chokolademousse med pistacienødder
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in desserter, festmad, julemad, nytår
.
nytårsdesserten er sund og salig
Her er desserten, der er for god til at være sand: den cremede mousse er lækker, den er hurtig at lave – og den er sund! Tænk, at man kan smovse så meget i masser af antioxidanter, vitaminer, mineraler og gode fedtstoffer. En rigtig god måde at gå ind i det nye år på.
.
chokolademousse
8 dadler
1/2 dl mandel- eller sojafløde
saft af 1 limefrugt
5 spsk kakao
1 moden men fast avocado
2 bananer
1 stang vanilje (kan udelades)
evt. pistacienødder

Hvis dadlerne er hårde, så læg dem i blød i vand nogle timer, evt. natten over.
Fjern evt. sten fra dadlerne og blend dem sammen med mandelfløde, limesaft og kakao.
Tilsæt avocadoen og bananerne og blend til massen er cremet.
Del vaniljestangen og skrab kernerne ud. Rør dem i cremen og smag til med kakao og evt. limesaft og/eller dadler.
Servér mousseen portionsvis og drys evt. med pistacienødder.






































tænk, hvis noget, der lyder så lækkert, også kan være sundt….!
dét skal bestemt prøves!
et rigtig godt – og sundt – nyt år til alle!
Og til Kirsten rigtig mange tak for en masse dejlig inspiration i det forløbne år
fra DG.
Ja den må afprøves. maven er blevet lidt større i løbet af julen, så nu må alle kckal være sunde og gerne lækre
Kære Kirsten
Den lyder så lækker den chokolademousse, den skal prøves. Kan den stå natten over i køleskab, altså laves dagen før?
Mange nytårshilsner
Karen
Kære Kirsten Skårup.
Tak for (endnu) en glimrende opskrift!: Chokolademousse’n er fremragende lækker, bekommer alle vel – og er dertil nem at lave. Bedre kan det ikke blive.
Godt nytår!
Lyder rigtig spændende, så den skal prøves 🙂 er opskriften til 4 personer ?
Kære Kirsten. Sikke en lækker opskrift! Jeg brugte piskbar soyafløde og ikke almindelig madlavningssoyafløde. Tak for de andre gode lækre opskrifter! Mange hilsner Hanne