“silde”salat til frokostbordet – julerød og lækker
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in frokostretter, julemad
.
hokus-pokus: endnu en nytolkning af julesilden
Efter succes’en med karry”sildene, fik jeg blod (eller måske rettere rødbedesaft) på tanden, og har igen forvandlet en aubergine til en “sild”, der gør sig rigtig godt i denne røde julede salat.
Måske har du allerede planlagt julefrokosten, og jeg er lidt sent på den med denne nyskabelse, men prøv om du ikke kan få plads til den også. Jeg synes selv, den er lige så god som karry”silden”, men meget forskellig. Så nu kan du med god samvittighed optræde med to slags “sild” på frokostbordet.
.
auberginen der drømte om at være en “sild”

Auberginer dyrkes i mange former og farver. Du kan bruge en hvilken som helst slags aubergine til denne salat. Vigtigt er kun, at auberginen er frisk og fast.
Jo mere jeg tænker over det, desto mere går det op for mig, at auberginer er en af de mest anvendelige frugter, der findes: de kan grilles og steges, tynde skiver kan rulles sammen om fyld, udhulede kan de tilberedes med mange slags fyld, de kan bruges til burgere, de kan laves til lækkert dip – og nu er de så også blevet forfremmet til “sild”. Højere når en aubergine vist ikke!
servér “silde”salaten i glas eller på fad

.
på fad med rødbede i midten
Hvis du serverer salaten på et fad så tag evt. nogle af rødbede- og æbleterningerne fra, inden de kommes i dressingen. Servér salaten med terningerne i midten og drys med kapers, marinerede løg og timian.
..
rød og julet “silde”salat til frokostbordet
200 g rødbeder
200 g aubergine
1 dl koncentreret hyldeblomstsaft
3 spsk riseddike eller anden eddike
1 spsk hele nelliker eller frø af 2-3 stjerneanis
1 stang kanel eller 1 tsk stødt kanel
1 lille æble
2 spsk hakkede, syltede agurker, fx cornichoner
1 dl sojayoghurt eller anden yoghurt
1/2 dl havre-, mandel- eller anden fløde
1-2 spsk sennep
1 limefrugt
salt, peber, rørsukker
1 lille gult eller rødt løg
2 spsk kapers
frisk timian
Kog rødbederne møre, afkøl og pil dem.
Skær auberginen i 1/2 cm tykke skiver og skær skiverne i strimler.
Bring hyldeblomstsaft og eddike i kog sammen med hele nelliker eller stjerneanis og kanel.
Læg auberginestrimlerne i lagen og lad dem simre 4 minutter. Sluk for varmen og lad auberginerne afkøle i lagen.
Skær æble og rødbeder i små terninger og bland dem med auberginerne og hakkede agurker.
Rør yoghurten med fløden og smag til med sennep og ca. 1 spsk limesaft, salt, peber og evt. et nip sukker.
Vend aubergineblandingen i dressingen og smag evt. til igen.
Skær løget i tynde ringe og vend dem i 2-3 spsk limesaft og et drys salt. Lad dem marinere en times tid.
Servér sildesalaten drysset med løg, kapers og frisk timian.

tip
Denne opskrift svarer nogenlunde til en almindelig kendt sildesalat, blot uden sild. Til denne type salat kan der også tilsættes små terninger af kogt kartoffel og/eller små stykker kogt pasta som skruer, knækket spaghetti etc.
glædelig jul

Jeg vil gerne ønske alle bloggens læsere en rigtig glædelig jul.
Hvis I har valgt en eller flere af mine retter til julens middage eller frokoster, er jeg stolt. Jeg håber, det vil smage, og at I alle må få nogle dejlige juledage med dem, I holder af. Og masser af gode smagsoplevelser!


Kære Kirsten . Denne sildesalat kommer også med til vores julefrokost. Glæder mig til at smage den også. 🙂
Tak for alle de gode inspirerende opskrifter du har giver mig gennem årene søde.
Tak for dig <3
Juleknus fra Wanda
Kære Kirsten, opskriften på karrysildene var virkelig en succes, jeg har haft stor fornøjelse af at læse alle kommentarerne👍, så når du syntes du har fået en fot julegave i form af alle de mange 🌹, Så er det i høj grad os der følger din blok, som takker for de lækre julegaver du kreerer til os 😘
Sildesalaten kan jeg ikke nå at teste, men den glider også på bordet, så smuk som den ser ud, kan jeg slet ikke lade være, så rigtig, rigtig glædelig jul kære Kirsten og tusind tak, kærlig hilsen Jette.
Rigtig glædelig jul og tak for al inspirationen til god, lækker og dyrefri mad og ikke mindst de flotte billeder, der følger med.
Jeg har ikke glemt 2. kapitel af min skrivelse, den kommer lige pludselig !
Julehilsen fra
Dorit
Kære Kirsten
Tak for alle de dejlige opskrifter har virkelig haft stor glæde af dem i år bruger dem meget i min vegetar klub, hvor vi er 4 medlemmer der skiftevis holder det, vi laver maden sammen og hygger os med det.
Du ønskes en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.
Kærlig hilsen
Jennylis
Så er vi nogle der har smagt karrysilden – wowwwww jeg er vild med den også selv om jeg kom for meget karry i den. Kunne ikke se nogen steder om den var stærk eller hva…. ha ha Den var så stærk De andre var ikke så begejstret for den altså Frede og svigermor. De kunne bedre lide sildesalaten og den var et wow for dem. Den var jeg så ikke så begejstret for. 🙂 I dag skal ungerne så smage de 2 slags sild, det er jeg lidt spændt på, hvad de mener. Vegetarkost er jo yt for dem hi hi
Tak kære Kirsten.
Knus fra Wanda
Kære Kirsten. Har lige stået og ristet tynde skiver jordskokker og hasselnødder til din jordskokkesuppe, som skal med fra Jylland til Svendborg om lidt. Den smager fantastisk! Een mundfuld har så mange smagsnoter 😋.
Tak for dine altid inspirerende og lækre opskrifter.
GLÆDELIG JUL OG ET GODT OG EVENTYRLIGT NYTÅR
Juleknus fra Betty
Hej Kirsten. Jeg kendte ikke til din blog indtil tidligere i December 2022. Det var en fejl. Du har vildt mange gode opskrifter, ikke mindst for dine veganske sild. Vi lavede baade karry silden og den med roedbeden, og alle gaester til vores julefrokost syntes de var helt fantastiske.
Du er for sej💪
Har fulgt dig – og “ brugt” dug siden mine grønne unge dage fra “Cranks” tiden inden nogen af os havde klimabevidstheden under huden og inde på livet.
Udover at være en dygtig og farverig kokkemutter, giver du med fremsynethed og positive ord, al den rummelighed der gør glad. I tilgift får vi en blog der er nem både at bruge, at søge på og at blive inspireret af. 1000 🙏🏼 tak og glædelig jul❤️
Kategorier
Søg efter opskrift her
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe