Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

løgArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

lysegrøn blomkålssuppe m. croutoner, mandler og rosmarin

Skrevet af , Posted in supper

.

grøn blomkålssuppe m. croutoner, mandler og rosmarin

200 g løg

4 fed hvidløg

5 spsk olivenolie

300 g kartofler

450 g grøn blomkål

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

citronsaft

2 skiver hvedebrød

50 g mandler

1 spsk fintklippet frisk rosmarin

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i 3 spsk olie, til løgene er let gyldne.

Skær kartoflerne i små terninger. Del blomkålen i små buketter (tag ca. 1 dl fra) og skær stokken i terninger. Brug også de bedste af de grønne blade.

Kom kartofler og blomkål i gryden og hæld bouillonen ved.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 8 minutter. Lad suppen afkøle lidt.

Kom suppen i  blenderen og purér den.

Hæld suppen tilbage i gryden og smag til med citronsaft, salt og peber.

Skær brødet i meget små terninger. Skær mandlerne i flager. Del den resterende blomkål i små buketter. Steg de tre ting gyldne i de sidste 2  spsk olie.

Servér suppen portionsvis og drys med croutoner, mandler og blomkål.

.

Share

mandag

26

august 2013

10

KOMMENTARER

linsepostej m valnødder og salvie

Skrevet af , Posted in hovedretter

linsepostej som frokost- eller middagsret

 

En linsepostej er dejlig frokostmad, evt. til madpakken. Eller postejen kan spises som hovedret med alle mulige slags tilbehør. Hvis du er lidt nostalgisk, kan det være kogte kartofler og brun sovs. 

Ellers vil jeg anbefale en salat med korn. Så får du dit proteinbehov dækket. Jeg vil anbefale salat af perlebyg, bolsjerødbeder og valnødder m. sennepsdressing eller salat med perlerug, ærter og chilimayo.

Når du alligevel koger linser, kan du samtidig lave smørepostejen Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej.

.

linser-3-glas-i

linsepostej m valnødder og salvie

150 g linser (jeg har brugt de grønne linser af Le Puy-typen – i glasset forrest på fotoet th.

100 g løg

4 fed hvidløg

250 g markchampignon

4 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

150 g kartofler

50 g valnødder

4 spsk frisk hakket salvie eller 2 spsk tørret

2-3 spsk tamari

ca. 25 g rasp

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og svampe. Svits dem i olien, til væden er trukket ud af svampene. Tilsæt lidt citronsaft. Hæld væden fra panden.

Bland grøntsagerne i linserne og blend begge dele med en stavblender. Riv kartoflerne (de skal ikke koges) groft og rør dem i farsen.

Hak valnødderne og tilsæt dem sammen med salvie, tamari og rasp.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt af væden fra svampene eller mere rasp.

Smag farsen godt til med salt, peber, salvie og citronsaft.

Kom linsefarsen i en postejform eller bageform. Læg evt. lidt friske salvieblade på toppen.

Sæt postejen i en 200 grader varm ovn og bag den ca. 30 minutter.

 

salvie er saligt i enhver postej

små eller store portioner 

en stor eller flere små postejer

Du kan bage postejfarsen i én stor form – eller du kan bage mindre portionspostejer.

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

tofufrikadeller m. ristede bøgehatte og spidskålssalat m. friske hasselnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

frikadeller med salat og chutney

 

tofufrikadeller

frikadeller:

250 g kartofler

200 g tofu, gerne røget eller marineret

100 g løg

125 g gulerod

100 g majs (evt. 50 g majs/50 g grønne ærter)

4 spsk finvalsede havregryn

4-5 spsk sojafløde eller anden fløde

1 spsk garam masala

rasp

olie til stegning

 

svampe:

2 forårsløg

1 lille skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

200 g bøgehatte eller andre svampe

limesaft

 

spidskålssalat:

¼ grøn spidskål

¼ lilla spidskål

1 pære

25 g friske hasselnøddekerner

1 håndfuld brøndkarse eller andet grønt

4 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

½-1 spsk sennep

 

frikadellerne:

Kog kartoflerne møre, pil dem og mos dem godt.

Smulder tofuen og rør den i kartoffelmosen.

Hak løget fint og riv guleroden. Tilsæt de to ting til farsen sammen med majs og/eller ærter.

Rør havregryn, fløde og garam masala i farsen sammen med lidt friskkværnet peber og salt. Smag godt til.

Lad farsen hvile en halv times tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt flere havregryn eller – hvis farsen er for fast – lidt mere fløde.

Form med melede hænder ca. 16 frikadeller af farsen. Vend frikadellerne i rasp og sæt dem på en pande med meget varm olie. Steg frikadellerne gyldne, ca. 5 minutter på hver side. Skru lidt ned for varmen, når frikadellerne er sat på panden.

 

 

svampene:

Snit forårsløgene. Hak skalotteløg og hvidløg.  Svits løgene i olien et par minutter.

Skær svampene i skiver og derefter i strimler. Kom dem på panden sammen med en spsk limesaft og rist svampene for god varme, til de er gyldne.

Drys med salt og peber.

 

salaten:

Snit de to slags kål papirtyndt. Skær pæren i tynde både.

Rist nødderne gyldne på en tør pande og bland dem med kål, pærer og grønt.

Rør en dressing af olie, lime og sennep. Smag godt til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Frikadellerne kan desuden serveres med mango/korianderchutney, se nedenfor.

 

 

mango/korianderchutney

Du kan også servere en mango/korianderchutney til frikadellerne – og måske en kartoffelsalat.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

Share