Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

festmadArkiv

fredag

25

marts 2022

0

KOMMENTARER

fransk klassiker med kartoffellåg – jackfruit Parmentier

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

fra basismad til gourmet

Mens vi utålmodigt venter på de nye danske kartofler, kan vi passende lave en kartoffelmos af de gamle. Den sprøde mos gemmer her på en lækker sammenkogt ret.

Hvis du holder af kartofler, er du sikkert stødt på navnet “Parmentier”. Det optræder nemlig ofte i forbindelse med retter, der indeholder noget med kartofler. Således også denne ret, der er bagt med et sprødt låg af kartoffelmos.

.

først ville vi slet ikke spise dem

Kartoflen kom til Europa midt i 1500-tallet, hvor spanske erobrere af Sydamerika tog den med hjem sammen med frugter som tomat og peberfrugt, alle tilhørende natskyggefamilien. Denne familie indeholder et giftstof, solanin, og måske reagerede folk dengang instinktivt, for de nægtede at spise kartoflen, faktisk i et par århundreder. Men forskere som franske Parmentier fandt ud af, at kartoflen var et virkelig godt næringsmiddel, så der måtte gøres noget: eliten, adelen og kongehuset tog fat på at promovere den sunde knold.

I Danmark var vi i starten heller ikke meget for at sætte tænderne i kartoflen. Vi kaldte knoldene for “tyskerklumper”, og det var ikke ment som en kompliment. Men den gang vidste man heller ikke, at kartoflen skulle koges eller på anden måde varmebehandles, før den kunne spises. Derfor endte kartofler som svinefoder.

Men omsider blev vi overbevist. Vi har spist kartofler i Danmark siden 1800-tallet. Det var dog først et stykke ind i 1900-tallet, at vi for alvor begyndte at få øjnene op for den næringsrige kartoffel, fx at den er rig på C-vitamin. Et faktum, der dengang var med til at udrydde skørbug.

.

Parmentier gik forrest i Frankrig

Antoine Augustin Parmentier (1737-1813) var fransk militærlæge, næringsmiddelforsker og agronom. Han er kendt for at indføre kartoflen i Frankrig, og i dag er han verdenskendt for at give navn til mange forskellige retter med kartofler.

Parmentier arbejdede også på at erstatte hvede med kartofler i brød. Det er en idé, der måske ikke er så fjern i dag, hvor vores hvede på grund af en tragisk krig igen er under pres. Nu er det svært at erstatte al mel med kartofler i bagværk, så jeg foreslår, at vi i første omgang slutter med at sende kornet gennem dyrene. Det vil i ét hug afskaffe verdens sultproblemer.

Men et kartoffelbrød kan bestemt anbefales, fx Draculas kartoffelbrød fra Transsylvanien. Du kan fx servere det til denne ret.

.

grøntsagerne er parate til kartoffellåget

Man kan vælge lige netop de grøntsager og de proteiner, man har lyst til i denne ret.

Jackfruit kan fx erstattes af mere proteinrige produkter som tofu eller tempeh. Også bønner, linser eller kikærter fungerer fint her.

.

fyldet bagt med kartoffellåget

Den bagte ret får et dejligt sprødt og gyldent “låg” af kartofler og ost.

.

jackfruit Parmentier

(4 personer)

kartoffelmos:

¾ kg melede kartofler

4 spsk olivenolie

ca. 1 dl plantefløde

evt. reven planteost

grøntsager:

200 g løg

1 helt hvidløg

2 spsk olivenolie

2 laurbærblade

400 g gulerødder

2 stilke bladelleri

250 g blomkål

evt. 1 dl hvidvin (kan udelades)

1 dåse hakkede tomater, 400 g + evt. lidt grøntsagsbouillon

200 g jackfruit (kan erstattes af tofu, tempeh, bønner, linser etc.)

1 bdt persille, evt. timian

16  sorte oliven

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Lav først kartoffelmosen: skræl kartoflerne og kog dem møre i vand, der netop dækker.

Mos kartoflerne i en kartoffelpresser eller brug en gaffel.

Rør mosen med olie og så meget fløde, at den bliver tilpas lind. Smag godt til med salt og peber.

Skær løgene i både. Bevar hvidløgsfeddene hele.

Svits de to slags løg og laurbærbladene i olie 5-6 minutter, til løgene er bløde.

Skær gulerødderne i terninger og bladsellerien i skiver. Del blomkålen i små buketter.

Kom grøntsagerne i gryden og tilsæt hvidvinen. Lad den koge ind og kom tomaterne med væde i gryden.

Lad retten simre 5 minutter, hvis du vil bevare grøntsagerne med lidt bid, ellers kan du lade dem simre 15-20 minutter.

Del jackfruiten i strimler (eller skær tofu eller tempeh i små terninger) og kom dem i retten sammen med hakket persille og oliven (fjern evt. sten).

Hæld retten i et ovnfast fad og bred kartoffelmosen ud på toppen. Du kan evt. sprøjte den på i et pænt mønster.

Dryp med lidt olivenolie og drys evt. med revet ost.

Bag parmentieren i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 35 minutter. Tænd evt. for grillen de sidste minutter for at få overfladen gylden.

.

.

Share

mandag

28

februar 2022

2

KOMMENTARER

jordskokkesuppe med sprøde chips og ristede hasselnødder

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, supper

.

ugens supersunde suppe

En suppe med jordskokker og andre rodfrugter som kartofler og gulerødder er en dejlig cremet og varmende ret.

Jeg har lidt af en jordskokke-dille i øjeblikket. Jeg er ret vild med de små knudrede knolde, som er hurtige at tilberede, de har en fin, delikat smag – og så er de sunde.

.

en lille knold med stor virkning

Hvad den lille sprøde jordskok mangler i ydre skønhed, besidder den så rigeligt i indre værdier.

Jordskokken er simpelt hen en gave til blodsukkerbalancen, fordøjelsen og tarmbakterierne. Stoffet inulin styrker tarmbakterierne, og når vi tænker på, hvad vi somme tider byder vores mave, er der god grund til at gribe til jordskokkerne, både rå og bagte, i salater og i kogte retter, fx. i en suppe som her.

Jordskokker indeholder først og fremmest stoffet inulin, som holder blodsukkeret stabilt, hvilket er gavnligt for os alle men især for diabetikere.

Inulin er også af stor betydning for vores tarmflora, idet de ufordøjelige fibre har en præbiotisk effekt på vores tarmslimhinder, og den rigtige type bakterier er grundlaget for en levende og velfungerende tarm.

Men hvad er præbiotika? det er kort fortalt den eller de ingredienser i vores mad, ofte plantefibre, som vores fordøjelse ikke selv kan nedbryde. Til gengæld fungerer de som superføde for de bakterier, der lever i tyktarmen. Se evt. mere om præbiotika og bakterierne i dit liv her.

Jordskokker har stort set kun én bagdel: de giver luft i maven hos mange mennesker. Så det er klogt lige at tænke over til hvem og hvornår, du serverer jordskokker. Måske skal du ikke gøre det på din første date!

Hvis du får jordskokker til overs, så prøv en anden lækker jordskokkesuppe.

.

jordskokkesuppe med sprøde chips og ristede hasselnødder

30 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

300 g jordskokker

200 g kartofler

125 g gulerod (gerne hvid eller gul)

2 tsk tørret timian

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

evt. 1 dl plantefløde

citronsaft

4 spsk hasselnødder i flager

evt. 4 spsk ærter (evt. frosne)

frisk timian

 

Hak de to slags løg og svits dem i olien til de er let gyldne.

Skær 16 skiver på langs af en lille jordskok og sæt dem til side.

Skær alle grøntsagerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med timian og bouillon.

Læg låg på gryden og lad suppen koge ca. 10 minutter. Afkøl den lidt og purér den.

Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt evt. lidt fløde eller mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag godt til med citronsaft, salt og peber.

Svits de 16 skiver jordskok i lidt olie på panden, til de er gyldne og sprøde. Rist nøddeflagerne let gyldne på en tør pande.

Du kan riste de to ting i god tid, inden suppen skal serveres.

Servér suppen portionsvis og pynt med skiverne og nødderne. Drys evt. med ærter samt lidt frisk timian.

 .

Jeg ved godt, at det ikke er sæson for ærter endnu, men de pynter så pænt på suppen. Du kan dog sagtens udelade dem – eller bruge ærter fra fryseren.

.

Share

mandag

21

februar 2022

10

KOMMENTARER

rosenkålssuppe med søde kartofler – powersuppe

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, supper

.

sådan en rosenkålssuppe har du aldrig smagt før!

Det er heldigvis stadig vejr til en varm og livgivende suppe. Så her kommer endnu et boost til immunsystemet og glæde til smagsløgene.

Når jeg udvikler opskrifter, ved jeg næsten altid, hvordan smagen vil blive i den færdige ret. Men med denne suppe blev jeg virkelig overrasket. Det blev en dejlig oplevelse at smage, hvad der sker, når rosenkål, søde kartofler og citrusfugten bergamot mødes. Ja, jeg vil kalde det en hellig alliance.

.

kender du bergamotten?

Suppen er smagt til med citrusfrugten bergamot eller bergamotte. Frugten med den aromatiske duft og syrlige smag kommer hovedsagelig fra Italien og Nordafrika. Den ses ikke meget i Danmark, og jeg har faktisk aldrig brugt den før nu i denne suppe. Når den kom til at sætte prikken over i’et her, skyldes det simpelt hen, at jeg fik en bergamotte af min veninde Gunhild, der altid har tjek på, hvad der rører sig på citrusfronten.

Nogle vil kende bergamotten som smagsgiver til te og altheabolsjer.

Bergamotten indeholder mange æteriske olier og tilskrives alverdens gode egenskaber i forhold til at forebygge sygdomme. Den er bl.a. stærkt antioxidant, men nyd den først og fremmest på grund af den dejlige duft og pikante smag.

Bergamotten er ikke helt nem at finde. Men den fås af og til, når den er i sæson (vintermånederne), bl.a. hos FuglebjerggaardAarstiderne, Fresh.Land og Torvehallerne i København. Du kan dog uden at spolere suppen sagtens smage til med saft og reven skal af lime eller citron.

.

.

en heldig kartoffel – fuld af vigtige næringsstoffer 

Søde kartofler spiller en af hovedrollerne i suppen, og det lyder næsten for godt til at være sandt: søde kartofler er på flere områder fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige grøntsager med ekstraordinært mange næringsstoffer.

De orange rødder er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft, bl.a. prostata- og brystkræft.

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved maveproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatin, som binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Rødderne er meget fiberrige (mere end den hvide kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfornemmelse.

Den søde kartoffel er en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark. Heldigvis er den nem at finde i supermarkederne.

Og så passer den så ualmindelig godt til den let bitre rosenkål. Når bitterhed og sødme mødes med aromatisk syrlighed opstår magi!

.

rosenkål er et skatkammer af næringsstoffer

Rosenkål hører også til gruppen af superfoods. Det er næsten umuligt at overvurdere rosenkål som næringsmiddel. Den lille runde kugle er et skatkammer af næringsstoffer. Når jeg renser mine rosenkål, kan jeg nærmest fornemme, hvordan bladene krammer sig tæt sammen som for at holde på alle de gode stoffer.

Sammen med broccoli og grønkål kæmper rosenkål om guldmedalje i potente indholdsstoffer. Rosenkål er rig på flavonoider og antioxidanter. Stoffet sulforaphan styrker immunforsvaret og sætter gang i kroppens egne afgiftende enzymer.

Kålen har et pænt indhold af Omega 3 fedtsyrer og beskytter, ligesom de andre kålsorter, vores arvemasse, DNA.

Og så finder du masser af betakaroten (A-vitamin), C-, E- og K-vitaminer i rosenkål.

Når super-næringsstoffer og velsmag mødes, opstår der fest på celleplan.

..

rosenkålssuppe med søde kartofler

(4 personer)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

300 g søde kartofler

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

300 g rosenkål

1 tsk reven muskatnød

2 dl plantefløde

1 økologisk bergamotte, lime eller citron

salt, peber, rørsukker

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem sammen med bouillonen. Bring suppen i kog.

Tag en håndfuld hele blade af rosenkålene fra og sæt dem til side. Skær rosenkålene i halve eller kvarte og kom dem i suppen. Lad suppen koge 3-4 minutter med rosenkålene. Tag 12-14 halve rosenkål op og sæt dem til side. De skal bevare lidt bid og kommes tilbage i suppen, når den er blendet.

Tilsæt muskatnøden og kog suppen endnu 8-10 minutter.

Purér suppen. Tilsæt fløden.

Måske skal der tilsættes mere bouillon og/eller fløde. Suppen skal ikke være for tyk.

Smag suppen godt til med bergamottesaft, lidt reven -skal, evt. mere muskatnød, salt og peber. Måske skal der også et lille drys sukker i suppen.

Tilsæt de halve rosenkål og varm suppen igennem.

Hæld kogende vand på de rå rosenkålsblade. Lad dem stå i vandet et øjeblik og afdryp dem.

Servér suppen portionsvis. Sæt de blancherede blade på toppen og dryp med lidt god olivenolie og friskkværnet peber.

.

.

Share