Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

spidskålArkiv

tirsdag

7

april 2015

6

KOMMENTARER

salat m to slags spidskål og mandler

Skrevet af , Posted in salater

8. april 2015

 

nyd ramsløgene – tank op med gratis vitaminer

ramsløgsuppe

Ramsløg er smækfyldte med vitaminer og indeholder de aktive stoffer alliin og allicin, som også findes i hvidløg. Ramsløg har da også samme gode egenskaber som hvidløg: betændelseshæmmende, immunstyrkende og  blodtrykssænkende. Og så indeholder ramsløg mange gange flere C-vitaminer end citroner.

Prøv en pesto med ramsløg. Den smager fantastisk og kan bruges som “sovs” til plantebøffer og -frikadeller, som pastasovs og som “topping” på en suppe eller som del af en salatdressing.

Se opskriften her.

Se også ramsløgsuppen nedenfor.

 

.


 

7. april 2015

 

 .

kernesund salat

 kernesund spidskålssalat m tekst

Salater med spidskål hører til de absolutte favoritter. Den milde kål passer sammen med mange forskellige ingredienser. Her er der kommet selleri, æble, salatblade og “fetaost” i salaten.

Og så er kål noget af det mest kernesunde, man kan spise. Her går sundhed og velsmag op i en højere enhed.

.

salat med to slags spidskål og kerner

1/2 lille grøn spidskål

1/2 llle lilla spidskål (evt. rødkål)

100 g renset selleri

1 stort æble

1 hjertesalat

75 g plantebaseret “feta”ost (kan udelades)

50 g mandler

25 g græskarkerner

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk kryddereddike

en håndfuld bredbladet persille

 

spidskål.blomkål

Der er både grøn og lilla spidskål i salaten. Men du kan sagtens nøjes med blot én af de to typer. Eller du kan erstatte den lilla spidskål med rødkål.

lilla spidskål

 

Snit de to slags kål fint.

Skær sellerien i meget tynde skiver, brug evt. et mandolinjern. Skær skiverne i tynde strimler.

Skær æblet i terninger. Del osten i små stykker og bland den med grøntsagerne og æblet.

Rør dressingen sammen med 2 spsk vand. Snit persillen og rør den i dressingen.

Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med mandler og kerner.

 

kernesund-spidskålssalat.2

 

kostelig kål med kerner

kernesund-spidskålssalat.1

 

 

Share

søndag

1

marts 2015

4

KOMMENTARER

spidskålssalat m proteiner og knas på toppen

Skrevet af , Posted in salater

3. marts 2015

 

hjælp til gamle kartofler

kartoffelpandekager-2-riga

Her i marts er de gamle kartofler lidt trætte. Derfor får man mere smag for “pengene”, hvis man forvandler kartoflerne til pandekager, rösti, frikadeller eller andre retter med kartofler, der ikke bare koges eller bages.

Disse små kartoffelpandekager stammer fra Riga i Letland. Se opskriften her.

 

 


 

2. marts 2015

 

1. oplag udsolgt

grydebrød forside

Bogen om at bage fantastiske brød uden at ælte dejen, udkom for godt en måned siden. Nu er 1. oplag på 8.000 eksemplarer udsolgt.

Andet oplag er netop udkommet, og nu kan bogen også bestilles hos alle landets boghandlere. Tidligere var den kun til salg hos Arnold Busch, Bog & Idé og Dansk Supermarkeds butikker.

Læs mere om bogen her.


1. marts 2015

 

en gruelig god salat

spidskålssalat

Jeg er vokset op med spidskål, og jeg elsker spidskål. Derfor var min overraskelse stor, da jeg for nogle år siden fandt ud af, at mange danskere slet ikke kender den milde, sprøde kål.

Det har heldigvis forandret sig. Spidskål er især blevet populær i salatskålen, og det er virkelig glædeligt, for de almindelige grønne salatblade indeholder ikke megen næring. Spidskål derimod (og alle de andre kålsorter) er supersunde. Kål indeholder A-, B- og C-vitaminer og mineraler som kalk, fosfor og magnesium m.fl. Men måske allervigtigst: nyere forskning viser, at to stærke antioxidanter, glutathione og quercetin, ser ud til at være virksomme mod visse typer kræftceller.


 

spidskål: kongen af kål i godt selskab

spidskålssalat-4

Spidskålssalaten passer fint til en ret, som ikke indeholder særlig mange proteiner.

Jeg har tilsat forskellige proteinrige produkter til salaten: edamamebønner, linser eller ris, græskarkerner og gojibær (som også er meget vitamin- og mineralrige).


 

spidskålssalat m proteiner og knas på toppen

4 spsk gojibær (kan erstattes af tranebær)

50 g sorte ris eller sorte linser, evt. råris

2 fed hvidløg

1 spsk olivenolie

2 spsk sesamfrø

4 spsk græskarkerner

1/2 tsk salt

150 g edamamebønner (kan erstattes af kogte kidneybønner eller kikærter)

1 lille spidskålshoved

2 stilke bladselleri

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

2 tsk dijonsennep

 

spidskålssalat-5  spidskålssalat-3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sæt gojibærrene i blød, hvis de er tørrede.

Kog ris eller linser i dobbelt mængde vand. Kog linserne 20-25 minutter. Kog risene 25-30 minutter. Afdryp og afkøl linser eller ris.

Pres hvidløgsfeddene og svits dem let i olien på en pande. Tilsæt sesamfrø og græskarkerner og rist dem, til de er gyldne. Drys med lidt salt.

Bælg bønnerne.

Snit spidskålen fint og skær bladsellerien i skiver.

Bland alle ingredienserne med undtagelse af de ristede kerner.

Rør en dressing af olie og citrussaft. Smag til med sennep, salt og peber, måske også et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med de ristede kerner og frø.

 

Share

mandag

23

februar 2015

0

KOMMENTARER

plantebøffer – fremtidens mad

Skrevet af , Posted in forretter

25. februar 2015

 

rødbedebøffer – mad for fremtiden

rødbedebøffer

Det er ikke længere et spørgsmål, om vi skal spise plantemad i fremtiden. Det er kun et spørgsmål om, hvornår vi alle begynder at indse den uomgængelige nødvendighed.

Det var glædeligt at læse Mogens Lykketoft i et interview fornylig sige, at vi ikke kommer uden om at nedsætte vores enorme kødforbrug i fremtiden. Det er helt nye ord fra den kant. Ellers er politikerne totalt berøringsangste. De vil godt tale om at begrænse bilkørslen, men de røde bøffer – der er en langt større klima-synder end trafikken – tør man ikke tage fra folk.

Heldigvis er plantebøffer et tilvalg og ikke et fravalg. Det kan man forvisse sig om ved at prøve nogle af de mange opskrifter på frikadeller og “bøffer”, der ligger her på bloggen. I dag vil jeg foreslå rødbedebøffer med ristede svampe.

Se opskriften her.

 

 


 

 24. februar 2015

 

blomkål på panden

pandestegt-blomkc3a5l-m-misosovs1

Jeg har en stor svaghed for kål. Jeg tror det er, som når andre bliver lækkersultne. Når jeg ser et blomkålshoved eller et spidskål, kan jeg allerede smage, hvilke vidunderlige retter jeg kan lave, og mundvandet løber!

Her er to af mine absolutte yndlinge, blomkålen og spidskålen, kommet på panden sammen med edamamebønner og andre gode ting. Med en sesamsovs til bliver det til en dejlig hverdagsret.

Se opskriften her.

 

 


 

23. februar 2015

 

fettuccine i godt selskab

pasta m nødder og broccoli.3
I Italien spiser man spaghetti som en af flere forretter. I Danmark er pastaretten ofte hovedretten, men portionen her er beregnet som en slags forret. Hvis du fordobler portionen, skulle den dog kunne udgøre en hovedret, gerne med en salat til, se nedenfor.

Du kan også bruge opskriften som den er og så servere en suppe først. Det kunne passende være en italiensk minestrone.

pasta m nødder og broccoli.2.

fettuccine m svampe og ristede mandler

20 g tørrede svampe (shiitake, rørhatte, kantateller), kan udelades

50 g smuttede mandler

olivenolie

100 g svampe, champignon, kejserhatte, kantareller eller andre svampe

4 forårsløg

4 fed hvidløg

150 g broccoli

200 g fettuccine eller anden pasta

evt. sojafløde eller anden fløde

1 limefrugt eller citron

hård ost, evt. vegansk

 

Hvis du bruger tørrede svampe, så sæt dem  blød en times tid.

Del mandlerne og rist dem gyldne i 1 spsk olivenolie. Sæt dem til side.

Skær svampene i mindre stykker. Snit forårsløg og hvidløg.

Svits løgene i 2 spsk olivenolie, til de er klare. Tilsæt svampene og svits dem med 2-3 minutter. Bland broccolien i.

Kog imens pastaen ca. 8 minutter, afhængig af hvilken type, du bruger.

Tilsæt evt. lidt kogevand til svampene – eller kom ca. 1 dl fløde i stuvningen. Smag til med salt, peber og citrussaft.

Afdryp pastaen og vend den i svampeblandingen. Drys med de ristede mandler og servér evt. ost til.

pasta m nødder og broccoli.4

 

giv fx en spidskålssalat til pastaretten

spidskålssalat m chili og koriander

 

Se opskriften her.

 

Share