Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

veganeropskriftArkiv

fredag

23

august 2013

3

KOMMENTARER

bønnepaté

Skrevet af , Posted in hovedretter

bønner som festret

bønnepaté

50 g løg

4 fed hvidløg

150 g porrer

4 spsk olivenolie

150 g bønnespirer

1 spsk tørret basilikum

1 spsk tørret oregano

½ spsk tørret salvie

½ l kogte bønner, fx kidneybønner eller brune bønner

25 g mandler

50 g rasp

1 dl havrefløde eller anden fløde

 4 spsk majs- eller kikærtemel

 

Hak løg og hvidløg. Snit porrerne. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Skær bønnespirerne i små stykker og tilsæt dem sammen med krydderurterne. Svits endnu et par minutter.

Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Mos bønnerne let. Brug en stavblender eller en gaffel. Nogle af bønnerne må gerne forblive hele. Hak mandlerne. Rør begge dele i farsen.

Rør rasp og fløde i og smag til igen. Det er vigtigt, at farsen smager af krydderurterne.

Rør majs- eller kikærtemelet i.

Kom farsen i en ovnfast form og bag pateen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Du kan servere en almindelig brun sovs til – eller indkogt balsamico (lad 1 dl balsamico simre med et par skefulde sukker, til det tykner).

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ovnbagt perlebyg med kartofler og grønt

Skrevet af , Posted in hovedretter

 .

korn og kartofler er en perfekt kombination

ovnbagt perlebyg med kartofler og grønt

200 g perlebyg (eller perlespelt eller perlerug)

1 dl basilikumpesto (købes evt. på glas)

100 g skalotteløg

5-6 blade grønkål

250 g små tomater

2 tsk råsukker

600 g kartofler

2 tsk tørret basilikum

olivenolie

 

Kog perlebyggen i vand, der dækker, 10 minutter. Hæld væden fra (gem den) og kom kornene  i en skål. Rør pestoen i og smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Læg byggen i et lavt ovnfast fad. Hæld ca. 2 dl af kogevandet ved (det skal knap dække kornene).

Hak løgene og hak grønkålen meget fint. Strø begge dele på byggen.

 

 

Skær tomaterne igennem og læg dem i et kvadrat midt på grønkålen. Drys sukkeret på tomaterne.

Høvl kartoflerne i ganske tynde skiver og læg dem i et par lag udenom tomaterne hele vejen rundt i fadet.

 

Drys kartoflerne med basilikum, salt og peber og dryp med et par skefulde olie.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til kartoflerne er gyldne, 30-40 minutter.

 

 

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

grønkålssalat med pærer og valnødder

Skrevet af , Posted in salater

.

en lækker salat med grønkål

grønkålssalat med pærer, valnødder og flødedressing

6-8 blade grønkål

2-3 pærer

50 g valnødder

dressing:

1 dl havrefløde eller anden fløde

1-2 spsk sennep

citronsaft

 

Hak grønkålen meget fint, brug evt. en stavblender, der kan hakke.

Skær pærerne i terninger.

Rist valnødderne gyldne på en tør pande og bræk dem i mindre stykker.

Bland de tre ingredienser.

Smag fløden godt til med sennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten lige før den skal serveres.

 

Share