Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

sambals

Skrevet af , Posted in tilbehør

sambal

 

er en svær størrelse at beskrive. Sambals kan nemlig være næsten hvad som helst – dog er det altid et tilbehør.

Hvis du husker det indonesiske ristaffel, som var på mode i tresserne og halvfjerdserne, så var tilbehøret her, dét man kalder sambals: det kan være ristet kokosnød, banan i skiver, hakket æg, rosiner,  jordnødder, hakkede agurker, hakket chili etc. Bedst kendt er nok den indonesiske chilipasta sambal oelek.

Sambals er en vigtig del af enhver curryret, også i Indien. Sambals kan være stærke, milde, salte, søde, skarpe, syrlige etc. Ideen er, at man tager lidt af de forskellige sambals og spiser dem sammen med curryen og risen.

Sambals kan være rå eller svitsede  og kan serveres varme eller kolde.

Sambal er et malaysisk ord, der betyder krydderi. På indonesisk hedder det sambel.




 

På fotoet ses indonesisk sambal og agurkesambal


_____________________________________________________________________________________________________________________________

indonesisk sambal

 

½ spsk spidskommenfrø

½ spsk sorte sennepsfrø

½ spsk korianderfrø

1 lille agurk

2 skiver ananas

2 spsk finthakket rødløg

rød chili (kan udelades)

limesaft

koriander


 

Rist krydderierne på en tør pande og stød dem i morteren.

Skær agurk og ananas i små terninger og bland dem med krydderierne, løget og evt. lidt finthakket chili.

Smag til med lidt limesaft samt salt og sukker.

Drys med frisk koriander.


 

 

agurkesambal

2 spsk hakket løg

3 fed hakkede hvidløg

2 spsk jordnøddeolie

1 agurk

3-4 chili (eller efter smag)

1 spsk reven ingefær

1-2 tsk kanel

1-2 spsk limesaft

1 ½ dl tyk kokosmælk


 

Svitsnløg og hvidløg et par minutter i olien.

Skær agurken i små terninger. Snit chilierne fint (fjern kernerne). Tilsæt begge dele sammen med ingefær, kanel, et par spsk limesaft og kokosmælken. Lad sambalen simre 4-5 minutter.

Smag til med lime, sukker, salt g kanel.

Servér sambalen varm eller kold.


 

 

tomatsambal

 

2 spsk hakket løg

3 fed hakkede hvidløg

2 spsk jordnøddeolie

2 forårsløg

2-3 chili (eller efter smag)

350 g faste tomater

1-2 spsk limesaft

1 ½ dl tyk kokosmælk


 

Svits løg og hvidløg i olien nogle minutter.

Snit forårsløg og chilier (fjern kernerne). Hak tomaterne.

Kom de tre ting på panden sammen med limesaft og kokosmælk. Lad sambalen simre 8-10 minutter.

Smag til med salt, sukker og limesaft.

Servér sambalen varm eller kold.


Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

linsesuppe med indiske krydderier

Skrevet af , Posted in supper

linsesuppe med indiske krydderier


Denne suppe er supernem og meget mættende. Du får rigtig gode proteiner, hvis du serverer et stykke brød til.

Det er de stærke sager på toppen, der virkelig giver suppen karakter.

.

50 g løg

100 g porre

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

2 tsk gurkemeje

2 spsk hakket ingefær

100 g pastinak (kan erstattes af kartofler eller persillerod)

200 g kartofler

200 g gulerødder

200 g røde linser

1 l grøntsagsbouillon

citronsaft

evt. planteyoghurt

evt. koriander

stærkt på toppen:

2 tsk sorte sennepsfrø

2 tsk spidskommenfrø

snittet chili efter smag (kan udelades)

2 fed hakket hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

 

Snit løg, porre og hvidløg. Svits dem i olien og tilsæt gurkemeje og ingefær. Svits et par minutter.

Skær grøntsagerne i terninger og kom dem i gryden sammen med linser og bouillon. Læg låg på gryden og kog suppen ca. 30 minutter.

Purér suppen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt mere bouillon, hvis den er for tyk. Smag godt til med citronsaft samt salt og peber.

Rist de to slags frø på en tør pande, til de ”springer”.

Hæld olien ved og tilsæt chili (uden kerner) og hvidløg. Svits til hvidløgene er let gyldne.

Servér suppen portionsvis, evt. med lidt yoghurt.  Sæt en teskefuld af sennepsolien på suppen og drys evt. med hakket koriander.

 

Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

blomkålssalat med karrydressing

Skrevet af , Posted in salater

blomkålssalat med karrydressing


_____________________________________________________________________________________________________________________________

Snit 1/2 blomkål papirtyndt. Brug gerne en såkaldt mandolin.

Hak 2-3 fed hvidløg. Varm 2 spsk olie op på en pande og “brænd” 1-2 tsk karry af i olien. Tilsæt hvidløgene og svits dem, til de er bløde.

Smag karryblandingen til med citronsaft, salt og sukker.

Læg den snittede blomkål på et fad. Dryp med dressingen og drys med hakkede rosiner og persille.


Share