Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tirsdag

7

oktober 2014

4

KOMMENTARER

grønkåls- og kartoffellasagne

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

en grøn lasagne

grønkål- ogkartoffelgratin a

Denne lag-på-lag-ret er noget af det enkleste, billigste og nemmeste, man kan spise. Samtidig er retten fyldt med vitaminer, mineraler og proteiner.

Du kan vælge, om proteinerne skal komme fra kikærter eller ost. Hvis du holder af pasta, kan du også lægge lasagneplader mellem lagene.

Læserne efterlyser tit enkle hverdagsretter. Her er en af dem.

 

grønkål er det nye sort

grønkålsbladequinoa og kikærter

grønkåls- ogkartoffellasagne-c kikærter og bønner

Efter at vi har taget rodfrugterne til os, er kålen også kommet ind i varmen.  Det er et rigtig klogt valg! Grønkål er supersundt.

 

grønkåls- og kartoffellasagne

300 g grønkål

½ kg kartofler

100 g løg

4 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

2 tsk tørret timian

2 tsk tørret merian

1 tsk tørret stødt rosmarin

400 g hakkede tomater i karton eller på glas/dåse

1/2 l kogte kikærter, evt. 2 dåser – eller

150 g plantebaseret fetaost 

salt, friskkværnet peber

2 dl havre- eller sojafløde eller anden fløde

1 dl grøntsagsbouillon

3 tsk maizenamel

½-1 tsk reven muskatnød

evt. dild eller anden krydderurt

 

Fjern de midterste grove ribber fra grønkålen. Læg kålen i kogende, letsaltet vand 2 minutter. Afdryp kålen.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Tilsæt krydderurterne og tomaterne. Kom et drys salt og peber i gryden og lad sovsen simre under låg 8-10 minutter. Smag til med salt, peber og sukker.

Hvis du bruger ost, så skær den i tynde skiver.

grønkåls- ogkartoffellasagne fgrønkåls- og kartoffellasagne-d

grønkåls-kartoffellasagne-e1tomater-marmor

Smør et lavt ovnfast fad med olie og læg et lag kartofler taglagt i fadet. Læg et lag grønkål over samt 1/3 af kikærterne eller osten. Bred halvdelen af tomatsovsen ovenpå. Læg endnu et lag af hver ting. Afslut med et lag kartofler øverst.

Drys med salt og peber på hvert kartoffellag.

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn 25 minutter.

Bring fløden i kog. Rør maizenaen ud i bouillonen og hæld det i gryden. Pisk i ”sovsen” til den tykner. Smag til med reven muskatnød, salt og peber.

Fjern folien fra fadet og bred den hvide sovs ud over kartoffellaget. Bag lasagnen færdig, endnu ca. 20 minutter, eller til overfladen er gylden.

Drys evt. med en frisk krydderurt.

 

grønkål er en gammel, meget sund kålsort

grønkålsplaket

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

sprøde grønkålschips

Skrevet af , Posted in tilbehør

chips med god samvittighed

grc3b8nkc3a5lschips

Vi ved det godt: chips er usundt og fyldt med tomme kalorier.

Her er løsningen: bag grønkålsblade nogle få minutter i ovnen, og du har dejligt knasende sunde chips.

Chipsene kan også smuldres og bruges som drys på salater, supper og andre retter.

 

grønkålsblade

olivenolie

maldonsalt

 

Vask et passende antal grønkålsblade og tør dem godt med et viskestykke.

Riv kålen af den kraftige midterribbe. Del kålen i mundrette stykker.

Pensl kålstykkerne med olivenolie og drys med lidt maldonsalt.

Læg kålen på en bageplade og tør dem i en 180 grader varm ovn 4-5 minutter. Hold øje med chipsene. De får lynhurtigt for meget.

Du kan servere chipsene sammen med ovnbagte rodfrugtchips – eller du kan drysse dem på supper og salater, se fx grønkålssuppen med æble og grønkålschips eller hvidløgssuppe med mandler, grønkålspesto og sprøde grønkålschips.

 

rodfrugtchips

rodfrugtchips

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

kokosgratineret blomkål

Skrevet af , Posted in hovedretter

 kål med kokoslåg

kokosgrat-blomkc3a5l-1

Den gode gamle blomkålsgratin er her optimeret med kokosmælk og kokoslåg.

Vælg endelig økologisk blomkål. Blomkål og broccoli er et par grøntsager, der sprøjtes intensivt.

 

spirer-papir-m-skriftkokosgrat-blomkl

1 blomkålshoved, ca. 1200 g

200 g grønkål

4 dl kokosmælk

4 æg

salt, peber

2 tsk reven muskatnød

eller

1-2 chili + 2 fed hvidløg

1 dl reven kokos eller kokosmel

1 dl rasp

4 spsk olivenolie

kogte sorte ris eller ristet rugbrød

 

Del blomkålshovedet i buketter. De skal ikke være for små. Brug så meget af hovedet som muligt. Skær stokken i terninger og snit de pæneste grønne blade.

Fjern ribberne fra grønkålen.

Kom blomkålen i kogende vand og lad vandet koge op. Tilsæt grønkålen og sluk for varmen. Lad gryden stå et øjeblik og afdryp derefter kålen. Gem kogevandet til en suppe eller drik det.

Snit grønkålen.

Pisk kokosmælken sammen og pisk æggeblommerne i en ad gangen. Pisk hviderne stive.

Hvis du vil have en dansk udgave af retten så tilsæt reven muskatnød samt salt og peber.

Hvis du vil have en lidt mere eksotisk udgave så tilsæt hakket chili efter smag og presset hvidløg samt salt og peber.

Vend hviderne i kokosmælken og vend blandingen i grøntsagerne.

Læg retten i et ovnfast fad og drys med reven kokos eller kokosmel og rasp. Dryp med lidt olie og sæt fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag gratinen 30-35 minutter eller til overfladen er gylden.

Servér ristet rugbrød til gratinen, hvis du har valgt reven muskatnød. Servér ris, gerne sorte, hvis du har valgt chili.

Du kan også give en kartoffelsalat til gratinen.

Drys evt. gratinen med sprøde grønkålschips.

 

kokosgrat-blomkc3a5l-2

 

Share