Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

fredag

2

maj 2025

1

KOMMENTARER

forårslasagne med ærter og ramsløg – nyt oplag af “frikadellebogen”

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

godt nyt fra frikadellefronten

Min bog om “hakkemad”, der handler om danskernes livretter, frikadeller, bøffer, pateer og postejer, er netop udkommet i 3. oplag på Gyldendal. Forsiden er ny, men indholdet er det samme som i de tidligere oplag.

Måske har du allerede “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer og postejer”.  Men fik du ikke fat i bogen tidligere, kan jeg sige, at den kun er blevet mere aktuel, siden den udkom for et par år siden. Hvis du IKKE kender bogen, kan jeg fortælle, at den indeholder mere end hundrede forslag til, hvordan du kan lave alle de kødbaserede retter, du kender  – nu med planter, bælgfrugter, nødder, frø etc. Så, hvis du har overvejet at skifte madvaner, giver denne bog en masse bud på dét, uden at du vil føle, at du lider nogen form for afsavn.

Den mad, vi spiser, har en kæmpe betydning for klimaet – for slet ikke at nævne de lidelser for millioner af dyr, som lægger krop til den mad, som stadig er den almindelige på danske middagsborde.

Med denne bog kan du nyde alle dine livretter, som du plejer, nu i en klima- og dyrekærlig udgave.

Det nye oplag af bogen koster kr. 239,95. Bogen kan købes hos din lokale boghandler eller hos internetboghandlen Saxo.

En anden livret er også lækker i en plantebaseret udgave.

.

verdens populæreste?

Alle er vilde med lasagne. Lasagne er elsket af både små og store. Her er en forårsagtig én af slagsen: lækker og hurtig at tilberede.

.

har du tjek på proteinerne?

Jeg vender jævnligt tilbage til spørgsmålet om proteiner. Kødspisere får rigeligt dækket deres proteinbehov, men det er værd at sætte sig lidt ind i proteinernes verden, hvis man er plantespiser.

Proteinerne består af 20 forskellige aminosyrer, og det er vigtigt, at vi dagligt dækkes ind med dem alle. Nogle aminosyrer danner kroppen selv, men 8, de såkaldt essentielle, skal vi have tilført med kosten. Vi skal have ca. 0,75 gram protein pr. dag pr. kg legemsvægt. Det er muligvis i overkanten, men for en sikkerheds skyld …

Mange tror, at proteiner kun findes i kød. Men proteiner findes også i grøntsager og særdeleshed i bælgplanter i varierende mængde. Af plantemad er især linser, bønner, kikærter og quinoa  proteinrige. Det samme gælder produkterne tofu og tempeh. Faktisk er det sådan, at sojabønner indeholder flere proteiner end kød. Derfor er det helt ud i (regn)skoven at sende sojaproteinerne gennem dyrene for at få kød. Det betyder bl.a. rydning af enorme arealer med regnskov – og transport af sojabønnerne fra den anden side af kloden. Det er stærkt klimabelastende. Vi bør selvfølgelig spise proteinerne direkte uden omvejen gennem dyrene. Det er sund fornuft på alle planer.

Der er ingen grund til panik, men det er vigtigt at tænke proteinerne ind i den daglige plantebaserede madlavning. I denne lasagne kommer proteinerne hovedsagelig fra linser, nødder og ærter.

Nødder, mandler og kerner er nemlig også gode leverandører af proteiner. Og så indeholder fx valnødder de gode Omega 3 og 9 fedtsyrer. Ny forskning viser, at valnødder også gavner tarmfloraen – og de hjerneformede kerner styrker desuden hjernen.

..

valnødder er powerfood

Man kan sagtens spise valnødder alene for nydelsens skyld. Men nødderne er også fine leverandører af antioxidanter, flerumættede fedtsyrer, E-vitaminer og forskellige mineraler, bl.a. kalk og magnesium, som styrker vores knogler.

.

forårsgrønt i fadet

Jeg har her tiltusket mig et par friske ærtebælge. De er ikke danske, men heldigvis er frosne ærter næsten lige så næringsrige som friske.

Til gengæld er der mængder af ramsløg fremme nu, og de tilfører dejlig hvidløgssmag og masser af C-vitamin til lasagnen.

..’

fattigmandsasparges

Broccolistængler, eller broccolini, kaldes også fattigmandsasparges. Det indikerer, at stænglerne kan byttes ud med asparges, og det kunne være oplagt lige nu, hvor aspargessæsonen starter. Jeg synes dog, det er synd for de fint smagende asparges at gemme dem væk i en lasagne. Men det ER en mulighed.

.

glutenfrit?

Hører du til dem, der gerne vil undgå gluten, er det nemt at lave lasagnen glutenfri: du vælger blot glutenfri lasagneplader – eller tynde “plader” af selleri – og laver sovsen med boghvede- eller glutenfrit havremel i stedet for hvedemel.

.

forårsgrøn lasagne

(4 personer)

100 g sorte eller brune linser (kan byttes ud med bønner eller kikærter)

100 g løg

4 fed hvidløg

250 g svampe, gerne blandede

2 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

et par store håndfulde hakkede ramsløgblade (kan byttes ud med spinat)

1 spsk tørret oregano eller merian

salt, friskkværnet peber

200 g broccolistængler eller broccoli i buketter 

100 g bælgede ærter, evt. frosne

50 g hakkede valnødder

frisk timian

8-10 lasagneplader, evt. glutenfri

sovs:

2 spsk olivenolie

5 spsk boghvedemel eller hvedemel

1/2 l plantemælk, evt. plantefløde/kogevand

ca. 1 tsk reven muskatnød

3 spsk gærflager + 4 spsk olivenolie (kan udelades)

.

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i tynde både og hvidløgene i skiver. Skær svampene i skiver eller i mindre stykker.

Svits løgene til de er gyldne. Tilsæt svampene sammen med et par spsk citronsaft, og svits til svampene er let gyldne.

Tilsæt ramsløg og den tørrede krydderurt samt lidt salt og peber.

Læg broccolien i kogende vand og damp den 1-2 minutter afhængig af størrelsen. Afdryp kålen (gem evt. kogevandet til sovsen).

Lav sovsen: Varm olien op og drys melet i. Bag op med plantemælk og/eller fløde/vand. Tilsæt reven muskatnød.

Smag godt til med salt og peber, citronsaft og evt. mere muskatnød.

Kog sovsen godt igennem.

.

Første lag fyld er lagt i lasagnen

.

Læg lasagnen sammen: Smør et ovnfast fad med olie og læg det første lag lasagneplader og fyld i. Drys med frisk timian mellem lagene.

Fortsæt med løg/svampe, linser og broccoli samt ærter/valnødder i lag, indtil ingredienserne er brugt op. Her vil formentlig være til tre lag. Det øverste lag skal være sovs.

Rør gærflagerne ud i olien og dryp det på sovsen. Du kan udlade denne “topping”, men den giver en fin overflade på lasagnen.

.

Lasagnen er klar til at komme i ovnen

.

Bag lasagnen i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, så sæt lasagnen under grillen et øjeblik.

Drys med mere timian og evt. ærter ved serveringen.

.

.

Share

fredag

25

april 2025

6

KOMMENTARER

blomkålssteaks med ristede svampe og jordnøddecreme

Skrevet af , Posted in festmad, hovedretter

.

når blomkål smager af festmad

Når blomkål steges, glaseres og serveres med ristede svampe, kan det dårligt undgå at blive et festmåltid. Der er nok at bekymre sig om i verden, så hvorfor ikke lade det daglige måltid – i det mindste – være en glædelig begivenhed. Og denne bæredygtige form for mad er oven i købet et lille bidrag til at bringe vores udfordrede verden tilbage i balance.

.

svampe på toppen

Østershatte er dejligt tilbehør til en ret med kun grøntsager. Svampen er lidt sej at tygge i, og giver en dejlig mundfølelse sammen med den semi-bløde blomkål. Men alle andre svampe vil også gøre sig godt i denne ret, fx skiver af kejserhatte.

.

en pikant glasering

For ekstra smagsoplevelse er blomkålen dækket med en glasering, der bl.a. indeholder yuzu ponzu og hoisinsovs.

Yuzu ponzu er en traditionel japansk sojasovs tilsat den syrlige yuzu citrusfrugt. Yuzu er en mandarinlignende frugt, der på én gang er både sødmefuld, bitter og syrlig, hvilket gør ponzusovsen helt unik og pikant. Yuzu ponzu er rig på umami, og kan også bruges til salater, dressinger, og som dip til gyoza-dumplings, forårsruller og grøntsags-tempura.

Yuzu ponzu kan købes i specialbutikker eller direkte hos NatureSource.

Sovsen bruges i små mængder og holder i lange tider – og har man ikke lige en citrusfrugt på lager, er det praktisk at have denne flaske i sit smagebibliotek.

Jeg hører ofte, at jeg bruger for specielle produkter (og for mange!), men vil man have store smagsoplevelser, er det nødvendigt med umagerige “trylle”-produkter. Man kan dog sagtens erstatte ponzuen med citron eller lime samt almindelig sojasovs.

Jeg har også brugt den kinesiske hoisinsovs i glaseringen. Den fås i alle butikker med orientalske varer. Hoisinsovs smager lidt som en vestlig barbecuesovs. Og igen: hoisinsovs holder i lange tider, men har du ikke lyst til at anskaffe den, kan du selv røre en sovs sammen af jordnøddesmør, sirup, presset hvidløg, riseddike, sesamolie, chilisovs, tamari og peber.

Men husk: Det er ikke mejslet i sten, at man skal bruge alle de smagsgivere,  jeg foreslår, i en opskrift. Har man travlt eller synes man, det er for besværligt, eller det kan være et økonomisk spørgsmål, kommer man rigtig langt ved at smage til med salt, peber, citrussaft og evt. tamari.

.

blomkålssteaks med ristede svampe og jordnøddecreme

(4 personer)

jordnøddecreme:

4 spsk jordnøddesmør

plantefløde til passende konsistens

1 fed presset hvidløg

1 lime- eller citron

tamari, friskkværnet peber

glasering:

3 spsk hoisinsovs

2 spsk yuzu ponzu

      (eller citronsaft og tamari)    

1 spsk sesamolie

grøntsager:

200 g østershatte

1 chili eller efter smag

olivenolie

1 spsk agavesirup eller anden sirup

1 stort blomkålshoved

Lav først jordnøddecremen: Rør jordnøddesmørret med plantefløde, så cremen bliver tilpas lind. Tilsæt presset hvidløg, og smag til med citrussaft, tamari og peber. Sæt cremen til side.

Rør de tre ting til glaseringen sammen og smag til.

Skær østershattene i skiver. Hak chilien fint (fjern kernerne). Svits svampene i olie med så meget chili, som du ønsker.

Tilsæt et par spsk limesaft og sirup, og lad svampene stege, til de er gyldne. Drys med salt og peber.

Skær blomkålshovedet i 8 tykke skiver og læg dem enten på en bageplade (bag dem gyldne ved 200 grader i 10-15 minutter) – eller steg dem gyldne på en pande. Skiverne må gerne bevare lidt bid.

Smør glaseringen på blomkålen.

Servér blomkålssteaks’ene med svampene på toppen og drys med lidt frisk timian. Servér jordnøddecremen til separat.

Giv gerne kogt quinoa til steaks’ene eller en salat med quinoa og edamamebønner.

.

Share

fredag

4

april 2025

4

KOMMENTARER

pariserbøf med rødbede, kapers og peberrod

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, hovedretter

.

plantebaseret udgave af en klassiker

Jeg har her tilladt mig at erstatte en kødbaseret klassiker med planter. Det får jeg tit drøje hug for. Det er kødspisere, der er fortørnede over, at “deres” mad bliver tryllet om til plantebaserede retter. Jeg har aldrig forstået hvorfor. Jeg mener, de burde være glade, fordi den grønne mad både skåner dyrene, naturen, klimaet og vores eget helbred. Det kommer alle til gode, både kød- og plantespisere. Og vi tager jo ikke noget fra kødspiserne – tværtimod.

Så tag godt imod pariserbøffen – nu med planter!

.

forkæl samtidig dine tarmbakterier

“Fiberrig, hjemmelavet vegetarisk mad er godt for snart sagt alt”, skriver journalist Lars Igum Rasmussen i Politiken i en artikel om vores tarmbakterier, det såkaldte tarmmikrobiom, der er en slags kommandocentral for vores helbred.

Vi ved efterhånden, at tarmmikrobiomet har betydning for de fleste af kroppens funktioner. Disse tarmbakterier elsker grøn og uforarbejdet mad med masser af fibre. Og de hader ultraforarbejdede fødevarer.

De mange fabriksfremstillede fødevarer, der er sprængt til atomer og klistret sammen igen med mængder af tilsætningsstoffer, nedbryder vores helbred. Den mad lægger grunden til overvægt og mange såkaldte velfærdssygdomme, fordi vores tarmbakterier udsultes, og kroppen tilføres  stoffer, der ikke er beregnet til menneskelig føde.

Hvor svært kan det være: Den person, der har forsket mest i vores tarmmikrobiom, professor Oluf Borrebye Pedersen, siger i samme avis, at alternativet til den ultraforarbejdede skodmad er: “… råvarebaseret og varieret mad med hovedvægten lagt på økologisk plantemad.”

Det betyder mest mulig hjemmelavet mad med hovedvægten på friske, økologiske råvarer.

.

læs her hvis du er i tvivl

Vil du vide mere om de ultraforarbejdede fødevarer og deres negative indvirkning på vores krop, så læs Chris van Tullekens bog, “Ultraforarbejdet”. Den giver et fantastisk indblik i, hvad industrien fodrer os med, og hvilke fatale konsekvenser det har for vores helbred. Produkter der skaber afhængighed, og gør os tykke og syge, så industrien kan tjene mest muligt. Vi betaler ikke blot for produkterne, vi betaler også med vores helbred.

Køb bogen hos din boghandler eller hos Saxo. Prisen hos Saxo er kr. 234,95.

.

når nøden er størst …

Men der findes lys derude … Et menneske, der kæmper for friske, sunde og økologiske råvarer, er den tidligere direktør for det nu hedengangne Irma, Alfred Josefsen.

Det var en stor sorg for Irma-kunderne, da COOP lukkede kæden, men nu har den tidligere Irma-direktør åbnet et nyt supermarked med det samme gode koncept, som Irma: hovedvægten på uforarbejdede fødevarer, friske økologiske grøntsager og bæredygtighed. Smukke lokaler og venlige medarbejdere.

Det nye supermarked hedder alma og åbnede i sidste uge på Sylows Alle 17 på Frederiksberg. Fra morgenstunden var køen til den nye butik lang. Indenfor blev man mødt af masser af grønt i alle farver, mængder af bælgplanter og anden opbyggelig mad. Kunderne gik omkring og tog den nye butik i øjesyn med et smil på læben. Der var ingen tvivl om, at glæden ved dette nye mekka af kvalitet var stor. Her mødtes Irma-familien igen og småsnakkede med hinanden om den fagre nye indkøbsverden.

Endnu er det kun et københavnerfænomen, men når vi er mange nok, der ønsker kvalitetsmad, vil der være menneskevenlige alma’er overalt.

Se mere om alma her.

Tak fordi der stadig findes mennesker, der sætter pris på kvalitet og bæredygtighed.

.

masser af grønt hos alma – også i løs vægt

Det bugner af grønt hos alma, meget uindpakket – og det kan købes i løs vægt.

.

påsken er for mange ensbetydende med æg

Tilbage til ugens ret: Pariserbøffen er en velvalgt deltager til påskens frokostbord. Og påske er som bekendt ensbetydende med æg som symbol på det nye liv, der spirer og gror overalt i foråret.

En animalsk pariserbøf skal have en æggeblomme på toppen. I denne planteudgave er æggeblommen erstattet af en “blomme” af mango.

.

en bøf med det hele

Bøffen laves af planteprotein (fremstillet af økologiske bælgfrugter) fra Plant Mate. En anden mulighed er en rødbedebøf med quinoa – eller din egen foretrukne plantebøf.

Hvis du søger på bøf i søgefunktionen, får du masser af andre forslag til bøffer.

En pariserbøf serveres på et stykke godt surdejsbrød med tilbehør af hakket løg, kapers, hakkede rødbeder og reven peberrod.

.

pariserbøf med rødbede, kapers og peberrod

(4 personer)

bøffer – 7-8 stk.:

75 g plant mate (fx granulate eller mince mini)

2 ½ dl koldt vand

1 spsk tørret oregano

3 spsk tamari

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

150 g rødbede

50 g tamariristede solsikkekerner– se nederst i indlægget

½ dl olivenolie

75 g havregryn

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

olie til stegning

tilbehør:

4 skiver lyst brød, gerne surdejsbrød

1 mangofrugt

4 spsk hakket, syltet rødbede

4 spsk hakkede rødløg

3 spsk kapers

3-4 spsk reven peberrod

.

Læg plant mate i blød i vandet tilsat oregano og tamari. Lad stykkerne udbløde en halv times tid. Vend rundt i dem ind imellem, så alle stykker bliver udblødt og al væden opsuget.

Hak løg og hvidløg.

Riv rødbeden groft.

Blend plantestykker, løg og rødbede med en stavblender.

Rør solsikkekerner, olie og havregryn i farsen. Tilsæt 1/2 spsk reven citronskal og 1-2 spsk -saft. Vurdér om farsen er fast nok. Tilsæt evt. flere havregryn.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Pres farsen godt sammen i skålen og lad den hvile en halv times tid.

Smag til igen og vurdér konsistensen.

Form 7-8 flade bøffer. Sæt dem på en pande med godt varm olie. Lad dem blive mørke på begge sider og skru ned for varmen. Steg bøfferne færdige, 5-6 minutter på hver side.

Du kan også blot brune bøfferne på panden og bage dem færdig i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter. Hvis du vælger denne løsning, kan du forstege bøfferne dagen før, de skal serveres.

Rist brødet gyldent på begge sider i olie på panden.

Skær 4 ”æg” ud af mangofrugten.

Læg en bøf på hver brødskive og et mango”æg”. Drys med hakkede løg og rødbede, kapers og reven peberrod. Servér evt. mere af tilbehøret til separat.

.

.

tamari-ristede solsikkekerner

Rist 50 g solsikkekerner (eller græskarkerner) gyldne og duftende på en tør pande.

Tilsæt 2 spsk tamari og 1 spsk olivenolie. Rist kernerne, til de er helt tørre.

Opbevar de ristede kerner i et lufttæt glas.

.

Share