Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

brødArkiv

onsdag

14

august 2013

0

KOMMENTARER

spidskommen”oblater”

Skrevet af , Posted in brød

spidskommen”oblater”

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

50 g durum- eller hvedemel

1 spsk olivenolie

4 spsk sukker

3/4 dl cidereddike

1 spsk spidskommenfrø + lidt ekstra


Rør alle ingredienserne sammen til en blød dej.

Sæt dejen på bagepapir med en ske. Den skal smøres tyndt ud til 14-15 ”oblater”. Drys lidt flere spidskommenfrø på.

Bag ”oblaterne” i en 180 grader varm ovn ca. 8 minutter, til de er gyldne.

Spis de små kiks som tilbehør til en suppe eller salat. De er bedst nybagte, da de hurtigt bliver bløde.


Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

knækbrød med kerner og frø

Skrevet af , Posted in brød

Sørens knækbrød

Kokken Søren Ørum er Samsøs ukronede madkonge. I restauranten »Ved Kæret« i Nordby deler han i et par sommermåneder ud af øens overdådighed. Han er vild med gode råvarer og kan rigtig meget med grøntsager.

I selskab med de allerførste nye asparges og samsøkartofler fik jeg engang dette dejlige knækbrød serveret hos den gæve kok. Portionen rækker til knap en bageplade.

Lav evt. dobbelt portion – knækbrødet får hurtigt ben at gå på. – Og rygterne siger, at en træg mave er helt vild med knækbrødet.


1/2 dl hørfrø

1/2 dl sesamfrø

1/2 dl solsikkekerner

1/2 dl havregryn

1/2 tsk bagepulver

3-3 1/2 dl groft hvedemel

1/2 dl olie

1 dl vand

græskarkerner

reven emmentalerost (kan udelades)


Bland alle de tørre ingredienser sammen.

Start med 3 dl mel. Tilsæt et drys salt og rør olie og vand i.

Måske må der tilsættes lidt mere mel. Dejen skal være så fast, at den kan rulles ud – evt. mellem to lag bagepapir.

Læg dejen på et stykke bagepapir på en bageplade. Rids passende stykker i dejen med en kniv.

Drys med græskarkerner eller andre frø og/eller kerner samt reven ost.

Bag knækbrødet i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Lad knækbrødet afkøle på en bagerist, knæk det i stykker og opbevar knækbrødet i en lufttæt dåse.

 


Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

koldhævede speltboller

Skrevet af , Posted in brød

koldhævede speltboller

Brødbagning har aldrig været min helt stærke side, men med denne opskrift synes jeg, at jeg er tæt på det resultat, jer gerne vil have.

Dejen har den fordel, at den slet ikke skal æltes – kun røres med dejkroge. Det betyder, at den er temmelig lind, og bollerne bliver derfor ikke kæmpehøje. Til gengæld har de en dejlig sej krumme.


Rør dejen sammen og lad den stå i køleskabet mindst 2 døgn.


Sæt dejen på en bageplade med en ske.



…..


10 g gær

½ l koldt vand

2 spsk olivenolie

½ spsk salt

100 g havregryn

250 g speltmel

250 g durummel

evt. 1 dl solsikkefrø eller valnødder



Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt olie og salt og rør havregrynene og de to slags mel i.

Rør dejen med krogene på en elpisker i 5 minutter.

Læg husholdningsfilm over skålen og sæt den i køleskabet mindst 2 døgn. Rør dejen godt efter 1 døgn og sæt den i køleskabet igen.

Hvis du vil bage bollerne (eller brødene) efter de 2 døgn, så hak kerner eller nødder og rør dem i. Rør dejen godt igen med krogene.

Du kan også vælge at lade dejen stå længere – op til en uge. Eller du kan lave dobbelt portion dej og bage halvdelen efter nogle dage og resten senere.

Form ca. 16 boller af dejen med en ske og sæt dem på bagepapir på en bageplade.

Sæt bollerne i en 225 grader varm ovn og bag dem 10 minutter. Skru ned til 200 grader og bag bollerne færdige, ca. 15 minutter.

Bank i bunden af en bolle for at se, om den er bagt. Når det lyder hult, er bollen færdig.


Share