linsesalat med boghvede og mangodressing
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in salater
.
salat med substans og smag

Denne salat med linser, boghvedekerner og valnødder er både mættende og fuld af en masse gode næringsstoffer.
Salaten er især velegnet som tilbehør til retter, der er lidt “protein-svage”. Men den er også fx fin som frokostret, og den er nem at have med på arbejde eller i skole som “madpakke”.
linsesalat med mangodressing
(4 personer)
100 g linser
100 g hele boghvedekerner
2-3 stilke bladselleri
1/2 mangofrugt
25 g valnødder
1/2 dl hakket mynte
1/2 dl hakket koriander
dressing:
1/2 mangofrugt
2 spsk valnødde- eller olivenolie
2 spsk limesaft
evt. 1-2 spsk vand
lidt frisk hakket chili eller et nip tørrede chiliflager
salt, friskkværnet peber, rørsukker
Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.
Rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande. Afkøl dem.
Skær mangofrugten i små terninger.
Skær bladsellerien i tynde skiver. Hak bladene.
Hak valnødderne.
Bland alle ingredienserne med de to krydderurter lige inden serveringen.
Blend den sidste halve mangofrugt med olie, limesaft, vand, chili og et lille drys salt og peber. Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere vand i.
.

Blend til dressingen er helt glat.
Smag den godt til med limesaft, chili, salt og peber, evt. også med et nip sukker.
Hæld dressingen over salaten og vend godt rundt.
.

.




































Den linsesalat er lige, hvad jeg har lyst til nu. Men jeg opdagede det først, da jeg åbnede min mail.
Dejlig overraskelse.
Ann
Hej Kirsten – Det ser lækkert ud – lige til madpakken 🙂
Har et spørgsmål – Skal boghvedekerner ikke koges? Kan man nøjes med at riste dem?
Mvh Helle O
Hvilken super salat. Har lige lavet den og den skal helt sikkert gentages. Jeg havde ikke drømt om at man sådan kunne riste hele boghvedekerner, de bliver så lækre sprøde og knasende. Jeg var udgået for Alleppo chilliflager, så jeg brugte en frisk grøn chilli, men næste gang skal den laves med chilliflager, da det vil klæde retten bedst.
Hvor er vi læsere priviligere at få sådanne super opskrifter serveret lige i indbakken, mange tak for det Kirsten.
KH Kirsten A