Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hovedretterArkiv

mandag

13

februar 2017

18

KOMMENTARER

rødbede/græskartærte med citron/anisglacé

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

hverdagstærte med smag og duft af Marokko 

tanker om en tærte

En tærte er en tærte, tænker du måske. Men sådan er det ikke nødvendigvis. I denne tærte er der puttet en hel del kærlighed og omtanke. For det første efterspurgte en følger af bloggen flere opskrifter med marokkansk inspiration. Derfor valgte jeg to populære marokkanske grøntsager/frugter: rødbeder og græskar som fyld i tærten.

Du skal ikke lade dig distrahere af kæmpe-græskarrene på billedet. Til tærten bruges butternutsquash eller hokkaidogræskar.

 

Ingefær er en vigtig knold i Marokko (og den er rigtig god for luftvejene), og fra krydderihylden tog jeg anis og kanel. Tre typisk marokkanske smagsgivere.

Anis har en let lakridsagtig smag, og du kan evt. erstatte anis med lakridspulver. Hvis du slet ikke kan lide lakridssmagen så brug 2 spsk spidskommenfrø i stedet.

Og så til bunden: mange mennesker tåler ikke gluten, så jeg ville gerne lave bunden glutenfri. Derfor er der brugt rismel og havremel. Men du kan selvfølgelig også lave bunden på den klassiske måde med hvedemel. Eller du kan lave denne her tærtebund med jordnøddesmør og hvedemel.

Hertil kommer, at mange efterspørger vegansk mad, og så blev smørret byttet ud med tahin og olie. Tilsammen giver det en lidt bastant bund.

 

Citroner (både friske og syltede) er helt uundværlige i marokkansk mad, så jeg lavede en slags glacé med citronsaft og ahornsirup og dryssede med små strimler af citronskal for at fuldende smagsregistret.

Jeg håber, du bliver glad for tærten. Man kan vist godt kalde den sådan lidt solid hverdagsmad.

.

næringsstoffer der batter

lad maden være din medicin

Men det nytter jo ikke blot at være smuk og smage godt. Der skal helst også være noget opbyggeligt indhold. Derfor er der flere grunde til, at jeg har valgt netop de ingredienser, jeg har. Rødbeder hører til blandt de sundeste af rodfrugterne. De har et højt indhold af B- og K-vitaminer, som er vigtige for blod og celledeling. Det gode indhold af kalium er godt for hjerte, muskler og nerver. Rødbeder virker desuden udrensende i kroppen, og jernet i rødbeder er letoptageligt.

Græskar er et stort bær. Det er et af de bedste leverandører af betacaroten (A-vitamin), der bl.a. nedsætter risikoen for aldersrelaterede problemer med øjnene, og det styrker hår, hud og negle.

Både rødbeder og græskar virker antioxidante og antiinflammatoriske, og de indeholder ekstremt mange gode stoffer i forhold til det lave kalorieindhold.

Citron er en anden lille kraftkarl, når det kommer til sundhed. Både den gule ydre skal og den indre hvide indeholder mange af de såkaldte polyfenoler, der er stærkt antioxidante og virker antiinflammatorisk og beskytter mod kræft, diabetes, hjerte-karsygdomme og for tidlig aldring. Forskerne mener også, at polyfenolerne er med til at forebygge Alzheimers. Bortset fra den dejlige smag, som både citronsaft og -skal leverer, er der altså mange gode grunde til at bruge så meget citron i madlavningen som muligt – vel at mærke økologiske citroner. De konventionelle er overfladebehandlede og skallen bør under ingen omstændigheder spises.

.

rødbede/græskartærte med citron/anisglacé

(4 personer)

bund:

2 spsk tahin (sesampasta)

1/2 dl rapsolie

75 g rismel

75 g glutenfri havremel

1 tsk salt

ca. 3/4 dl vand

fyld:

300 g rødbeder

300 g græskar (butternut eller hokkaido, evt. squash)

2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

3 spsk gærflager (kan udelades)

salt, friskkværnet peber, rørsukker

ca. 1 spsk stødt kanel

1-2 spsk fintreven ingefær

1 økologisk citron

3/4 dl agavesirup

3/4 dl rapsolie

ca. 2 tsk stødt anis (kan erstattes af lakridspulver)

frisk timian eller anden krydderurt

.

Ælt tahin og olie sammen med de to slags mel, salt og så meget vand, at dejen hænger sammen. Dejen skal være sådan, at den ikke smuldrer, men heller ikke er for våd. Lad den hvile en times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så godt det kan lade sig gøre. Dejen vil sikkert gå i mindre stykker, så tryk stykkerne sammen med fingrene i et tærtefad, der måler ca. 30 cm i diameter.

Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn 6-7 minutter (tærtebunden kan laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet, enten ubagt eller forbagt).

Sæt yoghurten til afdrypning en halv times tid.

Høvl rødbederne til millimetertynde skiver på et mandolinjern. Skær græskarret i passende stykker (du behøver ikke at skrælle græskarret).

Smag yoghurten til med gærflager, kanel, ingefær, salt og peber – og måske et nip sukker.

Høvl tynde strimler af ca. halvdelen af citronen og sæt dem til side.

Riv resten af den gule citronskal fint og kom det i en gryde sammen med 3 spsk citronsaft, sirup, olie og anis. Kog glaceen let ind og smag godt til.

Bred yoghurten ud i den forbagte brund.

Fordel rødbeder og græskar i et pænt mønster ovenpå og sæt formen i en 200 grader varm ovn. Bag tærten 15 minutter.

Tag tærten ud af ovnen og fordel glaceen ovenpå grøntsagerne. Bag tærten færdig, endnu ca. 20 minutter.

Drys med citronstrimlerne og frisk timian ved serveringen.

Giv fx en spidskålssalat til.

 

 

Share

tirsdag

7

februar 2017

4

KOMMENTARER

marokkansk couscous med karamelliserede løg, kikærter og mandler

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

..ar 2017

en madhilsen fra Marokko

Her kommer min sidste madhilsen fra Marokko i denne omgang. Men mon ikke jeg vender tilbage? Når man én gang har forelsket sig i det farverige land, er det svært ikke at komme tilbage, igen og igen …

Men skal jeg være helt ærlig, er der ikke alverdens mad-ideer for vegetarer/veganere. Repertoiret er hurtigt udtømt, men med lidt opfindsomhed kan man alligevel lave lækre, kødfrie marokkanske retter. Disse karamelliserede løg med rosiner har jeg fået i anden sammenhæng, men i denne opskrift har jeg tilføjet kikærter og mandler og en bund af couscous.

.

kokkeskoler i Marrakech

Der findes mange kokkeskoler i Marrakech, så man skal se sig godt om. Mange af dem viser nemlig stort set kun en tagineret og en couscousret. Jeg har selv prøvet at blive taget ved næsen.

På denne tur ville jeg derfor prøve at finde en god kok, og søgningen bragte mig til australske Edwina, der ejer riad’en “House of Fusion”. Desværre var riad’en under renovering netop de dage, jeg var i Marrakech, så jeg måtte nøjes med en mad-snak og en kop marokkansk kaffe på taget af riad’en.

Man kan bo hos Edwina i riad’en, hvis man er på flerdages kursus. Men det er også muligt at komme udefra til en enkelt dags undervisning.

Foruden madkurserne i riad’en arrangerer Edwina også ture i Marokko for små grupper. Her kommer man vidt omkring, bl.a. helt ud til kanten af Sahara, og undervejs får man mulighed for at lave mad hos familier i små landsbyer. Her bliver madkulturen altså udvidet til en bredere indsigt i landets kultur.

Se om Edwinas tilbud her. Jeg kan selvsagt ikke udtale mig personligt om kvaliteten, men skal man tro anmeldelserne, er der stor begejstring for Edwinas kurser. Og i øvrigt kan du også spise middag hos den skønne kvinde, hvis du bor i riad’en.

 .

Edwinas riad, House of Fusion, ligger malerisk placeret dybt inde i souk’en.

 .

en tur på torvet

Hos Edwina lærer man også nogle arabiske ord, så man selv kan købe råvarerne ind på torvet, inden man kaster sig over madlavningen.

..

karamelliserede løg med rosiner, kikærter og mandler på bund af couscous

Råvarerne i denne ret er alle klassiske i marokkansk madlavning. Jeg har opgraderet de karamelliserede løg med mandler og kikærter for at tilføre proteiner.

Er du glutenallergiker, kan du erstatte couscous’en med kogt, hel hirse eller løskogte ris.

Du kan for yderligere fylde tilføje terninger af aubergine, som svitses sammen med løg og rosiner.

Hvis du har kogte kikærter liggende i fryseren, er retten lavet på ca. 20 minutter.

.

karamelliserede løg med rosiner, kikærter og mandler på couscous

(4 personer)

150 g kikærter

800 g gule løg

4 spsk olivenolie

ca. 1/2 dl agavesirup eller andet sødemiddel

100 g rosiner

2 tsk kanel

2 dl grøntsagsbouillon

1-2 spsk citronsaft

1-2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

25 g mandelflager

200 g couscous

4 dl kogende vand

en håndfuld mynte eller koriander

2 spsk harissa

evt. sojayoghurt eller anden yoghurt

.

Sæt kikærterne i blød ca. 8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Skær løgene i ringe og svits dem i olie og sirup, til de er let gyldne.

Tilsæt rosiner, kanel og bouillon. Læg låg på gryden og lad løgene simre ca. 15 minutter. Tilsæt evt. mere bouillon undervejs. Der skal være lidt væde omkring løgene. Kom kikærterne i gryden.

Tilsæt citronsaft, tamari og et drys salt og peber.

Smag løgene godt til, også med sirup.

Rist mandelflagerne på en tør pande, til de er let gyldne.

Overhæld couscous’en med kogende vand. Tilsæt så meget vand, som grynene kan opsuge. Vend et drys salt i og lad grynene hvile ca. 5 minutter, til de er bløde.

Servér retten med couscous i bunden og de karamelliserede løg på toppen. Drys med de ristede mandler og den valgte krydderurt. Du kan også drysse med lidt ekstra kanel.

Giv harissa til, rørt op i lidt olie. Men husk det er meget stærke sager! Det er dog et dejligt modspil til den ellers lidt søde ret.

Du kan også give yoghurt til. Smag evt. yoghurten til med lidt citronsaft, salt og peber.

.

 

Som en tak for denne gang til Marokko, er her en lille kavalkade af farver og former i det livlige land.

.

snapshots fra farverige Marokko

I souk’en har hvert håndværk sin afdeling. Her er det mange slags orientalske lamper.

.

Der er aldrig langt til en kop myntete. Og tekanderne parkeres både her og dér. Her er det i en vindueskarm.

.

Denne krydderihandler er også ekspert i naturmedicin. Sækkene her er fyldt med duftende urter.

.

Parken i luksushotellet La Mamounia (Churchills yndlingshotel) er nærmet en botanisk have med mange smukke vækster.

.

Kvaster hører til ethvert marokkansk gardin. De findes fra bittesmå til næsten meterlange.

.

.

Her er smukke basthylstre til flasker – naturligvis i alle kulører.

.

Stoffer og garner farves med naturlige farver.

.

Farveglæden slår igennem overalt. Hvorfor nøjes med en brun hessiansæk, når man kan glæde sig over alle regnbuens farver?

.

Krydderierne glæder øjet, kildrer næsen og får mig til at skynde mig hjem til mit eget køkken.

..

farvel og på gensyn …

.

har du fået smag for meget mere Marokko-mad?

For nogle år siden skrev jeg denne bog om marokkansk mad. Her er masser af opskrifter og tip til supper, salater, hovedretter og desserter.

Bogen er forlængst udsolgt, men den kan fås som e-bog hos Saxo. E-bogen oster kr. 48,00.

 

Share

tirsdag

31

januar 2017

8

KOMMENTARER

Marrakech over Atlasbjergene til Aid Benhaddou

Skrevet af , Posted in hovedretter, rejser

.

fra brød i souk’en til sug i maven

Smut i snabelskoene, sæt dig på det flyvende tæppe og tag med en tur over de høje Atlasbjerge fra Marrakech til kasbah’en, Ait Benhaddou (se også her).

.

når brød betyder liv

Men inden den halsbrækkende bjergtur må jeg lige først et smut igennem souk’en i Marrakech, igen, igen …

Mine forskellige rejsefæller driller mig altid med min hang til brød og bagerier. Jeg kan ikke se et bageri på mine rejser, hvor jeg ikke må ind og blive gode venner med bagerne. Det lykkes heldigvis ofte. Jeg tror, jeg er forlovet med mindst hundrede bagere rundt om på kloden. Her er jeg  på besøg i et bageri dybt inde i souk’en i Marrakech. Jeg er ikke sikker på, at fødevaremyndighederne i Danmark ville være helt tilfredse!

Når jeg er så optaget af brød, er det fordi det danner livsgrundlaget for så mange mennesker jorden rundt. Det bevæger mig at se, hvordan brødet æres og prises i kulturer, hvor mad ikke er nogen selvfølgelighed. For en velfærdseuropæer, der er vant til at kunne spise sig mæt hver dag og have frit valg på alle hylder, er det tankevækkende og smukt at se brødets betydning for mindre priviligerede mennesker.

De mange  bagerier i souk’en fordeler brødene i kasser eller kurve, der lastes på æsler eller cykler, som omdeler brødene til de mange små selvstændige “butikker”. Og ingen behøver at mangle brød, for på ethvert hjørne støder man på stoute kvinder, som passer bager-biksen, der som regel er en papkasse vendt på hovedet. Og så kan man jo altid få sig en god snak kvinde-til-kvinde, mens man venter på kunderne!

.

.

gyderne gemmer på stor skønhed

.

.

alle nordafrikanske fugle anbefaler marokkansk brød!

.

en anden lille gyde i souk’en

Det betaler sig at lade sig opsluge af souk’en. Man farer under alle omstændigheder vild, så jeg lader mig bare føre af sted på må og få. Omkring hvert et hjørne er der nye farver, lynsindfald og måske nogle smukke vægmalerier.

Men nu kalder Atlasbjergene.

.

af sted over stok og sten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg tager turen fra souk’en og solvarme Marrakech over de høje Atlasbjerge. Det er langt fra første gang, men turen føles hver gang unik. Alt efter vejr og vind, sol og skyer, regn eller slud, åbenbarer bjergene sig på vidt forskellige måder. Jeg har passeret mange af verdens store bjergpas, men denne tour de force gennem Atlasbjergene rangerer som en af de mest sublime naturoplevelser, jeg har haft. Busturen fra Marrakech over Atlasbjergene til Ouarzatate tager ca. 5 timer, men det er naturligvis også muligt at gøre holdt i en af de små bjergbyer. Denne gang stod jeg af i kasbah’en, Ait Benhaddou.

Fra Marrakech stiger vejen langsomt opad, mens den halsbrækkende udsigt byder på dybe slugter og 3-4.000 meter høje snedryssede bjergtoppe. Her er goldt og øde. Farverne veksler mellem rødbrun, brun og grå – og pludselig hænger skyerne truende lavt over bjergkammene.

.

Livet er barskt for de mennesker, der frister skæbnen på de stejle bjergsider. Husene er bygget af den jord og det ler, der er for hånden. Derfor skal man se godt efter for at få øje på de rødbrune boliger, som ligner skotøjsæsker, der er limet direkte på bjergsiderne. Husene ligger – eller rettere – hænger i klynger de steder, hvor der findes vand. Ved en lille bæk sidder kvinderne og renser grøntsager i det knap eksisterende vand. På de næsten lodrette bjergsider vogter gamle mænd eller unge drenge de store brune og hvide fåreflokke. De små jordlodder er lagt ud i terrasser, der klamrer sig til bjergets sider, og her pløjer de yngre mænd jorden med en enkel træplov og to æsler.

 

.

der arbejdes for føden

I de små bjerglandsbyer hersker der ikke blot en almen streng moralkodeks. alle har tjek på alle, og her er der heller ingen flirt mellem kønnene før ægteskabet. For slet ikke at tale om at kunne vælge selv. Her skal der også arbejdes hårdt for føden. Den stenede sandjord giver ikke sine gaver fra sig uden videre.

Måske er det unge par på billedet på vej med byggematerialer til deres første hus – eller måske rettere hytte.

.

fra snedækket bjergtinde til frodige terrasser

De snedækkede tinder veksler med dybe dale udlagt som frodige terrasser. Foråret er allerede her i januar ved at indfinde sig med de første grønne nuancer, der trodser den tørre røde jord.

Turen over Atlasbjergene byder på synsindtryk, der for evigt vil være prentet på nethinden. Hvis man altså kan klare hårnålesvingene, de dybe slugter og chaufførens fod på speederen, der er helt i overensstemmelse med hans tro på Muhammed.

.

velbeholden i kasbah’en

Efter 4-5 timer er vi fremme ved  Aït Benhaddou. Ligesom dyrene tilpasser sig farvemæssigt til den natur, de lever i, sådan har fortidens arkitekter valgt at bygge den tids forsvarsværn ind i klipper i farver, der matcher omgivelserne. Det er ikke nemt for fjender at se denne by på afstand!

Og zoomer man lidt ind, ser husene sådan ud:

.

Kasbah’en Aït Benhaddou fra det 17. århundrede er en lille befæstet by bygget op ad bjerget som forsvarsværk for området. Bygningsværket er et fremragende eksempel på, hvad før-saharisk arkitektur formåede at forme med ler. Men ler er et skrøbeligt materiale, og de store regnskyl i regntiden tærer så meget på leret, at kasbah’en må lerklines hvert år.

Inde i kasbah’en er der små og store “huse”, der er tårne og der er fællesarealer – og bygningsværket afspejler således hierakiet i enhver anden landsby. Her er huse for dem, der bestemmer, og her er huse for dem, ser servicerer.

De fleste “huse” er uden vinduer, men af og til trænger lyset alligevel gennem en sprække og afslører høje stabler af tæpper (her må være hundekoldt om vinteren) og en væg med nødvendigheder som flagermuselygte, vanddunk, kameltasker mm. Billedet fortæller også, at her i de små lerklinede rum kender man ikke til en luksus som et skab. Eneste møbel er et rundt lavt bord med små buttede fødder – og nogle puder. Her indtages taginen eller couscous’en liggende eller siddende på gulvet.

 

Aït Benhaddou ligger på den gamle karavanevej mellem Sahara og Marrakech og er nu på Unescos verdensarvsliste. Her er kamelerne blevet vandet gennem århundreder. Og salt, den tids guld, er blevet udvekslet med perler, krydderier og korn.

.

den nye by

I dag bor der kun en snes familier i selve kasbah’en. De fleste indbyggere er flyttet til “rigtige” huse nedenfor forsvarsværket. Her er et par af de maleriske gyder.

 

Og hvem trænger ikke til en middagslur i forårssolen?

.

hotel Bagdad Café – det er her man bor!

Hvis du nogen sinde kommer på disse kanter, vil jeg varmt anbefale Hotel Bagdad Café. Det er ikke fordi, der er meget at tage sig til i Aït Benhaddou, når først man har klatret i kasbah’en et par timer, men jeg tør alligevel godt foreslå en overnatning. Ene og alene for at møde det fantastiske værtspar på dette hotel: franske Rose og marokkanske Mohamad. De er to usædvanlige mennesker: søde, hjælpsomme og gæstfri. De har så at sige bygget hotellet op med egne hænder, og det er en skøn perle med smukt indrettede værelser, swimmingpool, flere tagterrasser og dejlig mad. Både til morgen og aften.

Og nu er det tid til en bid marokkansk mad. Jeg foreslår en lækker grillet salat med min yndlingssovs, chermoula, og ægte marokkanske brød til.

.

grillet marokkansk salat

Se opskriften her. Spis gerne marokkanske brød til.

.

marokkanske brød

Se opskriften her.

 

Share