Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tilbehørArkiv

onsdag

26

juni 2013

16

KOMMENTARER

dukkah – mellemøstligt nøddedrys

Skrevet af , Posted in tilbehør

 

lykken er at være et drys

dukkah

dejligt at være et drys …

Det mellemøstlige  nøddedrys, DUKKAH er en stærkt afhængighedsskabende ting, som kan anvendes på mange måder: som drys på taginer, salater og supper – eller man kan dyppe et stykke olivenvædet brød i de hakkede mandler/nødder, som man gør i Mellemøsten.

 

Du kan bruge få eller mange mandler/nødder: fx mandler, hasselnødder, cashewnødder, pistacienødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

Hak nødderne fint og rist dem på en tør pande sammen med spidskommen, fennikel, tørret timian, oregano og/eller basilikum (regn med ca. 1 tsk af hver til 1 1/2 dl hakkede nødder). Tilsæt evt. også lidt tørrede chiliflager og et drys salt. Smag til.

Da alle elsker dukkah, er det en god idé som værtindegave at lave en portion og fylde på et smukt glas med en fin sløjfe omkring.

 

dukkah.a

dukkah.b

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

syltede citroner

Skrevet af , Posted in tilbehør


Skyl det antal økologiske citroner, du ønsker at sylte. Skold et henkogningsglas og læg citronerne i. Du kan evt. skære citronerne i kvarte først – gerne sådan at de stadig hænger sammen i toppen.

Læg evt. en stængel kanel i glasset og drys 3-5 spsk salt på. Hæld kogende vand på, så frugterne er dækket. Læg noget tungt øverst, så frugterne forbliver under vand. Hæld lidt olivenolie på toppen og luk glasset.

Lad glasset stå i køkkenet og nyd synet af de smukke frugter, indtil de er spise”modne” efter 3-4 uger. Væden kan du evt. bruge i salatdressinger.


En af  bloggens læsere, Henrik, fortæller, at han foruden kanel også kommer en chili og et laurbærblad i glasset med citroner.

Og så synes Henrik, at citronerne bliver allerbedst, hvis man lader dem stå 3-4 måneder. Det er jeg enig i, men det er svært at vente så længe! – og de kan sagtens spises tidligere.


Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

gremolata og citron som smagsgiver

Skrevet af , Posted in tilbehør

citron som smagsgiver

Hav altid en dejlig smagsgiver stående i køleskabet: riv fx 2 økologiske citroner og pres saften ud af frugterne.

Kom begge dele i et glas med tætsluttende låg og sæt det i køleskabet.

Citronblandingen er dejlig til at sætte prikken over i’et i dressinger, sovse og sammenkogte retter.


gremolata

Gremolata –  “pastaen” af reven citronskal – er dejlig som smagsgiver i supper og salater. Eller spis den til bønne- eller kornretter. Eller brug den som “smør” i burgere eller sandwich.

Du kan også servere gremolata til asparges.

Riv skallen fint på 1-2 økologiske citroner.

Rør massen med 2-3 fed presset hvidløg og 1 bdt hakket persille.

Smag til med salt og peber – vil du have lidt mere “power”, så rør et par spsk hakkede kapers i også. Du kan også røre lidt citronsaft og olivenolie i.

 

Share