2021 – Kirstenskaarup.dk

fredag

15

januar 2021

6

KOMMENTARER

ungarsk suppe med lángos – ugens suppe

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter, supper

skøn spicy suppe med minibrød

Endelig er det blevet en slags vinter i Danmark. Det betyder suppe på menuen. Supper er genial mad på mange måder: de indeholder mange forskellige næringsstoffer, der styrker immunforsvaret, de er hurtige at lave, de er billige, og de smager forrygende.

Så de næste par vintermåneder vil du få idé til en suppe én gang om ugen. Og det vil være supper, der kan spises som frokostret, som forret eller som hovedret, hvis portionen gøres større.

godt suppegrej

Som ægte suppefan gælder det om at have en masse smukke skåle til at servere supperne i. Jeg er selv en hund efter alle slags skåle, og jeg finder dem på mine rejser, på loppemarkeder og i genbrugsbutikker. Jeg synes, det er meget sjovere end at købe nyt.

til at slubre med

Det er dejligt at have godt grej til at “slubre” suppen i sig med! Og smukke gamle skeer er også nemme at finde som genbrug.

Sådan noget gammelt bestik med monogram og masser af slitage holder jeg meget af. Så kan man tænke sig tilbage til den tid, hvor man sad omkring langbordet og nød mindre spændende supper, end vi gør i dag.

med inspiration fra den ungarske puszta

Denne suppe er en rigtig paprika-varmende vintersuppe. Inspirationen er den ungarske gullashsuppe, der laves med oksekød. Det er heldigvis ‘no go’ i dag.

I en bæredygtig suppe er kødet byttet ud med bønner, kikærter, linser eller andre proteinrige planteprodukter. Jeg har her valgt de store hvide limabønner som proteinkilde, men du kan også bruge sorte bønner, brune bønner eller kidneybønner, evt. kikærter eller linser.

Suppen må gerne være lidt spicy, så smag godt til med både røget og stærk paprika.

spis ungarske brød til

Et fint tilbehør til suppen er de ungarske brød, lángos.

Lángos er et stort madbrød, der egentlig er et måltid i sig selv, men jeg har her lavet brødene noget mindre, så de passer som tilbehør til suppen.

Lángos er lidt i familie med både pizza og tyrkiske brød. Og man diskuterer da også, hvilke af de to folkefærd, der er ophavsmænd til det ungarske brød.

ungarsk “gullash”suppe med lángos

(4 personer)

100 g limabønner (butter beans) – evt. 200 g fra dåse

4 laurbærblade

2 spsk kokos- eller olivenolie

150 g løg

4 fed hvidløg

1 spsk kommen

200 g kartofler

200 g persillerod

200 g gulerødder

2 stilke bladselleri

1 karton eller dåse tomater

3/4 liter grøntsagsbouillon

1 grøn peberfrugt

1 rød peberfrugt

1 spsk røget paprika

1/2-1 tsk stærk paprika

evt. 50 g små nudler

1 bdt persille

salt, friskkværnet peber

evt. planteyoghurt eller anden yoghurt

Sæt bønnerne i blød ca. 8 timer. Kog dem i nyt vand 30 minutter. Afdryp dem.

Svits laurbærbladene i olien nogle minutter, så frigøres de æteriske olier i bladene.

Hak løg og hvidløg og kom dem i gryden sammen med kommenfrøene. Svits til løgene er klare.

Skær kartofler, persillerødder og gulerødder i terninger. Snit bladsellerien.

Kom alle grøntsagerne og de halvkogte bønner i gryden og hæld bouillonen ved sammen med tomaterne med væde. Bring suppen i kog.

Skær peberfrugterne i terninger og kom dem i suppen sammen med de to slags paprika.

Lad suppen simre 5 minutter og tilsæt nudlerne. Kog suppen endnu 6-8 minutter afhængig af typen af pasta. Både pastaen og bønnerne skal være bløde.

Hak persillen og rør den i suppen. Smag godt til med de to slags paprika, salt og peber.

Servér suppen portionsvis, evt. med en skefuld yoghurt på toppen, samt evt. ungarsk lángosbrød.

som hovedret:

Lav dobbelt portion og spis det klassiske ungarske brød, lángos, til.

Du kan også vælge andre typer brød som fuldkornsbrød eller ristet rugbrød.

ungarske minilángos

De ungarske madbrød, lángos, bages med kartofler i dejen. Lángos har desuden et fyld i midten og kan minde lidt om en lille pizza. Fyldet kan være ost, cremefraiche og/eller hvidløg.

Lángos spises ofte som fastfood. Og så steges de i friture, men det er jeg sprunget over her. Jeg synes, brødene bliver alt for fede, så jeg anbefaler, at de bages i ovnen.

10 g gær

2 1/2 dl lunkent vand

1 tsk salt

1 tsk rørsukker

1 stor kogt og godt moset kartoffel (ca. 100 g)

400 g hvedemel

1/2 dl olivenolie

4 fed hvidløg

Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt salt og sukker.

Rør kartoffelmos og mel i og tilsæt så meget mel, at dejen kan æltes.

Ælt dejen godt igennem på bordet eller en bageplade. Dejen skal være glat og elastisk.

Læg dejen i en skål og vend den i lidt olie. Dæk dejen med et klæde og lad den hæve ved stuetemperatur et par timer eller til den har nået dobbelt størrelse.

Ælt dejen igennem igen. Rul dejen ud i en tykkelse på et par cm og stik ca. 10 brød ud med et glas. Jeg har lavet disse lángos noget mindre end normalt, fordi de skal være tilbehør til suppen. Vælg fx et glas med en diameter på ca. 8 cm.

Træk brødene lidt større og buk en kant hele vejen rundt. Lav et par snit i midten af brødene med en kniv.

Sæt brødene på bagepapir på en bageplade.

Bag lángos’ene i en 250 grader varm ovn 5 minutter. Skru ned til 225 grader og bag brødene endnu ca. 5 minutter.

Pres hvidløgsfeddene og rør dem i olien sammen med et lille drys salt.

Tag pladen med brødene ud af ovnen og fordel hvidløgsolien i midten af brødene. Hvis de er hævet op også i midten, så tryk dejen ned og læg olien på.

Sæt pladen i ovnen igen og bag brødene til de er gyldne.

mandag

11

januar 2021

8

KOMMENTARER

løg- og svampegratin med lilla vintersalat

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter

gyldne løg med granatæblekerner

Sådan lidt højstemt synes jeg, at man kan kalde løget for livets salt. Løget danner grundlaget for de allerfleste af mine retter, hvadenten det er en suppe, en sovs, en tærte, en pizza eller en hovedret. Løgets skarphed og sødme udgør grundsmagen i rigtig mange retter.

Og så er løget lidt som selve livet: man nyder det lag for lag som denne helt specielle grøntsag, der med sin skarphed får tårerne frem i øjnene og i sin sødmefulde mildhed får os til at smelte.

I denne gratin spiller løget hovedrollen. Her er halve løg bagt sammen med svampe i en flødesovs krydret med et helt nyt krydderi fra truegreens.dk, der også står bag produktet “Planteæg”, der er en plantebaseret erstatning for æg.

løg og svampe

En rigtig januar-ret: hurtig og billig. Man kan næppe lave en hurtigere ret end denne løg/svampegratin.

Og spiser du ikke svampe, kan de blot udelades.

krydderierne er prikken over i’et

Jeg har til denne ret brugt blandingskrydderiet middelhavs allround. Det er firmaet truegreens.dk, der har udviklet de helt nye krydderier, som ses på fotoet ovenfor.

Det er ildsjælen bag True Greens, Søren Hedegaard, der har sammensat krydderierne ud fra den betragtning, at alt for meget plantemad mangler smag. Hvis vi virkelig skal have den grønne mad ud over stepperne, ud til den brede befolkning, så er smagen alfa og omega.

For dem, der ikke er vant til at jonglere med krydderier, er disse blandinger en kærkommen gave. De er ikke særligt billige, til gengæld behøver du ikke at købe 20 forskellige andre krydderier.

Men: du kan også vælge selv at dosere, og i ingredienslisten har jeg givet forslag til, hvad du kan bruge i stedet for allround middelhavs-krydderiet.

Hakket grønkål og kerner af granatæble giver ekstra vitaminer og farve til retten. Og de næringsstoffer får du også masser af i salaten nedenfor.

brug hele paletten

En multifarvet salat med ingefærdressing kommer med masser af vitaminer og mineraler. Her er rødbeder, spidskål, gulerødder, grønkål og pærer. Jo flere farver, desto flere næringsstoffer.

Se opskriften her.

løg- og svampegratin

(4 personer)

¾ kg gule løg

250 g svampe (portobello, champignon etc.)

1 dl grøntsagsbouillon

2 1/2 dl havre cousine (havrefløde)

2-3 tsk middelhavs-allround krydderi (eller hvidløg, paprika, timian, merian, chili, ingefær)

5 spsk planteæg eller anden ægerstatning (fx hørfrøskum, udblødte chiafrø eller kikærtemel og majsmel)

salt, friskkværnet peber

olivenolie

evt. kerner af 1/2 granatæble

evt. 1-2 grønkålsblade

Skær løgene over på tværs.

Skær svampene i skiver.

Rør bouillon og fløde sammen og pisk planteæg eller anden ægerstatning i massen. Hvis du bruger kikærtemel så regn med ca. 5 spsk.

Tilsæt enten blandingskrydderiet eller smag til med presset hvidløg, paprika, krydderurter, chili og reven ingefær.

Hæld flødemassen i et lavt ovnfast fad og sæt de halve løg i fadet vekslende med skiverne af svampe.

Pensl med olie og sæt fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag gratinen ca. 30 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, så tænd for grillen et øjeblik.

Lad gratinen afkøle lidt, inden du serverer den.

Drys evt. gratinen med kerner af granatæble samt finthakket grønkål.

fredag

8

januar 2021

14

KOMMENTARER

styrk dig mod Covid19 med K-vitamin – en skøn suppe til tiden

Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in forretter, frokostretter, supper

vinterens grønneste suppe – og måske sundeste?

I disse måneder gælder det om at styrke sit immunforsvar til det yderste. Forskning viser, at vores generelle sundhedstilstand har meget stor betydning for, hvordan et Covid19-forløb arter sig.

Forskellig ny forskning tyder på, at D-vitamin spiller en vigtig rolle i forbindelse med Covid19. D-vitamin er så at sige “motoren” i immunsystemet, men mange danskere får for lidt D-vitamin i vinterhalvåret, fordi vi hovedsagelig får dette vitamin gennem solens stråler. Så det vil under alle omstændigheder være en god idé at tage et dagligt tilskud af D-vitamin.

Anden ny forskning viser, at K-vitamin også er en vigtig faktor i forløbet af Covid19. K-vitamin fås især fra grønne grøntsager. Så spis så meget grønkål, palmekål, broccoli, rosenkål og spinat i denne vinter som muligt.

Læs mere om den nye, spændende forskning i K-vitamin på Videnskab.dk.

Hvis du føler, du mangler ekstra tilskud, finder du et stort udvalg af både D- og K-vitaminer (samt mange andre tilskud) hos firmaet med24.dk

smukt er sundt

Har du tænkt over, at de smukkeste og mest farvestrålende fødevarer også er de sundeste? Det gør livet ganske let, for så er det nemt at vælge, men er du alligevel i tvivl, er der netop kommet nye kostråd.

Omsider har Fødevarestyrelsen nedsat anbefalingen til indtag af kød fra 1/2 kg til 350 g om ugen. Men der er langt igen, før det virkelig batter på sundheds- og klimakontoen – for slet ikke at tale om de millioner af dyr, der gennemgår ulidelige pinsler for at levere de 350 g om ugen.

Men jeg vil alligevel glæde mig over, at det går i den rigtige retning. Nu har jeg prædiket det grønne evangelium i mere end 50 år, så selvfølgelig er jeg glad. Jeg er bare også lidt utålmodig. Når der nu findes så meget fantastisk plantemad, hvorfor skal vi så stadig spise dyr? Men igen: det GÅR den rigtige vej. I de senere år har vi fordoblet indtaget af bælgplanter, som er dét, der skal erstatte proteinerne fra kød. Det ER altså glædeligt!

spiser vi efter kostrådene?

Spiser vi danskere så efter kostrådene? Nej, det gør vi selvfølgelig ikke. Vi spiser stadig alt for meget kød, for fedt og for sødt. Langt mere end de nye kostråd anbefaler.

Og det ER meget svært at forstå, for hvis vi danskere rent faktisk spiste og drak efter de nye kostråd, kunne vi skære op til 35% af vores samlede CO2-udslip væk med ét hug. Det ville svare til 105.000 tons årligt.

Hertil kommer, at samfundet årligt kunne have sparet 7 milliarder i udgifter til sygefravær og til sundhedssystemet, hvis vi blot havde fulgt de gamle råd.

Hvad venter vi på? Der er gevinst på alle hylder.

suppe med mange smagsmuligheder

I de næste par måneder vil jeg fokusere på retter med grønne og K-vitaminrige grøntsager.

Jeg har fået en masse fine tilbagemeldinger på den seneste opskrift på bloggen, den marokkanske suppe. Jeg forstår, at mange gerne vil booste immunsystemet med nemme og lækre supper her i vintermånederne. Så her kommer endnu en supersund suppe. Nogle af jer kender den måske allerede, men jeg synes den er værd at gøre opmærksom på igen.

Suppen er lige så sund som den er grøn. Og så er den lige så hurtig at lave som den er billig. Her er opbyggende, immunstyrkende og antiinflammatorisk mad for næsten ingen penge.

Hvis du i øvrigt savner forslag til brug af grønkål eller alle mulige andre grøntsager, så brug søgefunktionen th. – så kommer der masser af ideer.

her er jordforbindelsen

Grønkål har i sig selv en kraftig smag, og jeg har her tilføjet pastinak, der både er lidt sødlig og lidt lakridsagtig. Vil du have noget mere neutralt så byt pastinakkerne ud med kartofler eller jordskokker. Du kan lave chips af begge slags rodfrugter på samme måde som pastinakchipsene. Har du rigtig travlt, kan du helt udelade chipsene – eller springe over, hvor gærdet er lavest og bruge købte rodfrugtchips.

Og så har suppen desuden fået smag af chili. Det kan for nogle være for stærkt, og den lille brændende sag kan udelades – eller erstattes af revet ingefær.

Jeg har drysset med sorte sesamfrø, men jomfru i det grønne er også en mulighed. Du skal dog være opmærksom på, at jomfru i det grønne har en temmelig markant smag.

sundheden gror i jorden

Hos min ven René i Hundested knejser grøntsagerne smukt vinteren igennem. Grønkål må gerne få lidt frost. Ellers kan man lægge kålen i fryseren et par dage.

Bagest th. ses den mørkegrønne palmekål. Hvad angår opbyggende næringsstoffer konkurrerer grønkål og palmekål om førstepladsen. Og i denne suppe kan du sagtens erstatte grønkål med palmekål.