Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

mandag

5

juli 2021

0

KOMMENTARER

kold agurkesuppe med urteolie

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

nu er det agurketid

Denne suppe er førstehjælp til afkøling i sommervarmen.

Suppen er en helt almindelig yoghurtsuppe med agurk, som er klassisk i lande som Tyrkiet og Grækenland.

Suppen er supernem og lynhurtig at tilberede.

.

samme suppe med forskellige tilsætninger

Jeg har lavet suppen med tynde strimler grillet agurk samt tyndt høvlede radiser og ramsløgolie som “topping”.

Hvis du ikke har en grøn urteolie, kan olien udelades, eller du kan sætte en skefuld god olivenolie på suppen. En skefuld olie runder smagen af på en lækker måde.

Du kan også springe de grillede agurker over og blot bruge rå agurk.

Hvis du vil have en mere polsk version af suppen, så tilsæt finthakket surkål. Det vil dine tarmbakterier sætte pris på! Du kan også drysse med hakkede valnødder. Det vil hjernecellerne elske!

Mynte er den klassiske krydderurt til suppen, men kan du bedre lide dild, koriander eller basilikum, er det også muligheder.

.

suppen er økologisk – naturligvis!

Når jeg skriver ingredienslisterne til mine opskrifter, skriver jeg ikke ved hver enkelt ingrediens, at den skal være økologisk. Det tager jeg som en selvfølge. Det er på alle måder belastende at spise mad med gift. Selvfølgelig findes der tidspunkter, hvor en enkelt ting ikke kan opdrives økologisk, og her er det så en god idé at vælge dansk – med undtagelse af netop agurker som i denne suppe.

Jeg har ud fra nye rapporter kigget lidt på mængden af rester af sprøjtegifte i vores mad, dels i danske produkter og dels i udenlandske. Det er en gyser! Se bare på tallene nedenfor. Der er igen undskyldning for ikke at vælge økologisk, hvis det overhovedet er muligt.

Men giften er ikke blot i vores fødevarer, den ender også i grundvandet.

..

hvem har tilladt gift i vores mad?

Gad vide, hvem der fandt på at komme gift i den mad, vi spiser og i det vand, vi drikker? Vi ved alle, at giften findes, og hver eneste dag udsættes vi for en lille men mangfoldig mængde forskellige giftstoffer. Stofferne kan ikke ses, de kan ikke lugtes og de kan ikke smages (i al fald kun lidt). Vi er magtesløse. Vi har kun ét våben, og det er at vælge økologisk.

Vi kan nemlig undgå meget gift, hvis vi spiser økologiske produkter, men vi kan ikke købe giftfrit vand. I al fald ikke de i mængder, vi har brug for at indtage hver eneste dag.

Et af de nyere gift-fund i grundvandet er det potentielt kræftfremkaldende pesticid med et navn, der er lige så uhyggeligt som dets virkning: chlorothalonil-amidsulfonsyre. Produktet kan give skader på cellernes DNA.

For et par år siden gjorde Miljøstyrelsen opmærksom på dette pesticid i vores drikkevand, og der er indtil nu fundet chlorothalonil-amidsulfonsyre over grænseværdien i ni boringer rundt om i landet. Og det er bare et enkelt eksempel. Hertil kommer mange andre pesticider – plus alle dem, der slet ikke er målt for endnu. Men sprøjtegifte trænger ikke ned i grundvandet, siger landmændene. Hmmm …

Chlorothalonil-amidsulfonsyre er især blevet brugt som svampebekæmpelse i produkter som kartofler, løg, porrer, forskellige bærtyper, hvede m.fl. Læs evt. mere hos DR.

I øjeblikket er der fundet sprøjtegifte i mere end halvdelen af vandværkernes drikkevandsboringer, læs mere her.

Mens det er svært at undgå forgiftet vand, er der til gengæld store muligheder for at købe giftfri grøntsager.

Fødevareinstituttet fortæller, at vi næsten kan halvere vores indtag af sprøjtegifte i grøntsager ved at vælge fem produkter i økologisk udgave: kartofler, korn, æbler, tomater og bladgrønt. Det er en lille indsats med en stor virkning.

.

.

tal at tænke over:

0% giftrester i økologisk frugt og grønt

42% af ikke-økologiske grøntsager indeholder giftrester (salat 9%, tomater 8%, hvedemel 7%, kartofler 7%)

71% af ikke-økologisk frugt indeholder giftrester (æbler fører med  15%)

.

dansk contra udenlandsk

grøntsager:

72% af danske ikke-økologiske agurker indeholder giftrester

53% af udenlandske ikke-økologiske agurker indeholder giftrester

50% af ikke-økologisk dansk salat indeholder giftrester

83% af udenlandsk ikke-økologisk salat indeholder giftrester

13% af danske ikke-økologiske tomater indeholder giftrester

62% af udenlandske tomater indeholder giftrester

24% af danske ikke-økologiske kartofler indeholder giftrester

64% af udenlandske ikke-økologiske kartofler indeholder giftrester

frugt:

30% af danske ikke-økologiske æbler indeholder giftrester

83% af ikke-økologiske udenlandske æbler indeholder giftrester

23% af danske ikke-økologiske pærer indeholder giftrester

88% af ikke-økologiske udenlandske pærer indeholder giftrester

83% af ikke-økologiske vindruer indeholder giftrester (23 forskellige)

værd at vide i jordbærsæsonen:

0% sprøjtegifte i økologiske jordbær

70% af danske ikke-økologiske jordbær indeholder giftrester

76% af udenlandske ikke-økologiske jordbær indeholder giftrester

Hos Økologisk Landsforening kan du læse meget mereom pesticider, bl.a. i vores grundvand..

.

en kæmpe nyhed

Det er i høj grad bekymrende med forgiftningen af vores grundvand, men produktionsdyrenes liv er et andet, stort og tragisk kapitel.

I alle de mere end 50 år jeg har talt for dyrenes velfærd og givet ideer til mad uden dyr, har jeg aldrig oplevet noget så glædeligt, som at det nu i hele EU ser ud til at blive forbudt af holde dyr i bure og bokse! Jamen, jeg er euforisk. Jeg var ved at synke hen i mismod, fordi jeg ikke synes hensynet til dyrenes liv har rokket sig i en menneskealder.

NU sker det!!! Jeg kan ikke udtrykke, hvor lykkelig jeg er.

Der er naturligvis langt igen. Og det vides ikke helt bestemt, hvor meget der rent faktisk bliver vedtaget, men det tyder på at blive et skridt i den rigtige retning og er et bevis på, at vores kollektive etik i Europa er ved at vågne.

I The Guardian skrev professor Yuval Noah Harai for at par år siden, at vores behandling af dyr muligvis er historiens største forbrydelse. Professoren fortsætter:
“Dyr er historiens største ofre, og behandlingen af husdyr i industrielt landbrug er muligvis den største forbrydelse i historien. Menneskets fremmarch er bestrøet med døde dyr.”

.

 

kold agurkesuppe med grillet agurk og radiser 

(4 personer)

1 stor salatagurk

ca. 3 dl planteyoghurt

2 dl plantefløde

2 dl afkølet grøntsagsbouillon 

2-3 fed hvidløg

en lille håndfuld mynteblade

evt. 4 spsk finthakket surkål (kan udelades)

salt, friskkværnet peber

evt. et nip chiliflager

4 radiser

olivenolie eller urteolie (fx ramsløgolie)

 

Skær ca. 5 cm af agurken og skær dem i små stave. Grill dem gyldne på en grillpande. Du kan udelade denne pynt, hvis du vil spare tid.

Riv resten af agurken groft og pres hvidløgene.

Pisk yoghurt, fløde, mynte og bouillon sammen. Vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt mere yoghurt og/eller fløde.

Hak myntebladene og rør dem i suppen.

Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. også et nip chiliflager.

Sæt suppen i køleskabet, til den skal serveres. Smag til igen.

Høvl radiserne til meget tynde skiver på langs.

Sérver agurkesuppen portionsvis med de grillede agurker, radiserne og et par mynteblade på toppen.

Dryp suppen med lidt urteolie eller olivenolie.

Giv et stykke godt brød til.

.

 

mange flere supper

Hvis du er blevet sulten efter flere supper, har Saxo i øjeblikket tilbud på min suppebog. Den koster lige nu kr. 109,95. Normalprisen er 249,95.

Bogen indeholder masser af opskrifter på varme og kolde supper, supper som morgenmad, som frokost, som forret, som hovedret – og som dessert. Kort sagt: supper til ethvert måltid – med inspiration fra hele verden – og med forslag til tilbehør.

.

Share

fredag

2

juli 2021

10

KOMMENTARER

nye kartofler fortjener en mandelfrikadelle

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, madpakke, pålæg

.

frikadeller, nye kartofler og salat på udsigtsbænken

I de lune sommeraftner er det en særlig glæde at nyde maden udendørs. Jeg har en gammel bænk, hvor blomsterne holder af at stikke hovederne op mellem brædderne. Så har naturen selv klaret bordpynten.

Her kan jeg nyde både maden og den smukke udsigt over fjorden. Mad smager nu engang ekstra dejligt ude i naturen. Ikke mindst på en lun sommeraften. Jeg er betaget af de lyse, magiske sommeraftner, hvor det kun er mørkt nogle timer, før lyset atter viser sig på himlen.

.

en rigtig luksus-frikadelle

Hvis man er lidt snobbet eller selvoptaget, er man en frikadelle. Disse mandelfrikadeller er faktisk lidt fine på den, synes jeg. Det kan virke som luksus at lave frikadeller af mandler. Men for at fejre de lyse nætter må der gerne ligge lidt ekstra lækkert på tallerknen.

.

frikadeller og nye kartofler

Nye kartofler kogt til perfektion fortjener en lækker frikadelle. De udgør sammen med salaten og frikadellerne en rigtig sommeraften-middag.

.

frikadeller med fornuft

Men mandeltræer kræver vand for at trives. Nogle steder meget vand. Så hvordan er det lige? Kan vi overhovedet tillade os at spise mandler? Fx har man i Californien problemer med mandeldyrkningen, fordi der falder for lidt regn. Det er et problem for vandforsyningen i staten. Andre steder er det langt mindre problematisk.

Skal vi så have dårlig samvittighed, når vi spiser mandler? Både ja og nej. Hvis du spiser animalsk baseret mad, er der måske ikke plads til mandler også. Spiser du derimod plantebaseret, kan du sagtens spise mandler med god samvittighed.

Af og til bebrejder kødspisere mig, at jeg spiser mandler. De mener, det er uforsvarligt på grund af det store vandforbrug. Men så kan jeg heldigvis fortælle dem, at 1/2 kg mandler kræver 3.650 liter vand, mens 1/2 kg oksekød kræver 7.750 liter (svarer til 10 minutters brusebad i 4 1/2 måned). På den baggrund kan man godt spise mandler i moderate mængder.

Hertil kommer, at avlerne ikke skal “fodre” mandeltræerne med protein for at kunne høste mandler. Der skal ikke afbrændes regnskov og dyrkes sojabønner eller korn for at producere mandler. Mandeltræerne skal bare have vand. De lever heller ikke deres liv indespærret i en kummerlig stald.

Oksekød kræver 10 kg planteprotein for at give 1 kg kød. Og i øvrigt: hvor mange mennesker spiser mandler i samme mængder som kød? Til disse mandelfrikadeller bruges fx 100 g mandler. Det vil nok være vanskeligt at lave 12 kødfrikadeller af 100 g kød.

.

salat med masser af urter 

Du kan spise mange slags salater til frikadellerne. Jeg har her valgt en salat af fintsnittet spidskål, strimlede tomater og letdampet broccoli. Desuden krydderurter som koriander, mynte og persille. Og så er der pyntet med spiselige blomster.

Hvis du vil have dyppelse til frikadellerne, så rør lidt mayo eller yoghurt sammen med plantefløde og smag til med sennep og tamari. Det er en lækker og lynhurtig sovs.

.

mandelfrikadeller

(10-12 frikadeller)

200 g røde linser

50 g solsikkekerner (kan erstattes af kogte hvedekerner, perlespelt etc.)

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

100 g mandler

citronsaft

2 spsk friske timianblade eller fintsnittet salvie

50 g havregryn

1-1 ½ dl havrefløde

salt, friskkværet peber, evt. tamari

hvedemel, boghvedemel, majsmel eller andet mel

.

Kog linserne møre i vand, der dækker, ca. 15 minutter. Hæld evt. overskydende væde væk.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Hvis du vælger korn i stedet, så kog 50 g af den valgte kornsort og kog kernerne ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem i lidt olie, til de er gyldne.

Hak halvdelen af mandlerne fint. Hak den anden halvdel lidt grovere.

Kom linser, løg, 2 spsk citronsaft, krydderurter, havregryn og fløde i en food processor. Kør farsen til den er sammenhængende.

Rør mandlerne og solsikkekernerne  i farsen. Hvis du har valgt hele korn, så rør dem i farsen nu.

Smag godt til med salt, peber og evt. lidt tamari. Du kan også tilsætte flere krydderurter.

Lad farsen hvile et kvarters tid og vurdér konsistensen. Du skal kunne forme frikadeller med hænderne. Tilsæt om nødvendigt flere havregryn – eller mere fløde, hvis farsen er for fast.

Form 10-12 store flade frikadeller. Vend dem i mel.

Steg frikadellerne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

.

Share

mandag

28

juni 2021

0

KOMMENTARER

sprød polenta med nye kartofler, gulerødder og asparges

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

solgylden og sprød – lækre proteiner

Når man spiser plantebaseret, har man brug for masser af ideer til proteinrige retter.

Det er stadig sådan, at de fleste mennesker i verden får deres proteiner fra animalske kilder (proteiner kaldes populært for kroppens byggesten og bruges i mange processer til opbygning og vedligehold af kroppen).

At vælge proteiner fra animalske kilder er en meget dårlig idé. En stor del af ødelæggelsen af klima og natur (og vores egne kroppe) skyldes et alt for stort indtag af proteiner fra kød. Især kød fra firbenede dyr er stærkt belastende. Det betyder ikke blot store lidelser for dyrene, men det betyder også en langsom kvælning af klimaet og naturen, fordi vi sender enorme mængder planteføde gennem dyrene, før vi spiser dem.

.

Majs er en vigtig proteinkilde – især i Sydamerika

.

Mennesker skal selvfølgelig selv spise de proteinrige planter. Det kræver op mod 10 kg planter at producere 1 kg kød. Det holder jo ikke!

Hvis vi skal indfri vores grønne klimamål, er der ingen vej uden om en drastisk nedskæring af vores kødindtag. I øjeblikket sender vi 80% af planteavlen i Danmark gennem dyr, før vi spiser dem. Det holder jo ikke!

Det ligger tungt med politisk handling. Derfor må vi tage sagen i egen hånd. Det kan vi bl.a. gøre ved at være gode eksempler for vores kødspisende venner. Hvis du har gammeldags spisende venner, der er åbne for at være med til at redde klima og natur, så servér lækre planteproteiner for dem. Vis dem, hvor smuk og lækker plantebaseret mad er. Og giv dem gerne adressen på min blog: www.kirstenskaarup.dk. Her kan alle abonnere gratis på ideer til mad, der smager skønt og samtidig er med til at sikre vores fremtid på planeten. Fortæl dem også gerne, hvordan kroppen får en helt ny lethed med den grønne mad. Lad os alle sprede det grønne budskab som ringe i vandet. Men det haster. Det er dig og mig, der må drive den grønne omstilling.

Den eneste bivirkning ved plantebaseret mad er, at den er stærkt vanedannende.

.

lækre grønne proteiner

Og proteiner skal vi have. Tidligere anbefalede man 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Det anses nu for at være i overkanten, og rigtig mange danskere får langt flere proteiner, hvilket er en stor belastning for kroppen – og ikke mindst for naturen og klimaet.

Til gengæld skal man være opmærksom, hvis man er ny i plantespisernes vidunderlige verden. Der er ganske vist proteiner i meget af det, vi spiser, også i grøntsager. Men vi skal som plantespisere være opmærksomme på dagligt at spise proteinrige produkter som bønner, linser, kikærter, kornprodukter, majs, ærter, quinoa, frø og kerner som mandler, valnødder og hasselnødder. Produkter som tofu og tempeh, fremstillet af sojabønner, indeholder flere proteiner end kød.

Disse gyldne majsterninger er yderligere proteinberigede med linser eller quinoa.

.

sæsonens måske sidste asparges

Du kan spise majsterningerne til alle mulige slags grøntsager. Se på dem som et alternativ til plantebøffer eller -frikadeller. Jeg har valgt årets sidste asparges sammen med nye kartofler og gulerødder som tilbehør.

En misosovs passer perfekt til retten. Se om de sundhedsmæssige kvaliteter i miso.

.

sprøde polentatern med nye kartofler, gulerødder, asparges og misosovs

(4 personer)

polentafirkanter:

100 g linser eller quinoa

100 g polentamel

4 dl grøntsagsbouillon

2 fed knuste hvidløg

4 spsk gærflager (kan evt. udelades)

½ dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

grøntsager:

200 g løg

4 spsk olivenolie

300 g nye, kogte kartofler

250 g letkogte gulerødder

250 g asparges

ærteskud eller løvstikke

misosovs:

2 tsk misopasta

2 dl havrefløde

1 økologisk citron

tamari

.

Kog linser eller quinoa i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp linser eller quinoa, hvis der er vand tilbage. Sæt dem til side.

Pisk polentamelet ud i den kogende bouillon. Pisk i polentaen, til den tykner. Se evt. om kogetid på pakningen.

Tilsæt linser eller quinoa til polentaen, før den bliver for fast. Kom også hvidløg, evt. gærflager og olie i grøden. Pisk det godt sammen.

Smag til med salt og peber.

Bred polentaen ud i en firkant med en højde på 1 1/2 -2 cm. Lad polentaen stivne en times tid – eller til dagen efter.

Inden serveringen: skær polentaen ud i firkanter. Pensl dem med olie og grill eller steg dem gyldne på begge sider.

Skær løgene i ringe og svits dem i olien et par minutter.

Skær kogte kartofler og gulerødder i skiver. Skræl hvide asparges og skær dem i to-tre stykker.

Tilsæt grøntsagerne til løgene og steg dem, til de er let gyldne. Drys med salt og peber.

Rør misoen ud i 1 spsk meget varmt vand. Rør det i fløden og smag til med tamari, citronsaft, lidt reven skal samt peber.

Servér sovsen separat til grøntsager og polentaterninger.

.

Share