Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sorte bønnerArkiv

lørdag

28

marts 2015

6

KOMMENTARER

tagine med søde kartofler og sorte bønner

Skrevet af , Posted in hovedretter

 .2

30. marts 2015

 

couscous til taginen

couscous-m-frugt

Hvis du ikke er til brød som tilbehør til taginen nedenfor så servér en couscous.

Couscous er små gryn af hvede og er nærmest uundværligt tilbehør til varme retter i Nordafrika. Couscous kan dog også være en hel ret i sig selv.

Her er couscousen tænkt som tilbehør, og den har fået smag af tørret frugt, syltet citronskal, pistacienødder og kanel.

Se opskriften her.

 


29. marts 2015

 

spis brød til …

marokkanske-brc3b8d-3

Brød passer som fod i hose til de fleste marokkanske retter. Hvis du har lyst til et dejligt lille brød til taginen nedenfor, så prøv disse marokkanske brød. De er også dejlige i madpakken – og de kan fryses.

Se opskriften her.

 


 

 

28. marts 2015

 

hot & godt fra Nordafrika

tagine-m-søde-kartofler.6

 

på kokkeskole i Marokko

Marokko.kokkeskole.1

Da jeg senest var i Marokko for et årstid siden gik jeg på kokkeskole – som sædvanlig var jeg lige ved at sige. Jeg forsømmer sjældent en lejlighed til at udforske fremmede gryder helt til bunds.

En klassiker i Marokko er simreretten tagine, der tit står over ilden i timevis. Det er dog hovedsagelig, hvis der er kød i retten. En grøntsagstagine derimod kan tilberedes på en halv times tid. Her er jeg i gang med grøntsagerne på kokkeskolen i Essaouira.

 

Marokko.kokkeskole.2

 .

en tagine er både en gryde og en ret

tagine-m-søde-kartofler.4

Tagine er både navnet på gryden med det koniske låg og på selve retten. En tagine-ret smager dog nøjagtig lige så godt, hvis den er tilberedt i en almindelig gryde. Og så kan man jo altid servere retten i en smukt glaseret tagine.

 

masser af krydderier

Marokko.krydderisække

Noget af det jeg holder mest af ved nordafrikansk mad, ikke mindst marokkansk, er de mange skønne krydderier, tørrede frugter og mandler der anvendes.

I denne ret er der både kanel og chili, tørrede frugter og mandler.

 

søde kartofler er sunde

Hovedingrediensen i taginen er søde kartofler, der hører til de såkaldte superfoods. Søde kartofler indeholder flere fibre end almindelige kartofler og mætter derfor bedre. Desuden indeholder søde kartofler antioxidanter som beta-caroten (A-vitamin) og vitaminerne B- og C.

 .

tagine med søde kartofler og sorte bønner

tagine-m-søde-kartofler

200 g sorte bønner, evt. dåse med 400 g

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili

3 spsk olivenolie

600 g søde kartofler (halvdelen evt. kvæder)

4 stilke bladselleri

2 dl grøntsagsbouillon

2 dl mosede tomater, evt. fra glas

2 spsk finthakket ingefær

1/2 spsk stødt kanel

75 g tørrede abrikoser

50 g rosiner

evt. 2 spsk hakkede, saltsyltede citroner

limesaft

50 g mandler

frisk koriander

1 portion couscous

 

Sæt bønnerne i blød i 8-10 timer. Kog dem i nyt vand, 25-30 minutter. Bid i en bønne efter 20 minutter for at mærke, hvor længe bønnerne endnu skal koge. Afdryp bønnerne.

Rist spidskommenfrøene i en tør gryde, indtil de dufter.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne).

Hæld olien i gryden og tilsæt løg og chili. Svits dem 3-4 minutter.

Skær de søde kartofler i små terninger, snit bladsellerien og kom begge dele i gryden sammen med bouillon og mosede tomater. Rør ingefær og kanel i.

Skær abrikoserne i strimler og tilsæt dem sammen med rosinerne og citronerne.

Læg låg på gryden og lad retten simre 10 minutter. Tilsæt bønnerne og varm dem igennem.

Kom et par spsk limesaft i og smag taginen til med salt, limesaft og sukker.

Skær mandlerne i flager og drys dem på retten ved serveringen sammen med frisk koriander.

Servér couscous til taginen.

 

tagine-m-søde-kartofler.1

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

iranske picnicwraps

Skrevet af , Posted in brød, frokostretter, rejser

transportabel madpakke

wraps3

med hilsen fra Iran

Disse wraps er nogenlunde uundværlige for de picnic-elskende iranere.

Der findes utallige slags brød i Iran, og disse fladbrød er, hvad jeg vil kalde madpakke-brød. Hvis en dansker ser en skive rugbrød, vil han straks begynde at stable forskellige ingredienser op på brødet. Når en iraner ser et fladt brød, vil han omgående mose fetaost ud på brødet, drysse med krydderurter, radiser og andre grønne sager, rulle brødet sammen og spise det som en slags sund hotdog.

Det er denne type “madpakke-brød” der er opskrift på her.

 

iranske-wraps-4-1

.
iranske-wraps-3

Disse wrap, “omslag” eller tortillaer laves med gær og steges gyldne på en pande. Hvis man synes, det er for besværligt, kan hvedetortillas købes færdige.

 

på bageri i Iran

På min rejse i Iran var jeg heldig at få mulighed for at besøge adskillige bagerier. Det er her det basale brød bages, nærmest i døgndrift.

Som det ses, trilles dejen først til kugler, før de rulles tyndt ud og bages. Her foregår det i ovn.

Brødene er så efterspurgte, at de kan købes på ethvert fortov.

iran-bager

iran-bageri-wraps-4

iran-wraps-bageri-1

iran-wraps-gade

iranske picnicwraps

½ tsk gær

2 dl lunkent vand

1 tsk salt

½ tsk sukker

50 g fuldkornshvedemel

ca. 225 g hvedemel

olie til stegning

 

Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, sukker og fuldkornshvedemel. Lad blandingen stå 10-15 minutter, til det begynder at boble.

Rør hvedemelet i og ælt dejen godt igennem. Den skal være smidig og blank.

Kom lidt olie i en skål og lad dejen hæve heri til dobbelt størrelse, 1-2 timer.

Tril en lang pølse af dejen og del den i 8 lige store stykker. Tril dem til kugler og lad dem hæve endnu ca. ½ time.

Rul kuglerne ud med en kagerulle til helt tynde cirkler med en diameter på 18-20 cm.

Steg dejen på en godt varm pande. Vend dem når overfladen bobler op.

Steg brødene, til de har mørke pletter på begge sider.

Opbevar brødene under et fugtigt klæde, indtil du skal rulle dem sammen om et fyld.

 

hjemmebagte wraps

De hjemmebagte “pandekager” er langt mere lækre, end dem du kan købe i supermarkedet. Og så er de oven i købet nemme at bage.

 

wraps4

wraps6

iranernes yndlingswrap

Her er en typisk iransk snack: tynde fladbrød smøres med fetaost og rulles sammen om krydderurter og radiser. Ofte vil der også være skiver af agurk og tomat i wrappen. Jeg har suppleret med ramsløg.

 

iranske-wrapswraps

forslag til fyld i wraps

Smuldret feta, krydderurter, radiser, skiver af tomat og agurk, salatblade eller ramsløg

Moset avocado med sorte bønner (eller kidneybønner) og strimlede, tørrede tomater, salatblade

Grøn hummus med skiver af artiskokker i olie, kerner af granatæble, radicchiosalat

Kogte linser og gulerødder i tændstikstore stykker vendes i sød chilisovs sammen med rosiner og smuldret feta- eller gedeost

Jordnøddesmør og salatblade, edamamebønner (eller andre bønner) og finthakket peberfrugt og chili vendes i tartarsmør

Guacamole, grillet peberfrugt og sorte bønner

 

hvis wrappene trilles ind i pergamentpapir, er de nemme at transportere

wraps1

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

linsesalat m. urte/hvidløgsdressing

Skrevet af , Posted in salater

.

lækre proteiner 

linser med valnødder og bladselleri

Du kan bruge enten de mørke belugalinser eller sorte bønner til salaten.

Du kan se belugalinserne på fotoet nedenfor i glasset tv.

 

linser 3 glashvidløg i skål

linsesalat m. urte/hvidløgsdressing 

150 g belugalinser eller sorte bønner

2 stilke bladselleri

2 spsk finthakket jalapenopeber (købes i glas i supermarkedet)

2 spsk finthakkede skalotteløg

25 g hakkede valnødder

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk riseddike eller citronsaft

4 spsk hakket persille

2 spsk snittet mynte

1-2 fed hvidløg

Kog linserne i rigeligt vand 15-20 minutter. Hvis du bruger sorte bønner, så udblød dem natten over og kog dem i nyt vand 30-40 minutter.

Afdryp og afkøl linser eller bønner.

Snit bladsellerien fint og bland den i linserne sammen med jalapenopeber, skalotteløg og valnødder.

Rør en dressing af olie, eddike og urter. Pres hvidløget og tilsæt det sammen med et par spsk vand.

Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

.

.

Share