Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

kapersArkiv

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

broccoli-blomkålssalat med nicoisedressing

Skrevet af , Posted in salater

.

broccoli og blomkål med middelhavsdressing

broccoli-blomkålssalat med nicoisedressing

250 g broccoli

250 g blomkål

dressing:

5 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 spsk finthakkede oliven

2 spsk finthakkede kapers

2 spsk finthakket rød peberfrugt

2 spsk hakket persille

1 spsk finthakket skalotteløg

1 fed presset hvidløg

 

Del de to slags kål i små buketter. Skær stokkene i terninger.

Du kan bruge kålen rå, eller du kan lægge den i kogende vand 1 minut og derefter overhælde den med koldt vand. Afdryp kålen godt.

Rør olie og citronsaft sammen og tilsæt 2 spsk vand.

Tilsæt alle de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

broccoli

 

 

Share

fredag

23

august 2013

2

KOMMENTARER

selleribøf med løg og kapers

Skrevet af , Posted in hovedretter

en grøn klassiker

Her er den helt klassiske selleribøf, som der er blevet gjort meget nar af i årenes løb. Engang mente man, at det var små udtærede vegetarer, der spiste den slags.

Nu er vegetarer bestemt ikke udtærede – de spiser langt flere næringsstoffer end “normalt” spisende.

Jeg holder meget af selleribøf, og vil man have det endnu mere festligt, har jeg lavet en selleribøf de luxe.

selleri

selleribøf med løg og kapers

1 lille selleri (ca. 600 g)

1 æg (eller hvedemel rørt til en tyk jævning med vand)

50 g rasp

30 g sesamfrø

hvedemel

olivenolie til stegning

1 blad grønkål eller lidt persille

citron

rødløg

kapers

 

Skær sellerien i 8 skiver, der er ca. 1 ½ cm tykke.

Læg skiverne i kogende vand og damp dem 3-4 minutter. Afkøl dem. Gem kogevandet til en sovs eller suppe.

Pisk ægget sammen eller rør jævningen – og bland rasp og sesamfrø.

Vend først selleriskiverne i hvedemel, derefter i æggemassen og til sidst i rasp/sesamfrø.

Steg skiverne gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér selleribøfferne med lidt finthakket grønt og læg en citronskive på sammen med et par løgringe og 4-5 kapers.

 

citronsovs

Du kan lave en sovs til selleribøfferne af 3-4 dl af kogevandet fra sellerierne plus ca. 1 dl mælk eller plantemælk. Jævn sovsen med lidt maizenamel rørt ud i vand og smag til med salt, peber og citronsaft.

 

tilbehør

Selleribøffer er ikke særlig proteinrige, så giv en salat til af quinoa, brune eller vilde ris eller bønner.

selleribøf classic 1

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

kapers og tørrede tomater som på Salina

Skrevet af , Posted in forretter

kapers og tørrede tomater som på Salina

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Denne lille sag passer fint som en appetizer. Servér den fx inden middagen sammen med ristet brød og et glas vin.

Kapers og tørrede tomater er nærmest synomym med den lipariske ø, Salina.

 

100 g lange kapers m. stilk

100 g mellemstore kapers

ca. 10 tørrede tomater

2-3 tynde stilke bladselleri

½ dl let, frugtig olivenolie

 

Udvand kapersene, hvis de er saltede. Skær stilkene af de lange kapers og del dem i kvarte.

Skær tomaterne i strimler og snit bladsellerien fint.

Bland kapers, tomater og selleri med olien og lad gerne den lille forret stå natten over.

Skær godt brød i tynde skiver og rist det lidt hårdt. Servér brødet til.

.

Share