Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

skalotteløgArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

spicy kartofler med frugt/nøddefyld i tomatsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

spicy kartofler med frugt/nøddefyld i tomatsovs

(Aloo Dum Banarasi) 

Disse lækre fyldte kartofler smagte jeg i Madurai, sidst jeg var i Indien. Retten hedder på indisk Aloo Dum Banarasi, men opskriften er efter hukommelsen.

.

8 store kartofler (ca. 1 kg)

3 tsk spidskommenfrø

3 tsk sorte sennepsfrø

3 tsk korianderfrø

50 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

6 spsk hakkede, tørrede frugter, fx abrikoser, rosiner, tranebær, dadler etc.

4 spsk hakkede, saltede cashewnødder

koriander, mynte eller anden krydderurt

sovs:

4-5 kardemommekapsler

100 g løg eller porre

2 fed hvidløg

350 g tomater eller 1 dåse hakkede tomater

ca. 1 dl grøntsagsbouillon

et stykke hel kanel eller 2 tsk stødt kanel

1 tørret chili eller lidt frisk hakket

citronsaft

Kog kartoflerne møre, men stadig faste. Pil og afkøl dem. Skær en rektangel i kartoflerne og tag ca. halvdelen af indmaden ud (brug det i en blendet suppe).

 

Drys kartoflerne indvendigt med lidt salt og peber.

Rist spidskommen, sennepsfrø og koriander på en tør pande, indtil de begynder at dufte. Kom dem i en morter og stød dem.

Hak løg og hvidløg og svits dem på panden sammen med krydderierne. Tilsæt de hakkede frugter og svits endnu et par minutter.

Fjern panden fra varmen og bland nødderne i. Smag til med salt og peber.

Fordel fyldet i de udhulede kartofler. Pres det godt ned i kartoflerne. Brug fingrene.

Hæld et par spsk olie i et ovnfast fad og sæt de fyldte kartofler i fadet. Pensl kartoflerne med  lidt olie og sæt dem i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

sovsen

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og rist dem i en tør gryde. Kom dem i en morter og stød dem.

Hak løg eller porre og hvidløg. Svits dem i 2 spsk olivenolie et par minutter.

Hak tomaterne og kom dem i gryden sammen med bouillonen – eller tilsæt dåsetomaterne sammen med væden. Her udelades bouillonen.

Kom kardemomme, kanel og tørret chili i sovsen. Tilsæt også 1 tsk salt og 2 tsk sukker.

Læg låg på gryden og lad sovsen simre 10-15 minutter. Fjern den tørrede chili, når sovsen har fået tilstrækkelig styrke.

Smag sovsen godt til med salt, sukker, krydderier og evt. lidt citronsaft.

Arrangér kartoflerne i tomatsovsen og drys med grønt.

Servér en salat med perlerug, perlespelt eller perlebyg til de indiske kartofler. Eller vælg de brune ris med kidneybønner nedenfor.

 

 

 

Share

mandag

26

august 2013

6

KOMMENTARER

hummusbøffer m. majs, sorte linser og guacamole

Skrevet af , Posted in hovedretter

bøffer m. majs, linser og guacamole

hummusbøffer

200 g kikærter (evt. 2 dåser)

50 g hakket skalotteløg

4 fed hakket hvidløg

100 g finvalsede havregryn

ca. 2 dl vand

ca. 4 spsk tamari

hvedemel

olie til stegning

 

200 g sorte linser

4 friske majskolber

  

bøfferne:

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand natten over. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Kom kikærterne i køkkenmaskinen sammen med hakket løg og hvidløg, havregryn, vand og tamari.

Kør maskinen til det hele er findelt. Smag til med tamari og peber.

Læg plantefarsen på et melstrøet smørebræt og form 6 bøffer med en kniv.

Sæt bøfferne i køleskabet en halv times tid.

Vend bøfferne i lidt hvedemel og sæt dem på en pande i godt varm olie. Skru lidt ned for varmen og steg bøfferne gyldne, ca. 5 minutter på hver side.

linserne:

Kog linserne i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp dem.

majsene:

Fjern dækblade og ”hår” fra majsene. Læg dem i kogende vand tilsat et drys salt.

Kog majsene 2-3 minutter og afdryp dem.

guacamole:

klik her.

 

burger nøddebøf.1

Bøffen i burgeren er toppet med tynde skiver af gulerod og radiser. Desuden tallerkensmækker og mayonnaise smagt til med trøffelolie.

 

tip

Bøfferne egner sig godt som burgerbøffer, så lav evt. ekstra til madpakken.

Hvis du får linser til overs, så brug dem i en salat næste dag.

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

grøn gazpacho m. grillet majs

Skrevet af , Posted in supper

grøn gazpacho m. grillet majs

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1 agurk

1 stor grøn peberfrugt

1 stor avocado

1 grøn chili (kan udelades)

2 skiver tørt hvedebrød

2 spsk hakket skalotteløg

2 fed presset hvidløg

en håndfuld basilikumblade

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

1 limefrugt

2 spsk olivenolie

2 majskolber

 

Skær grøntsagerne i terninger. Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten og chilien. Du kan evt. lægge peberfrugten under grillen og flå skindet af, se her hvordan du gør.

Kom grøntsager, brød, løg, basilikum og bouillon i blenderen og blend suppen til den er ensartet.

Tilsæt mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Rør saft af 1/2 limefrugt og olivenolie i suppen og smag til med salt, peber, et nip råsukker og evt. mere limesaft.

Skær hver majskolbe i tre skiver og pensl dem med olie. Stil dem i en bageform og grill dem i ovnen, til de er gyldne.

Sæt stykkerne på spyd og servér dem sammne med suppen.

.

Share