Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

indisk kikærtecurry

Skrevet af , Posted in hovedretter

en  spicy indisk curryret

kikærtecurry

Kikærteretten er en dejlig hverdagsret. Det er noget af det bedste fra Indien. Her er proteiner fra kikærterne og vitaminer og velsmag fra kartofler, tomater og løg.

.

varme krydderier

Chili, kardemomme, spidskommen, korianderfrø og kanel giver denne hurtige og nemme indiske ret karakter og kant.
krydderier-indiskekikærtecurry

 

 

 

 

 

 

 

 

 

kikærtecurry

250 g kikærter (eller 2 dåser)

1 chili (eller flere efter smag), evt. tørrede

6 kardemommekapsler

3 tsk spidskommen

3 tsk korianderfrø

100 g løg

2 spsk olivenolie

2-3 spsk reven ingefær

2 dåser hakkede tomater

½ kg kartofler

1-2 dl grøntsagsbouillon

citronsaft

salt, sukker

frisk koriander

 

Læg kikærterne i blød natten over. Kog dem i nyt vand 15 minutter og afdryp dem.

Hak chilien eller smulder den, hvis du bruger tørret chili. Tag frøene ud af kardemommekapslerne og kom dem i en gryde sammen med chili, spidskommen og korianderfrø. Rist krydderierne til de begynder at dufte. Hæld dem i en morter og stød dem.

Hak løget meget fint og svits det i olien sammen med krydderierne. Tilsæt ingefær og tomater.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i curryen sammen med ca. 1 dl bouillon og kikærterne. Læg låg på gryden og lad curryen simre 15-20 minutter under låg.

Smag til med citronsaft, salt og sukker.

Drys med frisk koriander og servér ris eller linser til curryen – eller ris med edamamebønner, se fotoet nedenfor th.

Kog basmati- eller brune ris og tilsæt bælgede edamamebømmer (eller ærter) de sidste par minutter af kogetiden.

Den indiske “salat” raita sætter prikken over i’et, se fotoet nedenfor tv.

 

raita og ris med edamamebønner

raita ris-m-edamame

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

misosuppe m risnudler og forårsløg

Skrevet af , Posted in supper

 

misopasta

misopasta

Misosuppe er en klassisk japansk suppe, som er lavet på få minutter. Den er stort set fedtfri og meget kalorielet. Og så er den supersund og opkvikkende.

Det skyldes misopastaen, som består af langtidsgærede korn eller bønner. Det kan fx være byg, ris, sojabønner eller boghvede. Miso indeholder mellem 5,5-13% salt og skal derfor nydes med måde.

I Østen anses miso for lidt af et vidundermiddel. Det er da også både proteinrigt og vitamin- og mineralrigt. Miso indeholder desuden lecitin og linolsyre, som menes at forebygge forhøjet kolesterol i blodet. Og så er det mælkesyregærede produkt rigtig gavnligt for tarmfloraen.

Miso røres ud i vand, der netop har kogt. Men misopastaen må ikke koge, da der derved ødelægges værdifulde enzymer.

Man kan nøjes med blot at røre misoen ud i det varme vand og drikke suppen på samme måde som en kop opkvikkende te. Men vil du spise den som suppe, så kom fx forårsløg i suppen samt evt. også tofu. Begge dele er basis i japanske misosupper.

Miso kan også bruges i salatdressinger. Især den lyse miso (forrest på billedet ovenfor) er velegnet til det formål.

Miso findes nemmest i helsekostbutikker

 

misosuppe

misosuppe

 

ca. 1 l vand

evt. 1 plade tynde risnudler (kan udelades)

4 forårsløg

3-4 spsk misopasta

evt. 100 g tofu (kan udelades)

tamari

top af bladselleri

 

Bring vandet i kog med risnudlerne. Kog dem 6-8 minutter, eller til nudlerne er bløde. Snit forårsløgene fint og rør dem i suppen.

Tag gryden af varmen og rør misoen ud i vandet. Sørg for, at det bliver helt opløst.

Hvis du bruger tofu, så skær den i små terninger og kom dem i suppen.

Smag til med tamari og/eller mere miso.

Servér suppen straks drysset med lidt top af bladselleri.

 

misosuppe

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

savoydolmere m grillede pastinakker

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

vælg selv kålen

Savoykål er en smuk kål med de krøllede blade og markante ribber. Derfor er den valgt til disse dolmere, men du kan sagtens bruge hvidkål, rødkål eller spidskål i stedet.

Jeg har brugt grillet pastinak som fyld. Har du ikke tid til at grille rodfrugten, så kog den i stedet. Skær roden i små terninger og kog dem 4-5 minutter. Det går fint, men pastinakken får en mere fortættet smag ved at blive grillet med siruppen.

 

savoydolmer.3

savoydolmere.3

savoydolmer.1

savoydolmer

 

savoydolmere m grillede pastinakker

100 g sorte eller hvide ris, evt. vilde ris

50 g mandler

200 g pastinak

blåbær- eller ahornsirup

ca. 100 g rasp

2 tsk tørret timian

2 tsk tørret oregano

ca. 1 dl sojafløde eller anden fløde

1-2 spsk tamari (soja)

evt. 1 æg (eller 1-2 spsk HUSK hvis du er veganer)

12-14 blade savoykål

ca. 1 dl grøntsagsbouillon

olivenolie

 

Kog den valgte ris ifølge instruktionen på pakken. Afdryp og afkøl risene.

Hak mandlerne fint og rist dem gyldne på en tør pande.

Skær pastinakken i ca. ½ cm tykke skiver på langs. Læg skiverne på en bageplade og pensl dem med sirup.

Sæt pastinakkerne under grillen og grill dem gyldne på begge sider. Afkøl dem og skær dem i små terninger.

Rør en fars af rasp, krydderurter og fløde. Bland mandler og pastinakker i. Tilsæt evt. mere fløde, hvis farsen er for fast.

Smag godt til med peber og tamari.

Hvis du spiser æg, kan du røre et æg i farsen, så holder den bedre sammen.

Er du veganer og tilsæt 2 spsk HUSK + lidt ekstra væde.

Tag forsigtigt det ønskede antal blade af savoykålen og læg dem i kogende vand. Kog dem et par minutter.

Afdryp bladene og skær det nederste grove stykke af bladribben i midten.

Fordel fyldet i bladene og fold dem godt sammen.

Læg dolmerne i et lavt ovnfat fad og hæld lidt bouillon i fadet.

Pensl pakkerne med olie og sæt dem i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter, til overfladen er gylden.

 

savoydolmer.2

spicy tomatsalsa

tomatsalsa.spicy

 

spicy tomatsalsa

Du kan fx servere en tomatsalsa til savoydolmerne. Klik på billedet, så får du opskriften.

Du kan også vælge en helt almindelig tomatsovs.

 

 

Share