Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kartoflerArkiv

onsdag

7

januar 2015

4

KOMMENTARER

spanske tortillaer med kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

 tortillaer i portionsstørrelse

tortillas.2

En tortilla er egentlig en flad pandekage af majs, som stammer fra Sydamerika. Men i Spanien kalder man en æggekage med kartofler for tortilla.

Tortilla er en af de nemmeste og hurtigste retter, der findes. Tortilla kan steges på en pande, men jeg har valgt at bage den i portionsforme i ovnen.

 

spanske tortillaer med kartofler

25 g skalotteløg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

1/2 kg kartofler

4 spsk hakkede tørrede tomater

3-4 grønkålsblade (kan udelades)

4 æg

1 dl sojafløde eller anden fløde

 

tortillas tortillas.1

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien til løgene er klare.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Grønkålsbladene har jeg foret bageformene med, men de er ikke nødvendige. Hvis du vælger at bruge grønkål, så klip kålen fri af ribberne. Læg kålen i en skål og overhæld den med kogende vand. Lad bladene stå nogle minutter, til grønkålen er blød.

Smør fire små ovnfaste forme (eller én stor) og læg kålen i bunden og op ad siderne.

Pisk æg og fløde sammen og tilsæt et drys salt og peber. Bland løg og hvidløg i.

Læg halvdelen af kartoflerne i formene og læg de tørrede tomater ovenpå. Hæld halvdelen af æggemassen over kartofler og tomater.

tortillas-3

Læg resten af kartoflerne i formene og hæld resten af æggemassen over.

Bag tortillaerne i en 200 grader varm ovn ca. 30 minutter. Overfladen skal være gylden.

Servér fx en salat med quinoa til tortillaerne.

 

quinoasalat med pestodressing

 quinoasalat-m-pesto-1

Se opskriften her.

 

quinoasalat med sennepsdressing

quinoasalat-m-gulerod-og-broc

Se opskriften her.

 

Share

mandag

17

november 2014

2

KOMMENTARER

kartoffelgratin m grønkål og svampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

til middagsmad, frokost eller madpakke

Kartoffelgratinen består af mosede kartofler med hakket grønkål bagt i ovnen. Det er en enkel hverdagsret, hvor de ristede svampe sætter prikken over i’et.


kartttoffelgratin m svampe og grønk

kartoffelgratin m svampe 4svampe og løg

en lille frokostret eller en bid til madpakken

kartoffelgratin m svampe 1

kartoffelgratin m grønkål og svampe

1 kg kartofler

8-10 blade grønkål, evt. både grønne og røde

1 bdt klippet dild

100 g mandelmel

1/2 dl olivenolie + ekstra til overfladen

2 dl sojafløde eller anden fløde

1 tsk reven muskatnød

sesamfrø

 

svampe:

100 g skalotteløg

3-4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

400 g blandede svampe (jeg har brugt kejserhatte, østershatte og champignon)

2 spsk citronsaft

 

Kog kartoflerne godt møre og mos dem gennem en sigte eller brug en kartoffelpresser.

Hak grønkålen fint, evt. i en persillehakker.

Rør grønkålen og hakket dild i mosen sammen med mandelmelet.

Tilsæt olie, fløde og muskatnød. Rør også et drys salt og peber i mosen.

Smag til med salt, peber og muskatnød.

Læg mosen i et ovnfast fad og glat mosen helt ud med en spatel. Smør 3-4 spsk olie på overfladen og drys med sesamfrø, så mosen er dækket.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter. Tænd evt. for grillen de sidste par minutter, så overfladen bliver gylden.

kartoffelgratin og svampe 3

Hak imens løg og hvidløg og steg dem gyldne i olien ved rask varme.

Skær svampene i skiver og tilsæt dem sammen med citronsaften. Svits til svampene er gyldne. Tilsæt et drys salt og peber.

Læg svampene på gratinen ved serveringen og drys evt. med lidt mere dild og hakket grønkål.

 

tip

Jeg har tilsat mandelmelet, fordi mandler indeholdet mange gode stoffer, først og fremmest proteiner, B- og E-vitaminer samt kalk og jern. Men du kan erstatte mandelmelet med kogte bønner, linser eller kikærter.

 

bidder af gratinen til frokost eller i madpakken

kartoffelgratin m svampe

Share

torsdag

16

oktober 2014

0

KOMMENTARER

tilbehør

Skrevet af , Posted in tilbehør

krydrede kartofler

krydrede kartofler

 

krydrede kartofler

600 g små kartofler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk korianderfrø

1 spsk sorte sennepsfrø

3 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

50 g pistacienødder

evt. frisk koriander

 

Kog kartoflerne møre og pil dem. Skær kartoflerne igennem.

Rist krydderierne på en tør pande, indtil de dufter. Tilsæt olien og kartoflerne. Dryp med citronsaft og tilsæt kartoflerne.

Drys med lidt salt og vend kartoflerne i krydderierne, til kartoflerne er godt varme.

Hak nødderne og drys dem på kartoflerne ved serveringen. Du kan evt. også drysse med frisk koriander.

 

tip

Hvis du alligevel har ovnen tændt, så tilbered kartoflerne i ovnen.

Rist krydderierne og kom dem i et ovnfast fad. Vend kartofler, et drys salt og citronsaft i krydderierne og sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

 

Share