Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

sojaflødeArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

tærte med løg, kartofler og ærteskud

Skrevet af , Posted in hovedretter

tærte med løg, kartofler og ærteskud

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tærtebund:

100 g blødt smør eller jordnøddesmør

75 g grahamsmel

ca. 125 g hvedemel

½ dl vand


fyld:

300 g løg

1/2 kg kartofler

2 hele hvidløg delt i fed

1/2 dl sojafløde eller anden fløde

4 spsk olivenolie

tørret timian

friske ærteskud eller en krydderurt


Lav tærtebunden: ælt hurtigt ingredienserne sammen med et lille drys salt. Lad evt. dejen stå koldt et kvarters tid.

Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Prik dejen med en gaffel og sæt formen i en 190 grader varm ovn.

Forbag tærtebunden ca. 8 minutter. 

Du kan tilberede tærten hertil dagen i forvejen.

Skær løgene i skiver. Skær kartoflerne i meget tynde skiver.

Læg først løg og hvidløg på den forbagte bund. Fordel kartoflerne ovenpå i et pænt mønster. Drys med salt og peber.

Rør fløde og olie sammen og dryp det på. Drys med timian og sæt tærten i ovnen igen. Bag den færdig, endnu 25-30 minutter. Overfladen skal være gylden.

Drys med friske ærteskud eller krydderurter ved serveringen.

Servér fx en bønnesalat med spidskål og tomater til tærten.

tip

Du kan drysse med frisk eller tørret chili, inden du bager tærten.

Hvis du spiser æg, kan du udelade olien og piske 2-3 æg i fløden i stedet. Du kan også drysse med reven ost.

På billedet er tærten bagt i en lille portionsform. Hvis du ønsker at bage små tærter, så fordel dejen i fire små tærteforme. Disse små tærter er gode som “madpakke”.




vegetarisk opskrift, vegetarisk ret, vegansk opskrift, vegansk ret


Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

asparges med ”kaviar”, vagtelæg og limecreme

Skrevet af , Posted in forretter

 

asparges med ”kaviar”, vagtelæg og limecreme

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

8 vagtelæg 

4 spsk mayonnaise

 4 spsk sojafløde eller anden fløde

limesaft

8 ramsløgblade eller 2 spsk hakket mynte

4 tykke hvide asparges

8 tykke grønne asparges

2 spsk rød cavi-art (tangkaviar)

2 spsk sort cavi-art, evt. m. balsamico


Kom vagtelæggene i kogende vand og kog dem 3 minutter. Afkøl dem.

Rør mayonnaisen med fløden og smag til med salt, peber og limesaft. Snit ramsløgbladene fint  og kom dem i cremen – eller rør mynten i.

Pil vagtelæggene forsigtigt.

Skræl de hvide asparges og læg dem i kogende vand. Kog dem 1 minut og tilsæt de grønne asparges (skal ikke skrælles). Bring vandet i kog igen og kog  begge slags asparges endnu 2 minutter. Afdryp dem.

Arrangér aspargesene på en stor tallerken. Læg lidt cavi-art på hver side af stænglerne og sæt et æg i hver portion.

Dryp med limecremen og drys evt. med lidt mere grønt.


________________________________________________________________________________________________________________________________

_________________________________________________________________________________________________________________________________________



vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

dildcremesuppe med grøn og sort cavi-art

Skrevet af , Posted in supper

dildcremesuppe med grøn og sort cavi-art 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

150 g løg

250 g porrer

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

350 g kartofler

ca. 7 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl sojafløde eller anden fløde

citronsaft

1 bdt dild

2 spsk sort cavi-art

2 spsk grøn cavi-art (med wasabismag)

2 spsk olivenolie

 

Hak løg, porrer og hvidløg. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare og porrerne bløde.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10-15 minutter til kartoflerne er møre.

Blend suppen og hæld den tilbage i gryden.

Tilsæt fløden og smag til med salt, peber og citronsaft.

Klip det meste af dilden og kom det i suppen. Varm suppen op til kogepunktet.

Rør de to slags tangkaviar (hver for sig) med lidt olie og måske en smule vand.

Servér suppen portionsvis med de to slags kaviar og lidt klippet dild.


tip

Læs mere om cavi-art her. Cavi-art er et tangprodukt, som forhandles i Dansk Supermarkeds butikker.

.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share