.

fastelavn er mit navn  … snart kommer fasten

Fastelavn er sjov og løjer, udklædning, slå katten af tønden og ikke mindst fastelavnsboller.

Men oprindelig indvarslede fastelavn kirkens faste, som begyndte askeonsdag og varede 40 dage (dog ikke søndage!) indtil påskedag. I det tidsrum måtte man ikke spise kød og i nogle tilfælde heller ikke fisk og andre animalske produkter. De rigeste kunne dog købe sig fri fra dette generende mådehold.

Det er interessant, at man kaldte det faste, for det var kun kød og andre animalske fødevarer, der blev forsaget. Faktisk er det lige netop sådan, vi alle bør spise i verden anno 2023 – hver dag, året rundt!

Hvis vi alle spiste plantebaseret, som man gjorde i den gamle fastelavns-“faste”,  ville vi kunne nedsætte vores klimaaftryk med op mod 1/3 – og der ville være mad nok til alle mennesker på denne lille sårbare klode.

.

hos mig er det “faste” året rundt

For de fleste lyder faste som afsavn, men hvis faste betyder at spise plantebaseret, er der masser af velsmag og nydelse. Hvis man skal gå frem efter kirkens gamle forskrifter, er den mad, du finder her på bloggen faktisk fastemad. Og hvis jeg selv må sige det, er der ingen, der behøver at undvære en god madoplevelse, hvis man følger med her, endsige gå sulten fra bordet.

Er det derimod en rigtig faste, altså dage uden nogen form for fast føde, kan det godt være en udfordring. Jeg har engang været på en 7 dages faste i Sverige, kun med grøntsagsafkog som næring. Det var på ingen måde let for et madøre som mig. Hver gang jeg lukkede øjnene, defilerede den ene lækre plantefrikadelle efter den anden forbi mit indre blik.

.

tilbage til rødderne

Det er stadig sæson for rodfrugter, og her i fastetiden kan jeg anbefale de lange slanke skorzonerrødder.

Jeg har fundet ud af, at stænglerne egner sig fortræffeligt til glutenfri pasta, den brede “fettuccine”.  Når den lidt klistrede brune hud er høvlet af rødderne, åbenbarer det fineste hvide “kød” sig. Og det egner sig fortræffeligt til at erstatte den klassiske fettuccine af hvedemel.

Mange af os kommer nemt til at spise alt for mange produkter med det hvide næringsfattige hvedemel. Her er rødderne et fantastisk alternativ.

.

vælg evt. andre rødder

Det største problem ved denne ret er, at det kan være svært at finde skorzonerrødder. Hvis det skulle være tilfældet for dig, så vælg i stedet lange eksemplarer af persillerod eller pastinak. Høvl dem i lange strimler som beskrevet nedenfor i opskriften og skær dem i den ønskede bredde. De to rødder er dog ikke helt så “elastiske” som skorzonerrødderne, og resultatet bliver knap så godt. Vil du have rød pasta, er rødbeder et godt bud.

Hvis det slet ikke lykkes med rødderne, kan du naturligvis vælge den traditionelle pasta. Sovsen er for lækker til ikke at prøves!

..

fettuccine af skorzonerrødder med edamamebønner og svampe

(4 personer)

150 g rosenkål

100 g løg

4 fed hvidløg

1 rød chili eller efter smag

2 spsk olivenolie

250 g svampe, fx østershatte

citronsaft

100 g frosne edamamebønner

2 ½ dl havrefløde

1 spsk meget fintklippet rosmarin

salt, friskkværnet peber

200 g skorzonerrødder

.

Tag 12-14 af de yderste pæne blade af rosenkålene. Overhæld dem med kogende vand og sæt dem til side.

Skær resten af rosenkålene i kvarte.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne).

Svits løg og chili et par minutter.

Skær svampene i mindre stykker og tilsæt dem sammen med rosenkålene.

Hæld et par spsk citronsaft ved og svits, til rosenkålene er let gyldne.

Kom edamamebønner og fløde på panden. Tilsæt rosmarin og et drys salt og peber.

Lad sovsen simre et par minutter og smag godt til med salt, peber, rosmarin og citronsaft.

Skræl skorzonerrødderne med en tyndskræller og læg dem straks i vand med citronsaft.

Skær meget tynde skiver af rødderne på et mandolinjern – på den lange led. Læg straks skiverne i citronvandet.

Bring vandet med rødderne i kog og lad dem simre 4-5 minutter.

Afdryp ”fettuccinen” og vend den i sovsen.

Pynt med de hele rosenkålsblade og evt. lidt frisk rød chili.

.

.