Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

desserterArkiv

søndag

12

oktober 2014

0

KOMMENTARER

gedeost m hestebønner og blåbær

Skrevet af , Posted in desserter, forretter

en lille appetizer eller forret

gedeost-m-blc3a5bc3a6r
Når blåbærrene boomer, er det om at kende sin besøgelsestid. Blåbær er meget sunde, de indeholder bl.a. mange antioxidanter, og de små blåsorte bær smager skønt.

Blåbær spises mest i forbindelse med desserter, morgenmad eller i salater. Jeg har her brugt dem i en lille hapser, der faktisk kan være både en forret og en dessert. Hvis hestebønnerne udelades, kan den lille servering nemlig anvendes som en efterret.

 

blåbær-boom

blc3a5bc3a6r

 

gedeost m hestebønner og blåbær

4 store spsk blød gedeost

evt. 2 spsk yoghurt eller fløde

1 økologisk citron

100 g bælgede hestebønner (kan erstattes af edamamebønner som købes frosne i supermarkedet)

2 spsk olivenolie

1/2-1 spsk citronsaft

100 g blåbær

småbladet basilikum eller alm. basilikum

 

blåbær og bønner – et godt makkerpar

gedeost-m-blc3a5bc3a6r-2

Hestebønnerne kan erstattes af edamamebønner, som også er friske (frosne) bønner.

Rør gedeosten med 1-2 tsk reven citronskal og evt. lidt yoghurt eller fløde. Smag til med citronskal, salt og peber.

Brug hestebønnerne rå (hestebønner behøver ikke at koges som andre bønner) – eller kog bønnerne 2-3 minutter og overhæld dem med koldt vand.

Rør olie og citronsaft sammen og smag til med salt og peber. Rør 1-2 spsk småbladet basilikum i dressingen og vend bønnerne i den.

Arrangér osten i fire små skåle og fordel bønner og blåbær på osten. Drys evt. med lidt mere basilikum.

gedeost-m-hestebc3b8nner-1

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

jordbæris på kokosmælk

Skrevet af , Posted in desserter

 

is med skovbær

jordbc3a6ris-7

Denne is er mere sorbet end parfait. Men jordbærisen kan laves mere eller mindre fed og cremet afhængig af, hvilken slags kokosmælk, du bruger, se tip nedenfor.

Du kan bruge almindelige jordbær eller skovjordbær (eller andre bær efter smag).

Hvis du vil undgå at søde med sukker, så se vaniljeisen her.

 

jordbc3a6ris

jordbc3a6ris-6

 

jordbæris på kokosmælk

200 g jordbær, evt. skovjordbær

2 spsk kokosolie

2 dl sojafløde

3 spsk flormelis

2 spsk citronsaft

2 dl coconut dream, købes i karton i supermarkeder (kan erstattes af kokosmælk på dåse, se tip nedenfor)

 

jordbc3a6ris-3

jordbc3a6ris-2

 

Skær jordbærrene i små stykker.

Smelt kokosolien.

Pisk sojafløden med flormelis og citronsaft, til fløden tykner lidt.

Tilsæt coconut dream (eller kokosmælk) og jordbær.

Hæld iscremen i en form og sæt den i fryseren. Lad isen fryse en times tid og pisk den op igen. Sæt den atter i fryseren og lad den stivne helt.

Tø isen let op, før den serveres. Drys evt. med lidt flere jordbær.

 

tip til en cremet is

Den lette coconut cream kan byttes ud med kokosmælk på dåse, som er federe. Vælg fx en dåse økologisk kokosmælk med 4 dl.

Bring kokosmælken i kog og lad den simre et øjeblik. Afkøl kokosmælken og gå frem som i opskriften ovenfor. Dvs: pisk den afkølede kokosmælk med sojafløden, indtil det stivner lidt. Hvis du vil undgå flormelis, så byt det ud med 4-5 finthakkede dadler, som du pisker sammen med mælk og fløde.

 

jordbc3a6ris-5

Share

tirsdag

7

oktober 2014

0

KOMMENTARER

nytårskonfekt

Skrevet af , Posted in desserter, nytår

marcipankonfekt i en fart 
kransekagekonfekt

nytårskonfekt

200 g marcipan

4 spsk finthakkede mandler eller hasselnødder

1 æggehvide

2 spsk flormelis

hasselnødder og/eller syltede kirsebær

evt. små papirforme

 

Ælt marcipanen sammen med mandler eller nødder, æggehvide og flormelis.

Form massen til små kager og sæt dem på bagepapir eller i små papirforme. Brug evt. en teske.

Sæt hasselnødder eller kirsebær på toppen af kagerne.

Bag konfekten i en 180 grader varm ovn 8-10 minutter.

 

Share