Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

korianderArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

mango/korianderchutney

Skrevet af , Posted in tilbehør

mango/korianderchutney

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2 tsk sorte sennepsfrø

25 g skalotteløg

1 forårsløg

½-1 grøn chili

2 spsk olivenolie

1 bdt koriander

50 g frisk kokos

1 mangofrugt

 

Rist sennepsfrøene i en tør gryde, indtil de springer.

Hak løgene og chilien (fjern kernerne). Kom olien i gryden og tilsæt løg og chili. Svits det et par minutter.

Snit korianderen (hak evt. rødder), riv kokosen og skær mangofrugten i små terninger. Kom de tre dele i gryden og lad chutneyen simre under låg ca. 30 minutter. Tilsæt evt. 3 spsk vand.

Purér chutneyen og smag den til med salt og evt. et nip sukker.


vegetarret, vegetaropskrift, veganerret, veganeropskrift

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

grøntsager i rød thaicurry

Skrevet af , Posted in hovedretter

hot og hurtigt

Når man laver en wokret, er det praktisk at snitte og skære alle grøntsager ud, før man begynder svitsningen.

De grøntsager, der skal have mest varme, fx kartofler og rodfrugter, kommes først i wokken. En let kål som spidskål vendes først i til allersidst.

Alle grøntsager må gerne bevare deres sprødhed.

 

grøntsager i rød thaicurry

100 g løg

4 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

1 spsk rød currypasta (fås i orientalske butikker)

ca. 1,3 kg grøntsager, fx kartofler eller søde kartofler, hvid- eller spidskål, rosenkål, blomkål, broccoli, peberfrugter, sukkerærter etc.

2 spsk reven ingefær

3 dl kokosmælk

ca. 1 dl grøntsagsbouillon

200 g tofu, gerne marineret eller røget

limesaft

frisk koriander

 

Noget af det gode ved en thailandsk curry er, at man kan vælge lige netop de grøntsager, man kan lide – eller som man har liggende. Jeg valgte de ovenstående, men du kan også bruge jordskokker, bok choy, aubergine, squash etc.

Skær de valgte grøntsager i terninger eller snit dem.

Hak løg og hvidløg. Varm olien op i en wok eller gryde og svits currypastaen. Tilsæt de to slags løg og svits dem et par minutter.

Kom de groveste grøntsager i wokken. Svits et øjeblik og tilsæt ingefær, kokosmælk og bouillon.

Læg låg på og lad grøntsagerne simre under låg 4 minutter og tilsæt derefter andre lidt grove grøntsager, fx rosenkål.

Lad curryen simre endnu et par minutter.

Skær tofuen i terninger og kom dem i sammen med resten af grøntsagerne.

Læg låg på igen og lad retten simre endnu 2-3 minutter. Tilsæt om nødvendigt lidt mere kokosmælk.

Smag godt til med salt, sukker og limesaft.

Drys med frisk koriander ved serveringen.


 thailand.flydende marked

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

orientalsk rissalat med kokos

Skrevet af , Posted in salater

orientalsk rissalat

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2 dl brune ris

2 dl sorte ris (vilde ris)

25 g frisk kokosnød (kan udelades)

150 g edamamebønner (købes dybfrosne i supermarkeder)

½ agurk

2 forårsløg

1-2 røde chili

100 g bønnespirer

frik koriander

 

dressing:

4 spsk olivenolie

1 spsk ristet sesamolie (kan udelades)

2-3 spsk lime- eller citronsaft

2 spsk fintsnittet citrongræs

2 spsk reven ingefær

1 fed hvidløg

2-3 spsk tamari

 

Kog de to slags ris hver for sig efter anvisningerne på pakkerne (du kan også nøjes med én slags ris). Se efter, at vandet ikke koger væk. Når risene er møre, skal al vand være dampet væk.

Afkøl risene.

Skær kokosnøden i tynde skiver og rist dem gyldne på en tør pande (du kan se her, hvordan du får hul på nøden).

Bælg bønnerne. Skær agurken i små terninger. Snit forårsløg og chili (fjern kernerne).

Hæld kogende vand over spirerne og afdryp dem.

Bland alle ingredienserne.

Rør en dressing af de to slags olie og citronsaften. Tilsæt citrongræs, ingefær og presset hvidløg.

Smag til med tamari og evt. lidt salt og sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med frisk koriander.


vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share