Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

linserArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

krydret linseret med kokos

Skrevet af , Posted in hovedretter

krydret linseret med kokos

linseret med kokos.2

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

250 g linser

150 g løg

100 g frisk kokos

3 spsk rapsolie

400 g hakkede tomater (evt. fra dåse)

2 spsk reven ingefær

½ spsk garam masala

1 spsk stødt koriander

2 tsk gurkemeje

1 hakket chili

4-5 dl grøntsagsbouillon

1 spsk sennepsfrø (kan udelades)

1 citron

frisk koriander

 

Kom linserne i rigeligt vand og kog dem 10 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og det meste af den friske kokos. Svits de to ting i olien, til løgene er bløde. Purér løg og kokos til en tyk pasta.

Varm olien op og tilsæt hakkede tomater og ingefær, de halvkogte linser, krydderierne (undtagen sennepsfrøene) og den hakkede chili.

Hæld 3-4 dl bouillon ved og lad retten simre færdig under låg ca. 10 minutter.

Smag til med salt, sukker og citronsaft.

Rist sennepsfrøene på en tør pande, indtil de springer. Skær det sidste stykke kokos i tynde flager. De kan evt. ristes.

Servér retten med både af citron og drys med sennepsfrø, kokosflager og koriander.

Du kan servere råris, perlebyg eller hel spelt til.

Du kan også, som jeg har gjort, vælge couscous. Grynene skal blot overhældes med kogende vand og trække ca. 5 minutter. Følg anvisningen på pakken. Jeg har desuden vendt letdampede buketter af broccoli i couscousen.

vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift

Share

onsdag

21

august 2013

4

KOMMENTARER

texas pilaff

Skrevet af , Posted in hovedretter

cowboymad med chili

I denne ret er masser af gode, letfordøjelige proteiner fra linser, bønner, majs og ris.

Og så er der styrke fra chilierne og mildhed fra avocadoen.

 

chilier.friske

chili.tørrede


texas pilaff

2 dl linser

2 dl brune ris

100 g rødløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

1 stor rød peberfrugt

400 g tomater

1 dl tomatpuré

1-2 chili efter smag

2 dl kogte kidneybønner (evt. fra dåse)

3 dl majskerner (fx frosne)

citronsaft

1 avocado

sorte oliven

persille eller koriander

 

Kom linser og ris i 5 dl vand og kog dem ca. 30 minutter. Hold øje med, at vandet ikke koger væk.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne) og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær peberfrugten (fjern kerner og frøstol) og tomaterne (fjern kernerne) i terninger.

Kom dem på panden med løgene. Tilsæt også tomatpuré,  kidneybønner og majs.

Lad det hele blive gennemvarmt og smag til med salt, chili og citronsaft.

Vend linser og bønner i og servér retten med skiver af avocado og et par oliven på toppen.

Drys med hakket persille eller koriander.

 

tip

Du kan bruge friske eller tørrede chilier.

Om vinteren kan du bruge 1 dåse hakkede tomater i stedet for friske tomater og tomatpuré.

 

forskellige medlemmer af familien capsium

chilier sort baggr


Her er et lille udvalg af tørrede chilier,

som jeg har haft med hjem fra Mexiko, Indien og Sydfrankrig.


Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

linsesuppe med indiske krydderier

Skrevet af , Posted in supper

linsesuppe med indiske krydderier


Denne suppe er supernem og meget mættende. Du får rigtig gode proteiner, hvis du serverer et stykke brød til.

Det er de stærke sager på toppen, der virkelig giver suppen karakter.

.

50 g løg

100 g porre

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

2 tsk gurkemeje

2 spsk hakket ingefær

100 g pastinak (kan erstattes af kartofler eller persillerod)

200 g kartofler

200 g gulerødder

200 g røde linser

1 l grøntsagsbouillon

citronsaft

evt. planteyoghurt

evt. koriander

stærkt på toppen:

2 tsk sorte sennepsfrø

2 tsk spidskommenfrø

snittet chili efter smag (kan udelades)

2 fed hakket hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

 

Snit løg, porre og hvidløg. Svits dem i olien og tilsæt gurkemeje og ingefær. Svits et par minutter.

Skær grøntsagerne i terninger og kom dem i gryden sammen med linser og bouillon. Læg låg på gryden og kog suppen ca. 30 minutter.

Purér suppen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt mere bouillon, hvis den er for tyk. Smag godt til med citronsaft samt salt og peber.

Rist de to slags frø på en tør pande, til de ”springer”.

Hæld olien ved og tilsæt chili (uden kerner) og hvidløg. Svits til hvidløgene er let gyldne.

Servér suppen portionsvis, evt. med lidt yoghurt.  Sæt en teskefuld af sennepsolien på suppen og drys evt. med hakket koriander.

 

Share