Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salaterArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelsalat med rugkerner og sennepsdressing

Skrevet af , Posted in salater

kartoffelsalat med rugkerner og sennepsdressing

kartoffelsalat m rugkerner.3

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat m rugkerner.1kartoffelsalat m rugkerner

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

1/2 kg nye kartofler

150 g rugkerner (eller perlebyg)

150 g nye gulerødder

150 g tynde grønne asparges

3 spsk friske, snittede krydderurter: estragon, rosmarin eller timian

grøn salat, evt. rødbedeblade eller radicchio


dressing:

1/2 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk olivenolie

2 fed hvidløg

ca. 1 spsk sennep


Kog kartoflerne. Tilsæt et godt drys salt til vandet, når du koger nye kartofler. Sluk for varmen, når kartoflerne er godt halvfærdige og lad dem stå i vandet, til de er ”bidefaste”. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Kog rugkernerne i vand, der dækker, 15-20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Høvl gulerødderne i tynde strimler på langs. Brug evt. en tyndskræller. Skær aspargesene i to-tre stykker.

Bland kartofler, rugkerner, gulerødder og asparges med den valgte krydderurt.

Rør fløden med olie og presset hvidløg. Smag godt til med sennep, salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Servér salaten på en bund af grønne blade.


tip

Du kan naturligvis lave salaten, selv om hverken kartofler eller gulerødder er nye.

Hvis du laver salaten udenfor aspargessæsonen, kan du i stedet tilsætte snittet romainesalat eller icebergsalat.

Du kan erstatte rugkernerne med hvedekerner, perlebyg eller perlespelt.

.

ukogte og kogte rugkerner


 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat m rugkerner.2

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift, kødfri ret

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelsalat med kulørt pasta og ”kaviar”dressing

Skrevet af , Posted in salater

 kartoffelsalat med kulørt pasta og ”kaviar”dressing 

 

Den farvestrålende durumpasta har jeg fundet hos bageren i Ballen på Samsø. Faktisk er det øens eneste bager, og han bager heldigvis dejligt brød. Der er også en lille café i forbindelse med bageriet. Selvfølgelig havde bageren et kartoffelbrød på programmet. Det kommer jeg tilbage til.

Pastaen vinder ikke førsteprisen i sundhed, men den er smuk, og den har farverne fra naturens eget apotek: rødbede, paprika, spinat, gurkemeje, selleri etc.

De nye kartofler hentede jeg også på Samsø, men salaten kan naturligvis også laves med kartofler, der ikke er nye. Men lige nu er det en super-lækker salat.

 


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

200 g pasta, gerne kulørt

600 g nye kartofler

50 g sorte oliven

3 spsk friske timianblade

dressing:

4 spsk cavi-art med balsamico (tang”kaviar”, købes i Føtex eller Bilka) – kan evt. udelades

3 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

3 spsk finthakket skalotteløg

 

Kog pastaen i rigeligt, letsaltet vand efter anvisningen på pakken. Afdryp og afkøl pastaen.

Kog kartoflerne. Tilsæt et godt drys salt til vandet, når du koger nye kartofler. Sluk for varmen, når kartoflerne er godt halvfærdige og lad dem stå i vandet, til de er ”bidefaste”. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Hvis du bruger “gamle” kartofler, koges de på sædvanlig vis.

Skær de sorte oliven i strimler og bland de tre ting til salaten sammen med timian.

Rør en dressing af cavi-art,  olie, eddike og løg. Smag godt til med salt, peber og måske et nip råsukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.


tip

Hvis du ikke bruger cavi-art med balsamico, så rør i stedet 2 spsk balsamico i dressingen.


 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

rødbedesalat fra Estland

Skrevet af , Posted in salater

rødbedesalat fra Estland 

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

250 g små nye rødbeder

3/4 dl eddike (æble- eller riseddike)

ca. 2 spsk råsukker

4 spsk olivenolie

blade og stængler fra små nye rødbeder

grønne salatblade, fx iceberg og/eller romaine

100 g fast gedeost eller vegansk ost

dild

 

Skræl rødbederne og skær dem i papirtynde skiver. Brug evt. en mandolin.

Bring eddiken i kog sammen med sukkeret. Lad sukkeret blive opløst og læg rødbedeskiverne i lagen. Sluk for varmen og lad rødbederne afkøle. Vend rundt i dem og lad dem evt. stå til næste dag.

Tag rødbederne op af lagen og tilsæt olien. Smag dressingen til med salt og peber og evt. mere sukker.

Skær rødbedestænglerne i tynde skiver og riv rødbedebladene og den grønne salat i små stykker. Bland de tre ting.

Arrangér salaten på et fad med de marinerede rødbeder på toppen.

Skær osten i små strimler og drys dem på sammen med klippet dild. Hæld dressingen over.




vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift, kødfri opskrift

Share