Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

8

februar 2016

6

KOMMENTARER

falafelmuffins med græskar

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

10. februar 2016

.

NU står de gode nyheder i kø

burger.jpg

Efter at jeg i snart 50 år har arbejdet med vegetarisk og vegansk mad, ser det ud, som om vores bevidsthed er ved at rykke sig.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ofte har følt mig som “Palle alene i verden”. Især i starten måtte jeg døje uendelige drillerier for min tro på, at vi mennesker skal spise plantemad og ikke er født til at fortære vores medskabninger.

Men nu, NU sker der noget. På VegNews kan man læse, at omsætningen af køderstatninger vil stige til 5,2 billioner U.S. dollars i 2020. Globalen skriver om den samme trend, og at 15% af forbrugerne i USA nu undgår rødt kød. Da mange nye ideer kommer til os fra den anden side af Atlanten, vil også denne brede sig mere og mere hos os.

Selvfølgelig er der lang vej igen, nu nu SKER der altså rent faktisk noget, og det er set før: når en snebold først ruller, kan den rulle hurtigt.

Det hjælper også, at det nu er smart at leve vegetarisk eller vegansk. I New York Times kan man læse, at det er glamourøst at være veganer. Parret Julie Piatt og Rich Roll står bag en ny bog, der hedder The Plantpower Way, og de “sælger” virkelig ideen om at leve efter en plantebaseret livsstil i overenstemmelse med naturen. 

At kendisser som Clinton og Beyoncé er veganere, får også det grønne tog til at rulle i den rigtige retning.

 

 

 


 

 

8. februar 2016

.

falafler i fin form
falafelmuffins

Falafler er populære, og de er lige velegnede som hovedret med et par salater – og som pålæg på rugbrød, eller, som de er “født” til, som fyld i pittabrød sammen med salat og dressing.

Her er en variation af de klassiske falafler, og så er de bagt i ovnen, hvilket er nemmere end  at stege dem på panden. Men du kan selvfølgelig også vælge den klassiske udgave. Opskriften finder du her.

Det er en god idé at tilsætte græskar, fordi græskar er smækfyldt med gode næringsstoffer. Græskar hører til de såkaldte powerfoods, se om de mange fantastiske næringsstoffer i græskar her.

Græskar forebygger mange lidelser, især vil jeg gerne fremhæve deres høje indhold af beta-caroten (forstadiet til A-vitamin), der bl.a. forebygger aldersrelaterede synsproblemer. Spis masser af mad med A-vitaminer, inden du får nedsat syn. Det kan også være en A-vitaminrig kulørt gulerodssalat med aioli, som jeg anbefaler som tilbehør til disse muffins, fx sammen med en superlækker fransk sellerisalat.

 

falafelmuffins.3

”falafel”muffins med græskar

200 g kikærter

100 g løg

4 fed hvidløg

chili efter smag

2 spsk kokos- eller olivenolie

400 g hokkaidogræskar eller gulerod

3-4 blade grønkål

1 spsk tørret oregano (kan erstattes af 4 spsk hakket frisk koriander)

3 spsk tahin (sesampasta)

2 dl sojafløde eller anden fløde

3 spsk HUSK (loppefrøskaller)

lime- eller citronsaft

2-3 spsk græskarkerner

 

falafelmuffins.1

Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Riv græskarret (det skal ikke skrælles) eller gulerødderne.

Fjern ribberne fra grønkålen og hak kålen fint.

Kom grøntsagerne på panden sammen med oregano. Svits 3-4 minutter.

Kom tahinen i og rør den godt ind i grøntsagerne.

Pisk HUSK godt sammen med fløden. Tilsæt de afdryppede kikærter (de skal ikke koges) og blend dem, til massen er ensartet.

Rør grøntsagerne i og smag til med salt, peber og citrussaft.

Fordel farsen i ca. 16 muffinsforme. Pres græskarkernerne lidt ned i overfladen.

Hvis du bager i en metalform så smør den godt og drys med rasp. Ellers vil farsen hænge i formen.

Bag muffins’ene i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter.

 

falafelmuffins.2

 

forslag til tilbehør:

Kikærter er lidt tørre, når de bliver blendet og bagt som her eller stegt som falafler. Derfor foreslår jeg to salater med lidt fede dressinger. Men du kan sagtens vælge noget mere kaloriefattigt som fx en spidskålssalat. Her finder du hele fem.

 

kulørt gulerodssalat med aioli

gulerodssalat-2-a

 

fransk sellerisalat

sellerisalat

Share

onsdag

3

februar 2016

5

KOMMENTARER

champignons bourgaion med bagte kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

6. februar 2016d

 

på jagt efter proteiner?

proteiner

Jeg vil gerne aflive en gammel fordom: at vegetarer og veganere får for få proteiner. Sådan er det ikke!

Der er proteiner i det meste af den mad, vi spiser. Men nogle tror stadig, at det er nødvendigt at spise kød for at få proteiner. Det kunne ikke være mere forkert. Faktisk er der flere proteiner i sojabønner end der er i kød. Og hvis man prøver at lave regnestykket på, hvad det koster at producere 1 kg kød og 1 kg sojabønner, er der verdener til forskel.

Og fakta er, at de fleste mennesker i Vesten får for mange proteiner og ikke for få.

Mens produktion af bønner er billig, skånsomt for klimaet og kroppen, er kødproduktion stærkt belastende. Jo før vi alle hopper på den kødfrie vogn, desto bedre.

En af de nyere, meget lækre proteinleverandører er det lille korn, quinoa. Prøv fx quinoafrikadeller. Opskriften er hentet fra min nye bog, Powerfood revolutionen.

 

 


 

 

3. februar 2016

.

fransk simre-klassiker på den kloge måde

bourgouion.svampe.3

Hvis du er, eller har været, kødspiser, kender du sikkert den franske ikoniske ret med oksekød og røget bacon: boeuf bourguignon, der, som navnet siger, stammer fra Bourgogne.

Retten er en såkaldt simreret. Det betyder, at den simrer eller småkoger for svag varme i timevis. Det skyldes selvfølgelig, at der er kød i retten, og det skal være mørt. Men hvis du laver bourguignon på den kloge måde, dvs uden kød, er retten tilberedt på en halv times tid.

Jeg synes, det er sjovt at opgradere kødretter til vegetar- eller veganerretter – og dermed bevise at kød er en helt overflødig råvare, der tilmed belaster både kroppen og klimaet. Fx fungerer det fint med boller i karry , biksemad eller brændende kærlighedDenne gryderet fik jeg øjnene op for, da grøntsagspusheren Peter kom forbi med en stor portion. Faktisk havde jeg aldrig smagt en bourguignon før, men jeg blev så begejstret, at jeg fik jeg lyst til at lave min egen udgave. Den er her.

Svampe-bourguignonen er en rigtig vinterret, kraftigt smagende og mættende. Der tilsættes pænt med rødvin, og du kan opnå den ønskede let røgede smag ved at lade tørrede svampe udbløde i lidt flydende røg (liquid smoke). Det er dog et produkt med et par tilsætningsstoffer, man ikke skal “nyde” ofte. Du kan også droppe det tvivlsomme produkt og i stedet komme et par tsk røget paprika i.

 

kartofler.bagte.1

kartoflerne

Traditionelt hører der kartoffelmos til bourguignonen. Hvis du vil følge traditionen kan du finde opskrift på kartoffelmos her. Ellers kan du vælge de bagte kartofler nedenfor.

 

bourgouion.svampe.1

 

champignons bourguignon med bagte kartofler

20 g tørrede svampe

evt. 2 spsk flydende røg eller 2 tsk røget paprika

400 g løg

300 g porre

4 fed hvidløg

4 laurbærblade

3 spsk kokos- eller olivenolie

600 g svampe: champignon, kejserhatte, østershatte etc.

400 g gulerødder

6 tørrede abrikoser

3 spsk hvedemel

1 dl grøntsagsbouillon

4 dl rødvin

1 krydderbuket af rosmarin, timian og persille

evt. 2-3 tsk røget paprika

bagte kartofler:

3/4 kg kartofler

1/2 dl olivenolie

 

bourgouion.svamoe

Læg svampene i vand der knapt dækker. Rør evt. to spsk flydende røg i. Lad svampene stå en times tid, evt. længere.

Skær løgene i tynde både. Snit porrerne og hak hvidløgene.

Svits laurbærbladene i olien et par minutter for at frigive smagsstofferne.

Tilsæt løg, porre og hvidløg og svits til løgene er klare.

Skær svampene igennem eller i mindre stykker. Tilsæt dem og svits dem med i 3-4 minutter.

Pres væden af de udblødte svampe og kom dem i gryden. Gem væden.

Skær gulerødderne i skrå skiver eller små stave. Skær abrikoserne i små terninger. Kom begge dele i gryden.

Drys melet på og rør bouillon og rødvin i grøntsagerne. Du kan også komme lidt af svampevæden i retten. Tilsæt krydderbuketten.

Kom et lille drys salt, sukker og peber i retten og læg låg på gryden.

Lad bourguignonen simre ca. 10 minutter. Smag godt til med salt, peber og rørsukker.

 

kartofler.bagte

bagte kartofler

Høvl kartoflerne til meget tynde skiver på et mandolinjern. Vend skiverne i olien og drys med lidt salt og peber.

Læg skiverne i et pænt mønster i små ovnfaste portionsforme eller i én stor form. Læg evt. et laurbærblad i hver form.

Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, 20-30 minutter.

 

bourgouion.svampe.2

 

 

 

Share

mandag

18

januar 2016

2

KOMMENTARER

ovnbagt blomkål og rosenkål med nøddedrys

Skrevet af , Posted in tilbehør

..

frikadelle-gate

kartoffelfrikadeller-hash-br

Når der nu åbenbart skal lovgives om, hvad de stakkels små børn skal tvinges til at spise, må jeg undre mig over, at det er noget af det mest usunde, der findes, man tvinger i børnene.

Svinekød gør ikke noget godt for vores krop, og fedt i store mængder er i høj grad med til at udvikle hjerte-karsygdomme. Men udgifterne til behandling af mennesker, der har spist sig til sygdomme, ofrer man på det alter, der hedder GRIS. Og nu er det så værgeløse børn, det går ud over.

Jeg vil derfor gerne foreslå to slags lækre frikadeller, der går rent hjem – både hos små og store. Og så er de supersunde.

Ovenfor er det de amerikanske hash browns. Nedenfor en skønt krydret variant fra Indien.

 

indiske kartoffelfrikadeller

kartoffelfrikadeller-indien-2

..

det lysner og det spirer dag for dag …

vegan

Der er et ordsprog, som siger, at “når mørket er tættest, er lyset nærmest”.

Jeg håber, der passer. I de mange år, jeg har arbejdet for bedre dyrevelfærd og flere grøntsager på tallerknerne, har det næppe set mørkere ud. Dyremishandlingen i danske stalde når hver dag nye højder. Og nu skal vi så til at mase endnu flere stakkels dyr ind i burene af jern og stål. Milliarder og atter milliarder af dyr kloden over lider, mens de selv uvidende er med til at ødelægge vores klima og vores jord. Blot for at mennesker kan tilfredsstille deres behov for kød.

Og så alligevel … lige nu synes jeg, der er ved at blive kastet lys over en ny måde at spise på. En måde, der tager hensyn til naturen og klimaet – og dermed automatisk til vores egen krop men så sandelig også til dyrene.

.

kål når det er lækrest

rosenkål-blomkål-granatæble.4

Når rosenkål og blomkål bages i stedet for at dampes, koges eller svitses, får de en dejlig mild smag. Og med nøddedrysset dukkah bliver det en oplevelse for alle smagsløg!

De to slags kål passer som tilbehør til frikadeller, “bøffer”, postejer, pateer etc., se forslag nedenfor, men kålen kan også indgå sammen med andre salater i en frokost eller på et tag-selv-bord.

 

blomkål-rosenkål-m-granatæblerosenkål-blomkål-granatæble.1

den supersunde kål

Man kan roligt kalde kål er gudernes gave til kroppen. Det er nærmest medicin i fast form. I gamle dage blev kål da også kaldt for de fattiges medicin. Og det er præcis, hvad kål er! Men kål har været i skammekrogen i lang tid. Måske på grund af svovlduften, der åbenbarer sig, når kålen koges. Det undgår man, når kålen bages, og heldigvis er alle slags kål igen højt på listen hos trendy kokke og folk, der vil holde sig sunde.

Og med god grund: kål er spækket med fytokemikalier som thiocyanater, indoler, lutein, zea-xanthin, sulforafan og isothiocyanater. Disse stoffer er meget kraftfulde og forebygger flere forskellige former for kræft. Og så nedsætter de det “lede” kolesterol.

Der er A- (beta-caroten), B- (især folat), C- og K-vitaminer i kål. K-vitamin er bl.a. vigtig for knoglerne og ser ud til kunne hindre skader i hjernen og er dermed aktiv i forebyggelsen af Alzheimers.

Rosenkål er en af de sundeste former for kål. De har et pænt indhold af Omega 3 og beskytter som de andre kålsorter vores DNA, arvemasse, og de små runde kugler er super-antioxidante og derfor selvskrevne i en detox-kur.

Som de andre kålsorter indeholder også blomkål Omega 3 og virker antioxidant, antiinflammatorisk og afgiftende for kroppen. De mange antioxidanter virker mod oxidering af cellerne.

spidskål.blomkål

ovnbagt blomkål og rosenkål med dukkah

400 g blomkål

400 g rosenkål

4 spsk olivenolie

25 g rosiner

1/2 granatæble eller 3 spsk tørrede kerner (kan erstattes af tørrede tranebær)

1/2 dl dukkah

dressing:

4 spsk olivenolie

1 økologisk citron

1 fed hvidløg

1 nip tørret chili

2-3 tsk reven økologisk citronskal

 

rosenkål-blomkål-granatæble.3

Skær blomkålen i små buketter. Del rosenkålene i kvarte.

Bred de to slags kål ud på en bradepande og hæld olien over. Vend k¨len rundt i olien. Drys med lidt salt.

 

rosenkål-blomkål-granatæble.5

Bag kålen i en 170 grader varm ovn, til kålen er let gylden.

Bland rosiner og kerner fra granatæblet sammen med kålen.

Du kan afkøle kålen eller spise den varm.

Rør en dressing af olie, 2-3 spsk citronsaft, presset hvidløg, lidt chili, reven citronskal og et drys salt. Smag dressingen godt til og hæld den over kålen.

Drys med dukkah’en.

 

dukkah – nøddedrys

dukkah.b

Det mellemøstlige nøddedrys, dukkah, smager skønt med fine toner fra de ristede nødder og frø, spidskommen, evt. chili og krydderurter. Dukkah passer fint til den bagte kål.

 

rosenkål-blomkål-granatæble.2

De to slags bagte kål passer fint som tilbehør til postjer, pateer, bøffer eller frikadeller.

 

bøffer med kerner og kikærter

burgerbc3b8ffer-2-680x1024

Kernebøffer med kikærter er gode i en burger, men de kan også spises som en hovedret, fx sammen med tilbehør af de bagte rosenkål og blomkål.

 

squashfrikadeller

squashfrikadeller.1

Squashfrikadeller er lækre – både som hovedret sammen med de bagte kål – eller som pålæg.

 

porrepaté

porrepate-4

En porrepaté er også et godt bud som hovedret sammen med rosenkål og blomkål.

 

Share