerne brød til!

Hvis du mangler mere inspiration til madpakken, er der mange flere ideer til lækker og sund frokostmad i min bog Den lille grønne for madpakkespisere “eller “Grønt smørrebrød”.

 

tre powerfulde salater til frokost

spidskålssalat-m-svampe-tekst

spidskålssalat med linser og marinerede svampe

100 g linser

1 lille spidskål

2 tomater

lidt romescokål eller broccoli

1 portion tomatmarinerede svampe, se nederst på siden

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

1 fed hvidløg

2 spsk meget finthakket skalotteløg

evt. frisk eller tørret salvie

 

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Snit den ønskede mængde spidskål fint. Skær tomaterne i terninger. Fjern kernerne.

Skær et par dl ”buketter” af romescokål eller broccoli. Overhæld evt. kålen med kogende vand.

Bland linser, spidskål, tomater, romescokål og svampe.

Rør en dressing af olie, eddike, presset hvidløg, skalotteløg og evt. lidt hakket frisk salvie eller smuldret tørret.

Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

spidskålssalat-m-svampe

 .

regnbuesalat med kapersdressing

rødbedesalat-m-svampe

rødbedesalat m ærter, majs og marinerede svampe

350 g rødbeder

100 g ærter, evt. frosne

100 g majs, evt. frosne

1 portion karrymarinerede svampe, se nederst på siden

karse

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

1 fed hvidløg

2 spsk hakkede kapers

 

Kog rødbederne møre og afkøl dem. Flå rødbederne og skær dem i små terninger.

Tø ærter og majs op, hvis du bruger frosne. Bland de tre slags grøntsager med de marinerede svampe.

Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og hakkede kapers.

Smag dressingen til med salt og peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med karse.

 

rødbedesalat-m-svampe.1

.

2 x bønner med sennepsdressing

bønnesalat-m-tekst

salat med limabønner og marinerede svampe

150 g store limabønner

150 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)

2-3 stilke bladselleri

1 portion spidskommenmarinerede svampe, se nederst på siden

50 g sorte oliven

frisk timian

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citron- eller limesaft

1-2 tsk sennep

1 fed hvidløg

2 tsk tørret timian

spidskålssalat1.

Kog bønnerne møre i rigeligt vand, ca. 30 minutter. Bid i en bønne undervejs for at mærke, når den er mør. Afdryp og afkøl bønnerne. Bland dem med de grønne, optøede edamamebønner.

Skær bladsellerien i skiver og vend dem i salaten sammen med de marinerede svampe, sorte oliven og frisk timian.

Rør en dressing af olie, citronsaft og sennep. Tilsæt presset hvidløg og timian. Smag til med salt, peber, sennep og måske et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med lidt mere frisk timian.

 

bønnesalat-m-svampe

.

svampe med smagsoptimering

marinerede-svampe

marinerede svampe

250 g svampe

karrymarinade:

1 tsk karry

1 spsk reven ingefær

2 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

spidskommenmarinade:

1 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

2 tsk spidskommenfrø

evt. lidt chili

tomatmarinade:

2 spsk tomatpuré

2 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 tsk tørret salvie

 

Marinerede svampe er en god ingrediens i salater. For at give svampene karakter, har jeg lavet tre forskellige marinader, som jeg har smurt på svampene, før de er bagt i ovnen.

Rør den eller de valgte marinader sammen. Smag dem til med salt og peber.

På billedet har jeg skåret svampene i skiver, men faktisk bliver de bedre, hvis de bevares hele. Smør marinaden på begge sider af ”hattene” og læg dem med den runde side nedad i en smurt bageform.

Sæt svampene i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter og lad dem afkøle.

Skær svampene i skiver eller i kvarte, før du blander dem i salaten.

Se også de marinerede svampe til pulled portobello.

 

tip

Hvis du ikke marinerer svampene, så steg dem i lidt olie. Alle svampe indeholder giftstoffer i varierende mængde, men i spisesvampe neutraliseres giftstofferne, hvis svampene varmebehandles.

 

Hvis du vil printe opskrifterne ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

tirsdag

9

juni 2015

12

KOMMENTARER

æltefrit grydebrød: quinoabrød

Skrevet af , Posted in brød

.

et dejligt brød med æltefri dej

quinoabrød.1

Quinoabrødet er ikke blot smukt at se på, det smager også dejligt. Jeg har bagt brødet i en flot knaldrød form med låg fra Le Creuset – og siger tak for lån. Le Creusets gryder og forme med låg er velegnede til bagning af æltefrit grydebrød.

De små bitte quinoafrø, der høstes højt oppe i Andesbjergene i bl.a. Bolivia, er blevet umådelig populære i Vesten, og det forstår man godt, for de er både lækre og meget proteinrige. Quinoafrøene kan bruges til alt fra “bøffer”, postejer og tilbehør, til salater og, som her, brød.

Det der er genialt ved dette brød er, at dejen ikke skal æltes. Dejen røres blot sammen og hæver ca. 12 timer, før brødet bages i en glohed gryde eller anden kraftig form. Opskriften stammer fra min seneste bagebog, Det æltefri grydebrød.

 

quinoabrød

æltefrit grydebrød med quinoa

bagt i 1,3 l form

 

100 g sort eller rød quinoa

gær som en ært

2 tsk salt

1 tsk råsukker

3 dl koldt vand

150 g fuldkornshvedemel

ca. 350 g hvedemel

olie til hæveformen

 

Sæt quinoaen i blød 10 minutter og skyl den. Kog quinoaen i dobbelt mængde vand med et lille drys salt 18-20 minutter. Hold øje med at vandet ikke koger væk.

Hæld evt. overskydende vand ud og lad quinoaen afkøle.

Rør gæren ud i 3 dl koldt vand og tilsæt salt og sukker. Vær sikker på, at gæren er helt opløst.

Tilsæt den kogte quinoa og melet. Rør dejen sammen. Vurdér hvor meget hvedemel, der skal i. Dejen skal være blød men ikke flydende. Når du har bagt æltefrit brød en enkelt gang, vil du vide, hvordan konsistensen skal være.

Dæk skålen med et klæde eller husholdningsfilm og lad dejen hæve mindst 12 timer – gerne længere. Lad dejen stå ved stuetemperatur. Det er vigtigt ikke at sætte den i køleskabet.

Hæld dejen ud på et godt meldrysset bord og fold den sammen fire-fem gange fra hver side. Brug en spatel. Dejen bliver mere flydende under hævningen, og hvis den er for lind, tilsættes lidt mere hvedemel.

Smør hævefadet med olie og læg dejen i igen.

Dæk fadet eller skålen med et bageklæde og lad dejen efterhæve ca. 2 timer, evt. længere.

Sæt den valgte gryde eller form plus låget i ovnen og tænd på 250 grader. Når temperaturen er nået, så vent endnu nogle minutter, så du er helt sikker på, at ovnen og formen har nået de 250 grader.

Tag gryden eller formen ud af ovnen og drys lidt mel i bunden. Pas på fingrene!!! Brug tykke handsker eller grydelapper.

Hæld dejen over i formen, læg låget på og sæt hurtigt gryden/formen i ovnen igen. Hvis du bager i en form uden låg, så læg stanniol over formen og bind den omkring formen med snor, der kan tåle den høje temperatur.

Bag brødet 20 minutter. Skru ned til 225 grader og fjern låget eller stanniolen fra gryden/formen.

Bag brødet færdigt endnu ca. 15 minutter, eller til overfladen er smukt gylden.

Vip brødet ud af formen og lad det afkøle på en rist.

Skær ikke af brødet, før det er helt afkølet.

Quinoabrødet kan fryses.

 

quinoabrød.2

 

 

Share