Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

mandag

1

oktober 2018

4

KOMMENTARER

grillet lilla spidskål med kantareller og cashew”ricotta”

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

lynhurtig mandagsret med kål og kantareller

Mandag sætter den nye uge i gang, og så skal man måske lige trække sig selv lidt op med hårene efter et par forhåbentlig gode fridage – sådan madmæssigt set! Derfor er det ingen dårlig idé med en lynhurtig ret.

Denne nemme ret klædt i efterårets toner består af skiver af spidskål lagt under grillen i ovnen (du kan også stege kålen på en pande). Hurtigere og nemmere bliver det vist ikke, med mindre du er råkostspiser! Og hvis du har været heldig at samle kantareller i skoven i weekenden, har du ganske gratis “toppingen”. Men alle andre svampe – også købte – kan sagtens bruges. På et af fotoene har jeg brugt kejserhatte.

.

den aristokratiske kål

 

Spidskål – både den grønne og den lilla – har i de senere år fundet vej til danskernes smagsløg (og hjerter – kål er også hjertemad!). Jeg er selv vokset op med spidskål, men den aristokratiske kål er først blevet almindelig brugt – og nu også elsket – indenfor de seneste år. Nu kan man så, foruden den lysegrønne, også få en smuk lilla spidskål. Og det er den, jeg har grillet. Men du kan lige så godt bruge den grønne. Den lilla farve indeholder dog nogle potente, antioxidante og antiinflammatoriske stoffer. Jeg skrev mere om farven lilla i forrige indlæg, se evt. her.

.

cashew-“ricotta” på toppen

Flere og flere vælger mælkeprodukterne fra, og hvis du hører til dem, så lav fx en hjemmelavet “ricotta”. Den kræver selvfølgelig lidt mere tid, så du kan også vælge en eller anden form for færdigkøbt planteost – eller helt udelade “ost”.

Du kan også i stedet dryppe retten med planteyoghurt naturel smagt til med presset hvidløg, salt, peber og krydderurter.

Vælg som proteinbærende del af middagen et tilbehør af fx linser eller quinoa. Begge dele skal koge ca. 20 minutter, så hvis du sætter linserne/frøene over, inden du skærer spidskålen i skiver, er de næsten færdige samtidig med kålen.

Du kan vælge quinoasalat med edamamebønner (bønnerne har du forhåbentlig i fryseren) eller linsesalat fra 1001 nat.

.

grillet lilla spidskål med kantareller og cashew”ricotta”

(4 personer)

cashew”ricotta”:

50 g cashewkerner

evt. 1/4-1/2 dl vand eller plantefløde

1 limefrugt

1 bdt persille

salt, friskkværnet peber

kål og svampe:

1 stort lilla eller grønt spidskålshoved

olivenolie

75 g løg

4 fed hvidløg

250 g kantareller eller andre svampe

frisk timian, persille

 .

Læg cashewkernerne i blød i rigeligt vand ca. 8 timer. Afdryp dem og blend dem med ca. 1/2 dl af udblødningsvandet eller plantefløde. Tilsæt hakket persille og smag til med limesaft, salt og peber.

Sæt ”ricottaen” til side.

Skær spidskålen i så sammenhængende skiver som muligt. De skal være et par cm tykke.

Læg skiverne på en smurt bageplade og pensl dem med lidt olie. Drys også med lidt salt og peber.

Grill skiverne til de er gyldne og næsten møre. De må gerne have en smule ”bid”. Du kan evt. vende dem, men du risikerer i så fald, at kålen ”skiller”.

Skær løgene i både og hak hvidløgene. Svits dem ved rask varme i et par skefulde olie.

Skær store kantareller igennem. Bevar de små hele. Tilsæt svampene og svits et par minutter. Kom 2 spsk limesaft på panden sammen med lidt timian og et drys salt og peber.

Smag til.

Servér den grillede kål portionsvis med svampe og ”ricotta” på toppen. Drys evt. med lidt mere grønt.

.

.

Share

mandag

24

september 2018

10

KOMMENTARER

Karl Johan-svampe i – tærte, socca, frittata eller foccacia? vælg selv

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

det er højsæson for svampe

Svampesamlerne var desperate i sensommeren. Vi havde ikke fået en dråbe regn i månedsvis, og der var ikke tegn på den mindste lille kantarel eller løghat – for slet ikke at tale om Karl Johan – ude i skovbunden.

Kun svampesamlere véd for alvor, hvad det betyder! At samle svampe er som at finde guld – eller rav. Jeg har nogle venner, der er passionerede ravsamlere, og de går med samme stålsatte tunnelsyn og stirrer ned i sandet på samme måde som vi andre afsøger skovbunden med vores røntgenblik for at skelne en lækker rørhat fra nogle brune blade. Hver eneste funden svamp er en glæde. Gad vide, om det ikke er noget urgammelt, der sidder i os siden jæger-og samlersamfundet.

.

i Litauen er de på hat med svampene

I både Sverige og De baltiske lande vrimler det med svampe – langt mere end i Danmark, forudsat at det er et godt svampeår. Jeg var i Litauen i svampesæsonen for et par år siden, og på markedet i Vilnius bugnede det med svampe, ikke mindst de lækre Karl Johan.

.

intet paradis uden slange

De fleste holder af svampe, denne mærkelige vækst, der får sin næring ved hjælp af mycelier (mycelium betyder svamp på græsk). Mycelierne er et sammenhængende trådformet netværk, som kan blive ganske omfangsrigt. Det er herfra svampene suger deres næring.

Den eneste jeg har mødt, som ikke spiste svampe, var min far. Han kaldte svampe for paddehatte og sådan noget giftigt tøjeri ville han under ingen omstændigheder sætte tænderne i!

Og selv om de spiselige svampe – som navnet siger – er spiselige og altså ikke giftige, så skal man alligevel ikke overdrive nydelsen af svampe. De har nemlig en kedelig evne til at opsamle tungmetaller, men da man ikke spiser svampe i samme mængde som fx grøntsager, burde det være O.K. Det kloge råd er nok at nyde en lækker Karl Johan men ikke overdrive svampe-spiseriet.

.

tærte, socca, frittata eller foccacia?

Jeg har bagt mine Karl Johan sammen med løg i en dej af kikærtemel og rismel. Men jeg ved faktisk ikke rigtigt, hvad man skal kalde retten. Men hurtig og nem er den! Du kan lave den på 10 minutter + bagetiden.

Dejen kan minde om den dej, jeg bruger til en vegansk frittata. Men den er også i familie med det italienske kikærte”brød” socca eller farinata. Udseendet ligner en foccacia bortset fra at dejen ikke er med hvedemel og gær (og altså dermed glutenfri). Man kan også slet og ret kalde retten for en tærte.

Du skal dog være opmærksom på, at dejen er en smule kedelig, når den er kold, fx dagen efter den er bagt. Så spis gerne hele molevitten på én gang, gerne med en stor skål grønne salatblade til med en hvidløgs/kapersdressing.

Du kan selvfølgelig også lave retten med en helt almindelig tærtebund, fx en jordnøddebund. Hvis du vælger den løsning, så bag gerne svampene med cashewcremen også.

 

flere baltiske svampe

Mange af sælgerne på markedet i Vilnius er russere. Det kan man bl.a. se af emballagen. Her tages alle former for containere i brug.

Og hvor samlede jeg så mine svampe? Ja, jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke har haft tid til at komme i skoven, så jeg var heldig at “samle” en stor portion Karl Johan i Irma.

.

Karl Johan-tærte

(4 personer)

1/2 kg Karl Johan svampe eller andre svampe

250 g gule løg

200 g kikærtemel

100 g fuldkornsrismel

1 spsk tørret timian

2 tsk salt, friskkværnet peber

1 dl silketofu eller smuldret, fast tofu

2 1/2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk gærflager (kan udelades)

olivenolie

.

Rens svampene og del evt. store svampe.

Skær løgene i tykke både.

Bland de to slags mel med timian, salt, peber og tofu, evt. også gærflager (gærflager tilfører en let smag af ost, se evt. om gærflager her).

Rør fløden i, til dejen er lind men ikke helt flydende. Hvis den er for fast, så tilsæt lidt vand.

Hæld dejen i en smurt bageform og læg svampene ned i dejen vekslende med løgbådene.

Pensl dej, svampe og løg med rigeligt olivenolie og sæt formen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til overfladen er gylden, 30-35 minutter. Vær sikker på, at den er helt gennembagt.

Nyd helst tærten friskbagt. Dejen bliver lidt kedelig, når den er kold.

Jeg har brugt en form, der måler 20 x 30 cm. Brug evt. en større form, hvis du ønsker “bunden” tyndere.

.

 

Share

mandag

17

september 2018

2

KOMMENTARER

umamibagte gulerødder med sort linsesalat

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

et fad med gyldne rødder

Disse kulørte, bagte gulerødder kan måske ikke helt leve op til at være en hovedret. Det kommer lidt an på, hvor stor appetitten er, og hvor meget tilbehør du spiser til. Jeg foreslår en linsesalat, men du kan også fx servere en postej eller frikadeller til. Så bliver gulerødderne til tilbehør i stedet for.

Se fx svampe/mandelfrikadeller eller kikærtepostej. Men der ligger masser af andre opskrifter på frikadeller, postejer og pateer på bloggen. Du kan finde opskrifterne via søgefunktionen th.

Du kan selvfølgelig også servere gulerødderne og linsesalaten som et par frokostretter.

.

der er kommet kulør på gulerødderne

Jeg er vild med de kulørte gulerødder, som er dukket op de senere år. Jeg mener, at alle gulerødderne smager nogenlunde ens, men jeg elsker farver og fornyelse. Du kan selvfølgelig også sagtens vælge de gode gammeldags orangefarvede rødder. Det er nemlig langtfra altid nemt at finde de kulørte.

Når gulerødderne endte i ovnen, havde det to årsager. For det første kunne jeg ikke står for det farvestrålende bundt A-vitaminer i fast form ovenfor, for det andet fik jeg noget lækkert umamipasta forærende.

.

umami løfter rødderne op i en ny smagsdivision

Jeg plejer ikke at omtale produkter, jeg får forærende, men jeg vil gøre en undtagelse med disse gode smagsgivere. Jeg har modtaget dem fra firmaet Naturesource, og både umamipastaerne og misoen er rigtig gode at have på lager, når maden lige skal have en ekstra tak på smagsbarometret. De passer fint til gulerødderne, men du kan også nøjes med at røre reven ingefær, presset hvidløg – og evt. finthakket chili – i olie og pensle rødderne med denne hjemmelavede “pasta”.

Der hersker desværre stadig i vide kredse den fordom, at plantebaseret mad ikke smager af noget. Intet kunne være mere forkert, for det er netop i det dyre- og klimakærlige køkken vi bruger tonsvis af krydderier, krydderurter og smagstilsætninger som disse umami-spækkede produkter. Umami kaldes også den femte smag, og er dén smag, der skulle give størst smagsmæssig tilfredsstillelse (umami betyder velsmag på japansk).

Læs evt. mere om umami her – og de fem grundsmage her.

Firmaet Naturesource sælger i øvrigt en masse andre gode plantebaserede produkter og andet sundt on line.

.

sort linsesalat som tilbehør

Linser er rigtig gode proteinleverandører, og en linsesalat passer fint til gulerødderne. Her er linserne blandet med bladselleri, men du kan vælge mange andre grøntsager – eller blot nøjes med linserne alene.

.

umamibagte gulerødder med sort linsesalat

 

(4 personer)

3/4 kg gulerødder

3 spsk umami ingefærpasta (kan evt. erstattes af reven ingefær, se ovenfor)

3 spsk olivenolie

50 g valnødder

frisk estragon eller koriander

linsesalat:

200 g sorte linser

2 stilke bladselleri

en håndfuld grønne og/eller lilla salatblade

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk citronsaft eller frugteddike

1 fed presset hvidløg

1 tsk knust spidskommen

1 tsk kanel

salt, friskkværnet peber

.

 

Lav først linsesalaten. Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem. Snit bladsellerien med blade og bland dem i linserne sammen med de valgte salatblade.

Rør dressingen sammen, smag den til og hæld den over salaten. Vend rundt og drys evt. salaten med lidt valnødder ved serveringen.

Læg gulerødderne på en bageplade.

Rør umamipastaen helt ud i olien og pensl det på gulerødderne.

Bag gulerødderne i en 190 grader varm ovn ca. 10 minutter. Vend gulerødderne og bag dem ca. 5 minutter mere.

Servér gulerødderne med hakkede valnødder og frisk estragon eller koriander. Giv linsesalaten til separat.

.

.

.

Share