Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

mandag

8

maj 2023

0

KOMMENTARER

forårsomeletter med asparges, broccoli, ramsløg og radise/kaperscreme

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

nyd sæsonens herligheder

Solen skinner, bøgen blinker grønt, dagene er blevet længere. Kort sagt: foråret har omsider indfundet sig. Og med al den grønne frodighed, der udfolder sig i disse uger, kommer også trangen til lidt lettere mad efter alle vinterens lidt tungere retter. Her er en omelet et godt valg …

Omeletterne er perfekte som en frokostret. Hvis du vil servere dem som en middagsret, skal du nok lave portionen lidt større.

.

asparges, radiser og ramsløg

Omeletterne skal selvfølgelig være med et par af sæsonens topscorere. For mig gælder det især om at nyde den korte aspargessæson i fulde drag og smage de sprøde stænger i mange sammenhænge og i forskellige retter. Men skal ret være ret, så er den største aspargeslykke for mig at nyde dem solo med en pikant dip.

Hvis aspargesene skal udgøre en middags- eller frokostret, skal der lidt mere gods til. Her har jeg brugt broccoli (det kunne også være blomkål) og ramsløg.

.

en radisecreme signalerer også forår

Erindringen om smagen af forårets første radiser i min barndom har lagret sig dybt i mine smagsløg. Dengang havde man ikke spist radiser vinteren igennem, og derfor var de små røde, skarpe rødder en vidunderlig forårsbebuder.

Nu spiser vi radiser året rundt, og har dermed mistet glæden ved det enestående og specielle. Og det gælder jo for de fleste af vores grøntsager, at de er tilgængelige året rundt. Det har bestemt sine fordele, men vi mister glæden ved den sublime nydelse det er at sætte tænderne i årets første asparges, radiser, kartofler …

De skarpe radiser og salte kapers giver smag til cremen, der følger med omeletterne. Desuden kan du med fordel servere ristet rugbrød til retten.

.

forårsomeletter med asparges, broccoli, ramsløg og radise/kaperscreme

(4 personer)

omeletter (4-5 stk):

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

75 g kikærtemel

50 g hvedemel

ca. 3  dl plantemælk (kan erstattes af vand)

2 spsk gærflager (giver en let osteagtig smag, kan evt. udelades)

2 spsk chiafrø (kan udelades)

½ tsk sort salt (kala namak)

1 spsk gurkemeje

1 tsk bagepulver

olie til stegning

fyld:

250 g grønne asparges

300 g broccoli

en stor håndfuld ramsløg

radisecreme:

2 ½ dl afdryppet planteyoghurt

evt. ½ dl plantefløde

citronsaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 bdt radiser

2 spsk kapers

.

Hak skalotte- og hvidløg.

Pisk de to slags mel i væden.

Tilsæt løgene, gærflager, chiafrø, salt og gurkemeje. Pisk dejen glat.

Lad dejen hvile minimum ½ time – gerne længere.

Pisk bagepulveret godt ud i dejen og vurdér konsistensen. Dejen må ikke være for tyk, så der skal sikkert lidt mere væde i.

Du kan tilsætte lidt hakkede ramsløgblade.

Varm lidt olie godt op i en pande og steg 4-5 omeletter ved rask varme.

Skræl de grønne asparges nederst på stilkene. Skær aspargesene i mindre stykker.

Del broccolien i små buketter.

Steg begge dele i olie ved rask varme 3-4 minutter, til grøntsagerne er gennemvarme.

Snit ramsløgbladene og bland dem i.

Rør evt. yoghurten med lidt fløde og smag den godt til med citronsaft, peber og måske et nip sukker.

Skær radiserne i tynde skiver på langs eller hak dem. Hak kapersene.

Rør begge dele i yoghurten og smag evt. til med salt.

Læg grøntsagsfyldet på omeletterne, fold dem sammen og læg lidt radisecreme på – eller servér omeletterne ”flade”.

.

.

Share

fredag

28

april 2023

4

KOMMENTARER

bagte kartofler og porrer på quinoabund – førstehjælp til gamle kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

mens vi venter på de nye kartofler

Kartofler er nærmest basismad i Danmark. Vi kan dårligt forestille os at leve uden. Men det gjorde vi faktisk, indtil spanierne kom til Sydamerika og bragte den ukendte knold til Europa.

Først ville vi slet ikke spise kartoflerne, fordi vi troede, de var giftige (de tilhører da også natskyggefamilien, som indeholder giftstoffet solanin). Men sidst i 1800-tallet tog vi omsider kartoflerne til os, og så har det nærmest været betingelsesløs kærlighed siden.

Men her allersidst på sæsonen, mens vi sukker efter de første nye danske kartofler, er de gamle blevet lidt trætte. Derfor skal de have lidt ekstra opmærksomhed, og det får de i denne ret med porrer og quinoa.

.

quinoa som proteinkilde – eller?

Kartofler og porrer er bagt på en bund af let spicy quinoa og valnødder i fløde. De små sorte frø er en rigtig god proteinkilde, og det er glædeligt, at de nu dyrkes i Danmark.

Inkaerne i Sydamerika kaldte quinoa for “Moderkornet” (quinoa er dog ikke et korn, men et frø). Og de anså de små frø for hellige. At quinoa er superfood er nu bekræftet af moderne videnskab.

Så quinoa er en vigtig spiller i omstillingen til plantebaseret mad. I det hele taget sker der meget på det område, der hedder planteprotein. Der forskes overalt i verden i alternativer til produktion af dyr. En produktion, der ikke blot betyder mishandling af umælende væsener, men også ødelægger vores klima, vores jord og vores grundvand – for ikke at tale om vores egen sundhed.

.

fremtidens proteiner

I Damark har vi fået flere gode produkter, der kan erstatte de animalske proteiner. En af dem, der er virkelig nemme at anvende, er de forskellige økologiske produkter fra Plant Mate, der hovedsagelig er baseret på ærteprotein.

Rundt om i verden forskes der intensivt i planteproteiner. Der forskes også i kød fremstillet af celler fra dyr. Det er i sagens natur ikke plantebaseret, og vil ikke være noget for mig. Alligvel hilser jeg det velkomment, for det kan redde milliarder af dyr fra lidelsesfyldte liv, og det vil være en gigantisk hjælp for klimaet.

Eksperter anslår, at omkring 2040 vil 60% af “kød” ikke komme fra dyr.

I Finland er man langt i forskningen i plantebaserede proteiner. Det statslige institut, VTT Technical Research Centre fortæller om et gennembrud i det, de kalder “cellular agriculture”. De arbejder især med sorghum (korn) og favabønner, som de mener kommer tæt på en kødbaseret bøf, steg eller pølse.

En anden fantastisk kilde til proteiner, vitaminer, mineraler og Omega 3 er tang. Tang er en næsten uendelig ressource. Det anslås, at proteiner fra tang og andre havplanter kan dække en stor del af behovet for proteiner for verdens befolkning fra omkrig 2050.

.

når gammelt er godt

Denne gamle kartoffel i selskab med smørblød porre og let spicy fløde og valnødder er lidt af en himmerigsmundfuld. Så igen aldersbashing her!

.

ramsløg giver farve

Når retten er bagt, er den knap så farvestrålende. Det kan man råde bod på ved at forsyne den med friske ramsløgblade, som jo er på deres højeste lige nu. Men det kan også være andre vilde planter som skvalderkål/løgkarse – eller grønkål/palmekål.

.

bagte kartofler og porrer på quinoabund

(4 personer)

bund:

150 g sort quinoa

2 dl plantefløde

2 spsk citronsaft

1 nip piment de espelette eller chili

salt, friskkværnet peber

50 g valnødder

evt. ramsløgblade

fyld:

3/4 kg kartofler

150 g renset porre

½ dl olivenolie

2 spsk gærflager

2 fed hvidløg

 

Skold quinoaen og kog den i vand, der netop dækker, i 15 minutter. Afdryp kornene, hvis der er væde tilbage.

Smag plantefløden til med citronsaft, piment samt salt og peber. Rør det i quinoaen og tilsæt hakkede valnødder.

Skær kartoflerne i tynde skiver på et mandolinjern.

Skær porrerne i skiver på 2-3 cm.

Jeg har bagt retten i en aflang form, men du kan bruge en rund tærteform eller en hvilken som helst anden bageform.

Bred quinoaen ud i bunden af formen og sæt kartoflerne i quinoaen vekslende med porrestykkerne.

Rør olien med 2-3 spsk plantefløde, gærflagerne og presset hvidløg.

Bred olien ud over grøntsagerne og sæt formen i en kold ovn.

Tænd for ovnen ved 200 grader og bag retten ca. 35 minutter. Tjek om kartoflerne er næsten møre.

Sluk for varmen og lad formen stå i ovnen endnu ca. 20 minutter.

Du kan sætte en håndfuld ramsløgblade eller andre grønne blade ned i retten inden serveringen.

.

Share

mandag

24

april 2023

4

KOMMENTARER

ramsløgpandekager med cremesvampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

glædeligt forår!

Kender du det? (jeg håber du gør): På en af forårets første smukke dage banker det på døren og udenfor står plantepusheren Peter med en overdådighed af de allerførste danske, spæde grøntsager. Her er de første danske lilla og grønne asparges, hvide fra syd for grænsen, de første nye – danske!!! – kartofler, spæde løg og flere andre delikatesser, der beviser, at det har været værd at stride sig gennem vinteren.

Jeg vil unde alle at kende en grøntsagspusher!

Når jeg nyder de første asparges og nye kartofler, er jeg bænket på første række i grøntsagsparadiset. Englene synger, og smagsløgene danser. Større bliver det simpelt hen ikke. Nu venter et par måneder forude med ren og uforfalsket nydelse.

Jeg stødte for nylig på ordet hel-kropsoplevelse i forbindelse med velsmag. Jeg vil sige, at alle de gastronomiske vidundere, der vælter op af jorden i den kommende tid, giver en hel-kropsoplevelse!

.

så kom ramsløgene omsider

Endelig, endelig dukkede mine ramsløg op. Jeg tror, jeg er den sidste i kongeriget, der på det nærmeste må hive de små blade i ørerne for at få dem frem af mulden. Men nu er de her omsider, og de skal nydes i mængder. Heldigvis passer de som fod i hose til de nye kartofler og asparges. Men i dag er de endt i en portion pandekager.

.

vitaminer i skovbunden

Ramsløg er supersunde – og gratis! Bladene indeholder især C-vitamin, ja, faktisk 10 gange mere end i citroner, og ramsløgene virker i det hele taget styrkende på immunforsvaret.

Det er en ting, som vi alle, og måske allermest vordende mødre, med stor fordel kan tænke på. En helt ny dansk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Pediatric Allergy and Immunology viser en signifikant sammenhæng mellem moderens kost i graviditeten og udvikling af eksem, infektioner og astma hos barnet senere.

Jo flere grøntsager (og fisk) moderen spiste i graviditeten, desto bedre var barnet rustet mod de hyppigst forekommende børnesygdomme.

Jeg synes ikke, det er overraskende, at barnets sundhed allerede starter i moderens mave.  Men det er dejligt at have det sort på hvidt, at kosten allerede i fostertilstanden spiller en vigtig rolle for forbyggelsen af de mest almindelige børnesygdomme i den tidlige barndom.

Lad os håbe, at lægerne også finder ud af, at kosten har en stor rolle i udviklingen af mange slags sygdomme hos voksne.

.

ramsløg i pandekagerne

Der er stort set ingen begrænsninger for, hvor man kan anvende ramsløg. De er lige velegnede rå i salater, kogt i supper, lagt sammen med en lasagne, lavet til pesto eller som fyld i plantefars – og meget meget mere.

Jeg har lavet en lidt rustik pandekagedej, hvor bladene er blandet med, men du kan sagtens anvende den pandekagedej, du kender og plejer at bruge. Du kan evt. blot hakke bladene.

.

 

ramsløgpandekager med cremesvampe

(5-6 pandekager)

pandekagedej:

ca. 2 ½ dl plantemælk

50 g ramsløgblade

50 g havregryn

75 g kikærte- eller hvedemel

fyld:

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

1 rød chili eller efter smag

250 g champignon eller andre svampe

1 økologisk citron

2 ½ dl plantefløde

200 g broccolistilke eller alm. broccoli

salt, friskkværnet peber

Blend mælken med ramsløgbladene, til de er helt findelte.

Rør havregryn og mel i. Tilsæt et drys salt og peber. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér dejen. Hvis den er blevet for tyk, så tilsæt lidt mere mælk eller vand. I modsat fald: rør lidt mere mel i. Konsistensen skal være som almindelig pandekagedej.

Steg pandekagerne på begge sider på en godt varm pande.

Hak løgene og svits dem i olien, til de er bløde.

Hak chilien (fjern kernerne) og skær svampene i skiver.

Tilsæt begge dele og svits 4-5 minutter.

Kom et par spsk citronsaft og lidt reven skal på panden.

Hæld fløden ved og smag godt til med citron, salt og peber.

Del broccolien i små buketter. Skær stokkene i mindre stykker. Kom begge dele i svampeblandingen og varm retten godt igennem.

Læg fyldet på pandekagerne og fold dem sammen.

.

.

Share