Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

brødArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

speltboller

Skrevet af , Posted in brød

speltboller 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

100 g perlespelt

15 g gær

1/2 l lunkent vand

2 tsk salt

1 tsk sukker

1/2 dl olivenolie

200 g groft speltmel

50 g græskarkerner eller valnødder

700 g hvedemel  (halvdelen evt. fuldkornshvedemel)

 

Hæld kogende vand på speltkernerne, så det dækker. Lad kernerne stå nogle timer, gerne natten over.

Du kan også koge kernerne et par minutter og afkøle dem.

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt, sukker, olie og de afkølede og afdryppede kerner.

Rør speltmelet grundigt i væden og tilsæt de valgte kerner eller nødder.

Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og rør dejen grundigt sammen.

Dejen er ret blød og skal ikke æltes. Dæk dejen med et viskestykke og sæt den til hævning et lunt sted et par timer. Hvis du har tid, er det en fordel at lade dejen hæve natten over i køleskabet.

Du skal bruge to spiseskeer og lidt koldt vand til at forme bollerne Form ca. 10 til burgerboller eller dobbelt så mange til almindelige boller.

Dyp skeerne i det kolde vand og tag dejen op og sæt den på bagepapir på en plade. Form bollerne pænt runde ved hjælp af de våde skeer.

Sæt pladen i en 250 grader varm ovn og bag bollerne 8 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag bollerne færdige, ca. 15 minutter.

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

sesamkiks

Skrevet af , Posted in brød

sesamkiks

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

50 g blødt smør

1 æg

70 g fuldkornshvedemel

½ tsk bagepulver

½ tsk salt

70 g sesamfrø

ca. 35 g hvedemel


Bland smør og æg. Tilsæt fuldkornsmel, bagepulver, salt og sesamfrø.

Ælt så meget hvedemel i, at dejen bliver fast.

Sæt evt. dejen i køleskabet et kvarters tid, inden du ruller den ud i et par millimeters tykkelse.

Stik 16-17 kiks ud med et glas, der måler ca. 7,5 cm i diameter.

Sæt kiksene på bagepapir på en bageplade og bag dem gyldne ved 170 graders varme i 15-20 minutter.


Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

pitabrød

Skrevet af , Posted in brød

.

“omslag” til falafler eller shawarma

Pitabrød spises først og fremmest som “emballage” til falafler med salat og dressing – eller til shawarma. Men brødene kan sagtens nydes i deres egen ret og serveres som tilbehør til supper og andre retter.

I Mellemøsten spises de hule brød ofte dyppet i lidt olie og sammen med friske krydderurter.

Du kan også bage dejen i en aflang facon – eller andre faconer.

 

pitabrød

(10-12 runde brød)

10 g gær

3 dl lunkent vand

2 spsk olivenolie

2 tsk salt

1 tsk sukker

150 g fuldkornshvedemel

ca. 250 g hvedemel

 

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt olie, salt, sukker og fuldkornsmel.

Rør dejen godt sammen og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.

Tag dejen ud på bordet, når den kan æltes og ælt den godt igennem, gerne mindst 10 minutter.

Læg dejen i en skål og vend den i lidt olie. Dæk skålen og lad dejen hæve et par timer.

Ælt dejen igennem igen og del den i 10-12 portioner.

Tril kugler af dejen og rul dem ud til cirkler med en diameter på 14-15 cm og en tykkelse på 4-5 mm.

Læg brødene på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve endnu ca. 1/2 time.

Sæt brødene i en 250 grader varm ovn og bag dem 6-8 minutter. Sænk varmen til 200 grader og bag brødene færdig, endnu et par minutter – måske kortere tid. Vurdér selv hvornår brødene er færdige, da der er forskel på ovne.

Pak brødene ind i et viskestykke, så de forbliver bløde.

 

tip

Du kan lade dejen hæve længere end to timer, evt. natten over. Ælt den evt. igennem et par gange undervejs.

Du kan bage boller af noget af dejen.

Pitabrødene kan fryses.

 

Share