Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

brødArkiv

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

bondebrød med kartofler

Skrevet af , Posted in brød

bondebrød med kartofler

kartoffelbrød.4

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

200 g kartofler

10 g gær

3 dl lunkent vand

2 tsk salt

½ tsk råsukker

½ dl olivenolie

250 g fuldkornsemmer- og speltmel

ca. 225 g hvedemel

 

Kog kartoflerne møre, afkøl og pil dem. Riv kartoflerne på et rivejern.

 Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt salt, sukker, olie og emmer-speltmel.

Rør de revne kartofler i og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.

 Ælt så meget hvedemel i, som dejen kan tage, og ælt den grundigt igennem.

Lad dejen hæve tildækket et par timer.

Ælt dejen igennem igen og læg den i en godt melet hævekurv eller i en smurt bageform.

Lad brødet hæve endnu en times tid. Vend brødet ud på et stykke bagepapir på en bageplade, hvis det er hævet i en kurv.

 Sæt brødet i en 200 grader varm ovn og bag det ca. 35 minutter.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelbrød

kartofflbrød.1

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelbrød.3

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

sandwichbrød og rødbedesandwich

Skrevet af , Posted in brød, frokostretter

sandwichbrød og rødbedesandwich

sandwich m rødbede

groft sandwichbrød

 ½ tsk gær

3 dl lunkent vand

1 spsk eddike

2 tsk salt

½ tsk råsukker

300 g fuldkornshvedemel

ca. 300 g hvedemel, tipo 00

 

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt eddike, salt, sukker og fuldkornsmel.

Tilsæt tipo-melet lidt ad gangen, indtil du kan ælte dejen. Den skal være blød, men dog sådan at du kan ælte den grundigt.

Lad dejen hæve tildækket et par timer.

Ælt dejen igennem igen og læg den i en bageform.

Lad dejen hæve endnu en halv times tid og sæt brødet i en 225 grader varm ovn.

Bag brødet 10 minutter og skru herefter ned til 190 grader.

Bag brødet færdigt, endnu ca. 20 minutter.

 

tip

• sandwichbrødet kan fryses

 

rødbedesandwich (1 stk.)

1 lille rødbede

1/2 sødt æble

2 skiver groft sandwichbrød, se ovenfor

4-6 skiver blød gedeost fra rulle

en god håndfuld brøndkarse

 

Kog rødbeden mør, 20-30 minutter. Afkøl og flå den. Skær rødbeden og æblet i skiver.

Smør brødskiverne med osten og læg rødbede og æble i lag på den ene skive. Fordel brøndkarse mellem lagene og drys med lidt salt og peber.

Læg den anden brødskive øverst og pres sandwichen lidt sammen.

 

 

Share

mandag

26

august 2013

6

KOMMENTARER

sprødt lavashbrød fra Mellemøsten

Skrevet af , Posted in brød

lavashbrød fra Mellemøsten

Dette ældgamle brød stammer fra Mellemøsten, og det er formentlig et af verdens ældste brød. I Mellemøsten ser man på brød som en gave fra Gud. Det forstår jeg godt, for brød er en vidunderlig fødevare. Jeg kan dårligt forestille mig en dag uden “det daglige brød”.

Brød er ufattelig mange ting. Hver slags lige guddommelig til sin bestemte ret eller anledning – hvis brødet er bagt med kærlighed og gode råvarer.

Dette brød smagte jeg for nylig i London. På den skønne Restaurant Nopi i Soho fik jeg et lavashbrød, og det inspirerede mig til selv at gå i gang.

Lavash er et sprødt, tyndt brød, der kan holde sig i månedsvis, men mine lavash er faldet anderledes ud, end dem jeg fik på restauranten. Hos Nopi havde man bagt brød, der var mere som knækbrød eller kiks, mens min opskrift er en slags sprødt fladbrød, som har været kendt og bagt over store dele af verden i umindelige tider.

I gamle dage i Mellemøsten, når man bagte lavash, bagte man ofte til flere måneder ad gangen, fordi det tørre, sprøde brød kan holde sig længe, blot pakket ind i et linnedklæde.

Traditionelt bages lavash i en lerovn, en såkaldt tonir, næsten som man bager chapatti i en tandooriovn i Indien.

Lavash kan spises som tilbehør til supper eller salater, men de er også fine til dips. I London fik jeg lavash sammen med en harissakrydret gulerodsdip.

 

lavashbrød

gær på størrelse med en ært

2 ½ dl lunkent vand

½ tsk sukker

1 tsk salt

100 g grahamsmel

ca. 300 g hvedemel

sesamfrø

nigellafrø

 

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt sukker og salt.

Rør grahamsmelet i og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.

Kom så meget hvedemel i, at dejen kan æltes glat og elastisk. Ælt dejen grundigt igennem og lad den hæve tildækket ca. 2 timer.

Ælt dejen igen og lad den hæve endnu ½-1 time.

Del dejen i ca. 10 lige store dele. Tril dem til runde kugler og rul dem ud med en kagerulle i en tykkelse på ca. 2 mm.

Du kan lave runde brød, eller du kan lave aflange som en skosål, ca. størrelse 46.

Drys med sesam- og nigellafrø og rul dem godt ned i dejen med kagerullen.

Brødene skal bages i bunden af ovnen. Hvis du har en pizzasten så sæt den i ovnen og tænd ovnen på 225 grader. 

Bag et par brød ad gangen, til de er gyldne, 5-8 minutter.

Hvis du ikke har en pizzasten, bages brødene på folie direkte i bunden af ovnen. De skal bage et par minutter længere, end hvis du bruger en bagesten.

 

tip

Hvis du vil være sikker på, at nigella- og sesamfrø ikke drysser af brødene, så pensl dem med sammenpisket æggehvide, inden du drysser frøene på.

En af bloggens læsere, Ilona, foreslår, at man smører brødene med kartoffelmel rørt ud i vand, inden frøene drysses på.

Jeg har afprøvet metoden, og frøene bliver siddende, til gengæld bliver brødene ikke så sprøde, som de skal.

Vil man være helt sikker på, at frøene ikke drysser af og at brødene også bliver sprøde, foreslår jeg derfor, at man ælter dem med ind i dejen.

 

 

 

Share