Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

17

december 2021

4

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 17 i julekalenderen – tatar af jordskokker, æbler og valnødder

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, julemad

.

forfriskende forret til jule- eller nytårsmiddagen

Mon ikke de fleste af os serverer en forret både til julemiddagen og til middagen nytårsaften? Her er et godt bud: en plantetatar.

Tataren er en lækker lille knasende sag med en frisk smag, nemlig en tatar af jordskokker og æbler.

Tataren er en rigtig god starter med sin let syrlige og nøddeagtige smag kombineret med den sødlige blåbærsovs. Og så har den en knasende dejlig sprødhed.

.

jordskokken er gaven til maven på overarbejde

Hvad den lille sprøde knold mangler i ydre skønhed, besidder den så rigeligt i indre værdier.

Jordskokken er simpelt hen en gave til blodsukkerbalancen, fordøjelsen og tarmbakterierne. Stoffet inulin styrker tarmbakterierne, og når vi tænker på, hvad vores mave bydes her i december, er der god grund til at gribe til jordskokkerne, både rå som her, i salater og i kogte retter, fx. i en suppe.

Det kunne være denne festlige jordskokkesuppe, som også er en lækker forret til en middag her i december.

.

julens bedste jordskokkesuppe med mandler og chips

Du finder opskrift på jordskokkesuppen med ristede mandler og chips her.

.

flere valgmuligheder

Jeg har fået ideen til denne tatar på Restaurant Tian i München – (jeg har skrevet om restauranten her). Der blev den serveret med vindruesovs og vindruer på toppen, og det var rigtig lækkert. Men når jeg har valgt blåbær er det, fordi det er vanskeligt at finde usprøjtede vindruer, og de konventionelle er ofte stærkt forurenede.

Men: blåbær kan byttes ud med økologiske vindruer.

Det er heller ingen ulykke for tataren, hvis du udelader den tynde skive af gul bede. Den pynter pænt og “samler” tataren lidt, men har du ikke lige en “bede” på lager, går det fint uden. Man kunne også bruge en rødbedeskive, men den vil hurtigt farve de smukke hvide jordskokker og æbler røde.

.

en gulerodstatar er også en god løsning

En tatar af gulerod og rødbede er også en delikat forret. Den har meget kraftigere smagsnuancer end de fine toner i jordskokke/æbletataren.

Se opskriften her. Du skal scrolle helt ned i bunden af indlægget.

.

tatar af jordskokker, æbler og valnødder med blåbærsovs

(4 personer)

½ citron

200 g æble

200 g jordskokker + 1 ekstra til chips

1 spsk kokos- eller olivenolie

30 g valnøddekerner

2 spsk havre creme fraiche eller tyk planteyoghurt

salt, friskkværnet peber, rørsukker

evt. 1 gul eller stribet bede

frisk timian eller mynte

sovs:

100 g blåbær

2 spsk valnøddeolie eller anden olie

ca. 2 spsk blåbærsirup

 

Pres citronsaften ud i en skål.

Skær æbler og jordskokker i meget små terninger.

Skær den hele jordskok i meget tynde skiver på et mandolinjern.

Du kan enten stege skiverne af jordskok i 1 spsk olie på panden – eller du kan bage dem i en 180 grader varm ovn 5-6 minutter. Hold øje med dem, de får hurtigt for meget. Sæt chipsene til side.

Hak valnødderne mellemfint. Gem lidt til pynt.

Smag creme fraiche eller yoghurt til med salt, peber og sukker.

Vend jordskokker og æble i creme fraichen sammen med valnødderne.

Skær 4 meget tynde skiver af beden. Brug et mandolinjern. Du kan evt. udelade beden.

Blend blåbærrene (tag lidt fra til pynt) med olie og blåbærsirup.

Smag sovsen til med salt, peber og sirup.

Fordel sovsen i fire dybe tallerkner.

Pres tatarfyldet godt sammen i en metalring på hver tallerken.

Læg en bedeskive på hver tatar og pynt med blåbær, valnødder og jordskokkechips. Læg først chipsene på til allersidst, da de hurtigt bliver bløde.

Drys med den valgte krydderurt.

.

.

 

Share

mandag

13

december 2021

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 16 i julekalenderen – jul uden sul

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter, julemad

.

potpourri over plantebaserede postejer, pateer og andet guf til juleaften

Se opskrift på pateen her.

.

Julemiddagen er årets højdepunkt i mange familier. Traditionerne er nagelfaste: and, gås eller flæskesteg. Og dog: i disse år vil der i mange familier være gæster, som er blevet vegetarer eller veganere. Ofte vil det være en søn eller datter eller deres kærester, som tager klimakampen alvorligt og dropper kødet. Andre har indset, at man ikke kan pine og plage dyr for at spise dem.

Det kan være en udfordring, hvis man altid har spist traditionelt. Men netop juleaften bør maden ikke udgøre et problem, og det kan man undgå med at servere (eller måske selv medbringe) noget, der ligner det, resten af selskabet spiser.

Det kan være en plantepostej, en -paté – eller måske en bagt selleri a la Hasselback. Husk at lave rigeligt. Det er min erfaring, at alle gerne vil smage plantemaden, og det kan være med at vise de traditionelt spisende, at disse lækre sager ikke er farlige men særdeles velsmagende!

Her er et lille udvalg af postejer og pateer, der er velegnede som julemad.

.

mandelpostej 1

Jeg har gennem årene udviklet mange forslag til julemiddagen. Ikke mindst hovedretter med mandler, som jeg synes er rigtig julede. Her er en af mandelpostejerne.

Se opskriften på postejen her.

.

julepaté med rosmarin

Rosmarin giver en helt speciel og lidt julet smag til denne paté.

Se opskriften på pateen her.

.

postej med tangbacon og svampe

Denne postej er nok mest velegnet til julens frokostbord. Dér vil den til gengæld vække glæde, tror jeg. Og kender du ikke tangbacon, er her en god lejlighed til at stifte bekendtskab med den sprøde, let røgede “bacon”.

Se opskriften på postejen her.

.

Jan Oskars julepostej

Denne postej har jeg fået opskrift på fra Jan Oskar, som derfor har givet navn til retten. Det er faktisk blevet en af mine egne yndlinge. Postejen er velegnet både til middagen juleaften og til julens frokostbord.

Se opskriften på postejen her.

.

gulerods- og bønnepaté

Denne paté skiller sig lidt ud fra de øvrige med sin orange farve.

Se opskriften på pateen her.

.

mandelpostej 2

Her er en af mine ældste opskrifter på mandelpostej. Den er med tiden blevet lidt af en klassiker.

Se opskriften på postejen her.

.

Hasselbackselleri

Denne bagte selleri  med sprød overflade og masser af julesmag opfandt jeg for et par år siden. Og den er virkelig blevet en succes hos mange. Nogle af mine kolleger har sågar taget den på deres repertoire, og større kompliment kan man ikke få.

Se opskriften på sellerien her.

.

hvis du mangler flere ideer til jule”stegen”

Hvis du stadig synes, du mangler inspiration til julemiddagen, er der masser af opskrifter på “hakkemad” i min seneste bog, som også er en god julegave til den, der gerne vil leve dyre- og klimakærligt.

Læs mere om bogen her.

Bogen fås hos boghandleren eller hos internetboghandlen Saxo.

.

Share

søndag

12

december 2021

0

KOMMENTARER

luk op for låge nr. 12 i julekalenderen – ingen jul uden tarteletter!

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, julemad, nytårsmenu

.

en festlig tartelet til julen eller årets sidste aften

Denne servering er festlig og lige så velegnet til julens sammenkomster som til nytårsaften.

Man kan kalde retten en overdimensioneret tartelet eller en lille tærte. I opskriften nedenfor vil det være passende at servere den som en frokostret. Hvis du har lyst til at servere den som forret, så lav portionen mindre.

Det er sprøde jordskokker, der spiller hovedrollen. De er meget velegnede til at karamellisere, og så er de både meget velsmagende og meget sunde. Men skulle du ikke bryde dig om jordskokker, kan de erstattes af svampe.

.

butterdejsbund eller …

Jeg har valgt butterdej til bund i tærterne/tarteletterne. Hvis du vil komme nemmere om ved retten, kan du bage butterdejen i én stor tærteform. Jeg synes dog, det er mere festligt med portionstærterne/tarteletterne, men de er også en smule arbejdskrævende.

Hvis du ikke tåler gluten og dermed heller ikke butterdej, kan du bruge en glutenfri dej, se fx denne dej med boghvedemel og rismel. Eller denne her med havremel og boghvedemel.

Begge disse bunde bliver sprøde, når de bages, og ikke “flagede” som butterdejen.

En mulighed er også at lave cirkler af butterdej eller glutenfri dej og presse den ned i en muffinsform. Så får du tarteletter af “normal” størrelse.

.

mandel/trøffelcremen

Det er mandel/trøffelcremen, der er med til at give karakter til retten, og der skal en god stor skefuld på toppen af jordskokkerne. Jeg har brugt kogte hvide bønner sammen med mandler i cremen.

Du kan, hvis du vil spare tid, godt udelade bønnerne, men jeg har taget dem med for at give retten mere fylde. Cremen bliver mere mættende og fast med bønnerne.

Hvis du ikke tilsætter bønner, så rør i stedet de malede mandler med havre creme fraiche, da cremen ellers bliver for flydende.

Det er vigtigt at smage til med trøffelolie. Det er den markante trøffelsmag, der giver retten dens karakter. Men du skal endelig ikke overdosere. Trøffelolien skal tilsættes lidt ad gangen. Bliver trøffelsmagen for voldsom, ødelægges retten.

Skulle du ikke bryde dig om trøffelsmagen, er det vigtigt, at du smager cremen til med et andet markant smagsemne.

.

retten kan tilberedes i forvejen

Jeg synes ikke det er særlig sjovt at stå med krævende retter, lige inden gæsterne kommer, så jeg tilbereder gerne så meget som muligt på forhånd.

Du kan lave både jordskokkerne og mandelcremen dagen i forvejen. Og du kan udstikke butterdejen fx om formiddagen og sætte tærterne/tarteletterne i ovnen lige inden serveringen.

Bruger du glutenfri dej, kan tarteletterne bages dagen i forvejen.

tærte med jordskokker og mandel/trøffelcreme

(4 personer)

mandelcreme:

50 g limabønner (butter beans) eller 100 g fra dåse

50 g mandler

1½- 2 dl plantefløde

ca. 2 tsk trøffelolie

salt, friskkværnet peber

marinade til jordskokkerne:

3 spsk sirup

3 spsk balsamico

3 spsk olivenolie

2 spsk tamari 

tærte + fyld:

400 g jordskokker

4 plader frossen butterdej

hvedemel

brøndkarse eller anden krydderurt

 

Start med at sætte de hvide bønner i blød ca. 8 timer, før du skal lave retten. Afdryp og kog bønnerne i rigeligt vand ca. 40 minutter. Afdryp og afkøl dem lidt, før du ”smutter” skindet af bønnerne (gem det og brug det til fx brødbagning).

Du kan evt. bruge bønner fra dåse.

Blend mandlerne, til de er findelte. Tilsæt de kogte bønner og blend med så meget fløde, at cremen bliver tilpas lind.

Smag godt til med salt, peber og trøffelolie. Pas på med olien, den giver meget smag.

Du kan tilberede cremen dagen før, den skal serveres.

Rør marinaden til jordsokkerne sammen og smag til. Den skal være tilpas sød/syrlig/salt.

Skær jordskokkerne i kvarte eller i mindre stykker, hvis de er meget store. Det er ikke nødvendigt at skrælle jordskokkerne. Fjern blot evt. mørke pletter og vær sikker på, at de er skrubbet helt rene.

Vend jordskokkerne i marinaden. Du kan enten bage dem i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter, eller du kan lade dem simre i marinaden i en gryde.

Vend rundt i jordskokkerne ind imellem, mens de bages/simrer. De må ikke blive for bløde.

Du kan tilberede jordskokkerne dagen før, de skal bruges. Hvis du serverer tærterne/tarteletterne varme, så lun jordskokkerne i en 200 grader varm ovn 5 minutter.

Regn med en plade butterdej pr. person. Den hurtige måde at bage tærten på, er at lægge dejen i én stor, smurt tærteform. Jeg har valgt at servere mine tærter/tarteletter portionsvis. I så fald gør du sådan:

.

Vælg to glas eller lign. med en diameter på ca. 3 cm’s forskel, fx 16-18 cm til bundene og 3 cm mindre til ”ringene”, som udgør tærternes sider.

Rul de fire ”bunde” ud og sæt dem på bagepapir på en bageplade. Stik derefter 12-16 stykker ud i samme størrelse som bundene. Stik derefter ud med det mindre glas til ringene. Du kan vælge at lave 12 eller 16 ringe, afhængig af, hvor meget dej, der er til rådighed.

Rør et par spsk hvedemel ud i vand til en tyk jævning. Pensl jævningen på de fire bunde rundt i kanten, og ”byg” ringene ovenpå. Pensl mellem hvert lag ringe, så de ikke skiller ad, når de bages.

Pensl alle fire tærter/tarteletter med lidt plantefløde og bag dem gyldne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter.

Fordel jordskokkerne i bundene og læg en stor skefuld mandel/trøffelcreme på toppen (cremen skal ikke være varm). Læg brøndkarse eller en anden krydderurt øverst.

Tærterne kan serveres varme eller kolde.

.

 

 

Share