Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

4

KOMMENTARER

ovnbagte rodfrugter og svampe m lakrids

Skrevet af , Posted in hovedretter

rødder på lakrids

 ovnbagte grøntsager m lakrids

Lakrids er IN! Jeg holder rigtig meget af lakrids, og nu findes det både i slik, konfekt, brød og “rigtig” mad. Man skal nok ikke drysse lakrids på alt, hvad man ser, men jeg synes lakridssmagen fungerer fint sammen med de lidt sødlige rodfrugter.

Hvis du synes, det er for vildt, kan lakridsen selvfølgelig udelades.

lakridspulverkejserhatte-svampe

1,5 kg rodfrugter (jeg har brugt blå kartofler, lilla, hvide og orange gulerødder, lilla, stribede og gule rødbeder)

250 g svampe, gerne portobello og kejserhatte

100 g skalotteløg

10 fed hvidløg eller flere efter smag

250 g små tomater på stilk

olivenolie

2-3 spsk lakridsrodspulver

krydderurter på stilk: timian, rosmarin etc.

12-16 falafler – hjemmelavede eller købt frosne

 

rc3b8dbeder-gule

 

Gør alle grøntsagerne i stand. Skær rodfrugterne i tynde både eller mundrette stykker.

Skær svampene i mindre stykker eller skiver.

Skær løgene i både, og hvidløgene i to dele.

Læg rodfrugter, svampe og løg i en bradepande eller i et stort ovnfast fad. Hæld ca. 1/2 dl olie over og vend godt rundt. Læg tomaterne på rodfrugterne.

Drys med salt, peber og lakridspulver efter smag.

Læg stilke af den valgte krydderurt på og sæt pladen eller fadet i en 200 grader varm ovn.

Bag rodfrugterne ca. 30 minutter.

Læg falaflerne i fadet de sidste 10-15 minutter.

Servér gerne en salat til af hele kerner som spelt eller perlebyg, se nedenfor.

 

tip

Du kan vælge de rodfrugter, du har på “lager”, eller som du holder af. Foruden de ovennævnte kan det være selleri, almindelige kartofler, jordskokker, persillerødder, pastinakker etc.

Når du spiser en kornsalat til de bagte rodfrugter, får du mange gode proteiner.

ovnbagte-grc3b8ntsager

Share

tirsdag

7

oktober 2014

9

KOMMENTARER

sprøde quinoafrikadeller

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

sprøde frikadeller

quinoabc3b8ffer

Den lille opsats bagest i billedet nedenfor har jeg fundet i Marokko. Det er en klassisk “plat de menage” på marokkansk, hvor der ofte er krydderier som knust chili , spidskommen og tørrede krydderurter på bordet sammen med olie til at dyppe brødet – eller måske frikadellerne – i.

 

quinoabc3b8ffer-1

 

Quinoa er et sundt og proteinrigt lille frø. Læs mere om quinoa her. Frikadellerne er en dejligt form for proteinrig mad, der kan nydes både som hovedret og som pålæg.

En salat eller to skal der naturligvis også til frikadellerne, prøv en gulerodssalat.

 

quinoa-i-skc3a5l-og-flaske

sprøde quinoafrikadeller

(4 personer)

100 g rød eller sort quinoa

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

200 g squash

50 g kikærte- eller sojamel

2 spsk tamari (soja)

frisk hakket chili eller en tørret krydderurt

olie til stegning

friske krydderurter

 

Sæt quinoaen i blød et kvarters tid, skyl den godt og afdryp den.

Kog quinoaen i godt og vel dobbelt mængde vand tilsat et drys salt ca. 20 minutter. Hold øje med at frøene ikke koger tør. Tilsæt i givet fald lidt mere vand. Afdryp frøene, hvis der er mere vand tilbage. Afkøl dem.

Hak de to slags løg. Riv squashen groft og rør de tre ting i quinoaen.

Tilsæt den valgte slags mel samt tamari. Smag godt til med salt og peber.

Tilsæt chili eller en krydderurt. Det kan være timian, organo eller lignende. Smag til igen og pres farsen godt sammen i skålen. Lad den stå et kvarters tid.

Hvis du har problemer med at få farsen til at hænge sammen, så tilsæt lidt væde (sojafløde eller vand) og/eller mel.

Form frikadeller med to skeer eller brug melede hænder. Denne portion giver ca. 12 frikadeller.

Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider. Giv friske krydderurter til.

quinoabc3b8ffer-2

quinoabc3b8ffer-4

salater til frikadellerne 

En kulørt gulerodssalat og evt. en kartoffelsalat vil også passe fint til quinoafrikadellerne.

 

kartoffelsalat-m-tang

gulerodssalat-2-a

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

cremet risotto m skorzonerrødder og kørvel

Skrevet af , Posted in hovedretter

hvidt på hvidt

risotto-m-skorzonerrod-3

ris er klimabelastende

Som du måske har lagt mærke til, bruger jeg sjældent ris i mine retter. Denne uge er en undtagelse, fordi jeg synes en risotto er sådan et dejligt måltid.

Men ris er klimabelastende. Dels er dyrkningen uhensigtsmæssig, dels skal risen fragtes til Danmark over lange afstande.

Jeg vil anbefale, at man skifter det meste af risen ud med gode danske kornsorter som perlespelt, perlebyg, perlerug etc. Og disse korn kan også sagtens bruges i en risotto i stedet for de traditionelle hvide risottoris, som i parentes bemærket heller ikke er særlig næringsrige.

På billedet herunder knokler indiske mænd på et stort rismarked i Sydindien med de tunge sække, mens kvaliteten af risen vurderes på det andet billede.

rismarked-1 rismarked-3

blomkc3a5l-i-sigte

risotto-m-skorzonerrod-1

risotto med skorzonerrødder og kørvel

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

300 g risottoris

½-3/4 l kogende grøntsagsbouillon (vand + Harbamare bouillon)

300 g skorzonerrødder

1-2 dl sojafløde eller anden fløde

2 spsk citronsaft

ca. 150 g blomkål

1 bdt kørvel

evt. tør ost

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien 4-5 minutter.

Kom risene i gryden og svits dem et øjeblik. Tilsæt bouillonen lidt ad gangen. Lad risen opsuge væden, før du hælder mere på. Læg låg på gryden ind imellem.

Skræl skorzonerrødderne og skær dem i stykker på 2-3 cm.

Kom rødderne i risene, når de er næsten ”al dente”. Tiisæt også fløden og lad risottoen simre endnu 3-4 minutter.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Det er en smags sag, hvor ”våd”, man ønsker risottoen. Nogle spiser den nærmest som suppe, andre ønsker den mere tør.

Høvl blomkålen i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Servér risottoen portionsvis og arrangér den rå blomkål på toppen. Læg også en dusk kørvel på hver portion.

Du kan evt. give en tør ost til, som man selv river, eller du kan vende 1 dl reven ost i retten til sidst.

 

1-skorzonerrc3b8dder1

tip

Skorzonerrødder er desværre en lidt overset grøntsag. Den er ofte svær at finde, men er bestemt værk at købe, når man ser den.

Skorzonerrødder kaldes også fattigmandsasparges på grund af smagsligheden med asparges.

Hvis du ikke kan finde skorzonerrødder så brug i stedet hvide gulerødder eller små tern af glaskål eller majroe.

 

risotto-m-skorzonerrod-2

Share