Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tomaterArkiv

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

salat m edamamebønner og kapersdressing

Skrevet af , Posted in salater

salat-m-hestebc3b8nner-1

edamamebønner

Sojabønnen edamame fås nu økologisk. Du finder den frossen i supermarkedet.

Edamamebønner kan erstattes af hestebønner. De mange sække med hestebønner på billedet har jeg taget på markedet i Teheran i Iran.

 

hestebc3b8nner-iran-1

salat-m-hestebc3b8nner

 .

salat med edamamebønner og kapersdressing

lidt arametang (kan udelades)

50 g solsikkerkerner

1 forårsløg

1 stor squash

200 g tomater

100 g edamamebønner eller hestebønner

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

1-2 tsk dijonsennep

3 spsk hakkede kapers

 

Hæld kogende vand på tangen og lad den stå en halv times tid. Brug kun en lille smule. Tangen svulmer op, når den udblødes.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær forårsløget i tynde ringe.

Høvl squashen i tynde skiver. Brug evt. et mandolinjern.

Skær tomaterne i terninger og fjern kernerne.

Bland squash, løg og tomater med solsikkekerner og edamamebønner. Afdryp tangen og tilsæt den.

Rør dressingen sammen og tilsæt kapers. Smag til med salt, peber og sennep – og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

salat-m-hestebc3b8nne

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

moussaka m grillede auberginer

Skrevet af , Posted in hovedretter

en græsk klassiker

grillet-moussaka-5

Da danskerne begyndte at rejse på ferie i Grækenland i starten af 1960’erne lærte vi at spise moussaka og drikke retzina.

Moussaka er en dejlig ret, og jeg har spist rigtig meget moussaka. Nu er det imidlertid længe siden, jeg sidst har nydt denne græske klassiker, og jeg begyndte at længes efter den lidt bastante men lækre ret. Derfor har jeg lavet denne moussaka, hvor jeg har grillet kartoffelskiver og aubergineskiver, før jeg lagde moussakaen sammen.

 

lykken er at dyrke sine egne tomater!

auberginekirsten-tomater

grillet-moussakatomater-marmor

moussaka m grillede auberginer

2 auberginer (ca. 3/4 kg)

1/2 kg kartofler

olivenolie

150 g løg

4 fed hvidløg

1 dåse hakkede tomater eller 300 g friske tomater + 1 dl tomatpuré

3 spsk friske timianblade eller 1 spsk tørrede

2 spsk snittede salvieblade eller 2 tsk tørrede, smuldrede

2-3 tsk kanel

evt. chili

citronsaft

150 g ricottaost

1 dl yoghurt

 

Du kan grille både auberginer og kartofler i ovnen. Jeg har dog valgt at grille auberginerne på en grillpande for at få de fine mørke striber. Kartoflerne har jeg sat under grillen i ovnen.

Efter smag og behag kan du tilsætte chili. Det giver retten et ekstra pift.

Skær auberginerne i knapt 1 cm tykke skiver på langs. Læg dem i saltvand en halv times tid.

Skær kartoflerne i 1 cm tykke skiver og læg dem på en smurt bageplade. Pensl dem med olie og sæt dem under grillen, til overfladen er gylden.

Grill samtidig auberginerne på en grillpande (eller læg dem på en bageplade på samme måde som kartoflerne).

Pensl aubergineskiverne med olie og grill dem gyldne på begge sider.

Hak løg og hvidløg og svits dem i 2 spsk olivenolie i en gryde. Svits til løgene er klare, og tilsæt tomaterne med væde (friske tomater hakkes først).

Kom krydderurter og kanel i sovsen og evt. lidt frisk hakket chili eller tørrede chiliflager. Lad sovsen simre 5-6 minutter og smag til med salt, peber og råsukker. Evt. også en smule citronsaft.

Rør osten med yoghurt og smag til med salt og peber.

Saml moussakaen: læg et lag auberginer i et smurt ovnfast fad og drys med lidt salt og peber. Læg et lag tomatsovs og derover et lag kartofler. Fordel et lag ost ovenpå kartoflerne og fortsæt til alle ingredienserne er opbrugt. Øverste lag skal være ost.

 

grillet-moussaka-6

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn 15 minutter. Tænd derefter for grillen og lad overfladen blive gylden.

Servér en helt almindelig grøn salat til moussakaen og et godt stykke brød – eller vælg denne salat med hestebønner og squash.

grillet-moussaka-4

 

Share

lørdag

11

oktober 2014

0

KOMMENTARER

sommerens enkleste tomatsalat

Skrevet af , Posted in salater

kulørte tomater i salaten

hakkede-tomater-4

Både de gule og de røde tomater er hjemmeavlede. Her er de hakket og blandet med små terninger af agurk. Det giver en superenkel men meget velsmagende salat. En smag af solmoden sommer!

 

min første høst af tomater

 

gule-tomaterhakkede-tomater-1

hakkede-tomater

tomater-marmor


 

salat m kulørte tomater og krydderurter

1/2 kg små tomater, gerne gule, brune, røde etc.

1 agurk

1 stor håndfuld forskellige krydderurter

evt. plantebaseret fetaost 

dressing:

5 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

2 spsk hyldeblomstsaft

1 fed hvidløg

 

Skær tomaterne og agurken i små terninger. Lad dem gerne stå et par timer, så væden trækker ud.

Tag de krydderurter, du har. Jeg har brugt basilikum, oregano, chokolademynte, ananassalvie og hjulkrone. Bland urterne i salaten.

Rør olie, limesaft og hyldeblomstsaft sammen til dressingen og tilsæt presset hvidløg.

Smag dressingen godt til med salt og råsukker og hæld den over salaten. Drys gerne med lidt blomster af hjulkrone.

Hvis du bruger ost, så findel den og drys den på salaten.

 

hakkede-tomater-3

 

Share