.
en efterårstærte med kulør og smag
En tærte er næsten altid velkommen. Den kan spises enten som middagsret eller som frokostret.
I denne tærte er sæsonens første rødbeder strimlede på langs og rullet sammen til små “blomster” sammen med squash. Det tager lidt tid, og hvis du vil slippe lidt nemmere om ved det, kan du i stedet skære både rødbeder og squash i skiver og lægge dem taglagt på cremen i bunden af tærten.
.
måske årets sidste squash?
Hvis du hører til de heldige, der selv har squash i haven, kan de sidste måske finde anvendelse her. Jeg har brugt både grønne og gule squash, men det går fint med blot en af farverne.
.
glutenfri tærtebund
Tærtebunden er lavet med tre slags glutenfrit mel. Men spiser du gluten, kan jeg anbefale, at du laver bunden med 100 g hvedemel og 100 g grahamsmel plus havregrynene.
.
kloge proteiner
førende indenfor plantebaserede fødevarer?
Så fik regeringen forhandlet en landbrugsaftale på plads. Jeg havde glædet mig rigtig meget. Det var der så ingen grund til. Jeg havde håbet, at man ville sætte et rimeligt loft over, hvor mange produktionsdyr dette lille land vil kunne bære i en fremtid, hvor vi respekterer naturen. Det ville have løftet både dyrevelfærden og klimaet.
Men lidt positivt er der da. For ikke at synke ned i mismod bliver vi nødt til at glæde os over selv små skridt. Der blev nemlig afsat 1 milliard kr. til forskning i plantebaserede fødevarer frem til 2030. Eksperterne siger, at der er brug for 2-3 milliarder, hvis vi overhovedet skal rykke.
Det går alt, alt for langsomt. Når man tænker på, at det har taget 30 år at få omlagt til blot 12% økologisk landbrug, må man forvente, at det tager årtier at få det konventionelle landbrug omstillet til en større planteproduktion.
Men vi vil altså have kød på bordet uanset hvad (selv om vi eksporterer det meste af det), selv om det er urentabelt og fjerner kommende generationers livsgrundlag. Det er kun 2% af os, der aldrig spiser kød. At få vendt vores madkultur, vores vaner og vores tryghed er et kæmpeprojekt, som vi ikke skal regne med hjælp fra landbruget og regeringen til at realisere.
Vi har jo brug for alle de penge, landbruget tjener? Eller gør de?
.
landbrugsstøtten svarer til overskuddet i dansk landbrug
Hos Danmarks Statistik kan man læse følgende:
“Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget.”
I årene 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36.6 milliarder i tilskud fra EU – og disse penge er i vid udstrækning gået til en produktion, der på ingen måde er bæredygtig. Den skader klimaet, den ødelægger naturen, den forgifter grundvandet, og i mange tilfælde skader den også helbredet.
Man må spørge sig selv, hvad det er, vi har gang i.
Til Danmarks sygt store dyreproduktion dyrker vi foder til dyrene på 80% af landbrugsarealet. Mad bør primært dyrkes til mennesker.
Politikerne taler om Danmark som verdens førende indenfor plantebaseret mad. Men der er langt, meget langt, til den position. Heldigvis er der et lillebitte lys i mørket. Jeg blev glad helt ind i sjælen, da jeg forleden i TV så den første danske mark dyrket med kikærter. Hvem skulle have troet det for blot nogle ganske få år siden? Somme tider sker udviklingen i ryk. Hvem havde forestillet sig, at rygning pludselig ville være “no go”? Jeg både håber og tror, at det også bliver klamt at opretholde den enorme dyreproduktion, vi har i Danmark.
Lige nu, den 11. oktober, har Danish Crown meldt ud, at de mener, oksekød bliver en ren luksusspise i fremtiden. Det er da en fantastisk melding.
Alle, der selv spiser eller serverer lækker plantebaseret mad for andre, er med til at drive udviklingen i den rigtige retning. Men vi må kræve politisk handling. Vi forbrugere klarer det ikke alene.
Dyreopdræt i den udstrækning, det foregår i Danmark, er en dødssejler.
.
tærte med rødbede/squash”blomster”
(4 personer)
tærtebund:
100 g boghvedemel
50 g fuldkornsrismel
50 g sorghummel (kan erstattes af rismelet ovenfor)
30 g glutenfri havregryn
½ dl havrefløde eller anden fløde
1 spsk tamari (soja)
ca. 1 ½ dl vand
fyld:
1 lang tyk rødbede
1 lang tyk, grøn squash
1 lang tyk, gul squash
100 g cashewnødder
ca. 2 dl havrecremefraiche, havrefløde eller anden fløde
reven peberrod efter smag
1 spsk citronsaft
salt, friskkværnet peber
evt. brøndkarse eller anden krydderurt
.
Start med at koge rødbeden halvmør. Lad den afkøle og flå den.
Rør ingredienserne til tærtebunden sammen. Dejen skal være så tilpas fast, at den kan rulles ud.
Lad dejen hvile mens du tilbereder fyldet.
Skær lange tynde strimler på langs ad rødbeden og de to squash. Brug gerne et mandolinjern.
Blend cashewnødderne og tilsæt fløde eller cremefraiche. Smag godt til med reven peberrod, citronsaft, salt og peber. Cremen skal smage tydeligt af peberrod.
Rul dejen ud og læg den i et stort smurt tærtefad. Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn (varmluft) 8-10 minutter.
Bred peberrodscremen ud på bunden.
Læg tre lag strimler sammen ad gangen: et lag rødbede, et lag grøn og et lag gul squash. Skær stykkerne over på midten og form små ”blomster”. Sæt dem tæt sammen i peberrodscremen, til hele tærten er dækket.
Drys med lidt salt og friskkværnet peber.
Som nævnt ovenfor kan du også skære grøntsagerne i skiver og lægge dem taglagt på tærten. Det går lidt hurtigere. Se på fotoet her hvordan du gør.
Bag tærten færdig, ca. 30 minutter.
Drys tærten med masser af brøndkarse, som giver en lidt fin smag af peber, som passer fint til tærtefyldet.
.
.
Her er fyldet omviklet med store hvidkålsblade i stedet for savoykål. Du kan også bruge blade af spidskål.
