Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salaterArkiv

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

coleslaw

Skrevet af , Posted in salater

coleslaw


Coleslaw er en klassisk salat med fintstrimlet hvidkål (eller spidskål).

Det siges, at det var hollænderne, der tog salaten med til Amerika, da de emigrerede til det nye land i forrige århundrede. Hvordan det end forholder sig, er coleslaw i dag en af de mest populære salater i U.S.A.

Der findes mange opskrifter på coleslaw. Denne her er min egen tolkning tilsat rosiner og solsikkekerner.

Du kan også tilsætte hakkede peberfrugter og/eller snittet bladselleri.

 

1 dl solsikkekerner

200 g gulerødder

ca. 1/2 l fintsnittet hvidkål eller spidskål

1 dl rosiner

1 bdt persille eller purløg

dressing

5 spsk olivenolie (eller 1/2-1 dl mayonnaise)

2-3 spsk citronsaft

sennep

 

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande.

Riv gulerødderne groft. Bland gulerødder og hvidkål med rosiner og kerner.

Rør en dressing af enten olivenolie eller mayonnaise. Smag til med salt, peber, citronsaft og sennep.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med klippet grønt.

.

 

 

Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbedesalat med tranebær og cashewnødder

Skrevet af , Posted in salater

rødbedesalat med yoghurtdressing

rødbedesalat med tranebær og cashewnødder

2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

1 dl tørrede tranebær

250 g rødbeder

4 stilke bladselleri

1 dl saltede cashewnødder

½-1 spsk citronsaft

frisk mynte

 

Sæt yoghurten til afdrypning i et kaffefilter en times tid. Sæt samtidig tranebærrene i blød i vand, der dækker.

Riv rødbederne fint. Skær bladsellerien i små terninger. Del cashewnødderne. Bland de tre ting.

Smag yoghurten til med salt, peber, citronsaft og et nip sukker.

Vend rødbederne i yoghurten. Drys med lidt flere cashewnødder, et par bladselleriblade og mynte.


Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

avocadosalat med sorte bønner

Skrevet af , Posted in salater

avocadosalat med sorte bønner

___________________________________________________________________________________________________________________________

2 faste avocadoer

4 dl sorte, kogte bønner

1 romainesalat

½ dl ekstremt fintsnittet porre eller forårsløg

½ dl hvidløgsristede sesamfrø (se nedenfor)


dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citonsaft


Skær avocadoerne i terninger og bland dem med bønnerne. Snit salaten og bland de tre ting sammen med porrerne eller forårsløget.

Rør en dressing af olie og citronsaft. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med sesamfrøene.


hvidløgsristede sesamfrø

 

1 dl sesamfrø

2 fed hvidløg

2 spsk sesamolie


Rist sesamfrøene sammen med knust hvidløg i olien. Tilsæt et godt drys salt og rist frøene til de er gyldne.


tip

De ristede sesamfrø er lækre at drysse på mange retter. Du kan roligt lave en større portion end denne, de plejer hurtigt at få ben at gå på!

Opbevar frøene i et glas med skruelåg og stil det i køleskabet. Frøene kan holde sig et par uger.


Share