Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

dyremishandlingArkiv

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 38

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. september 2010

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g e n m o d i f i c e r e d e  f ø d e v a r e r


Hvis du hører til dem, der synes, at konsekvensen af genmodificerede afgrøder ikke er gennemprøvet tilstrækkeligt til at vi skal slippe dem løs i naturen, så skriv under på en protest.

For nu ER disse afgrøder blevet tilladt i EU. Men kan der samles 1 million underskrifter i EU landene, bliver der sendt en indsigelse til Kommissionen. Om vi så bliver hørt eller ej, er et andet spørgsmål. Men personligt synes jeg, det er vigtigt at sige fra, indtil vi kender konsekvenserne i naturen.

Vi har kun denne ene natur!

https://secure.avaaz.org/en/eu_gmo/96.php?CLICK_TF_TRACK

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g r ø n t  &  g o d t


Så er det anderledes opløftende at læse september måneds elektroniske nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening. Måske lige med undtagelse af, at danskernes kødforbrug stiger igen.Der er åbenbart ikke nok danskere, der snupper en lækker kødfri dag. Spred gerne budskabet i dine omgivelser. Det er sundt for os alle, naturen, dyrene, pengepungen og os selv.

Men der er andet “guf” som fx  Clintons fantastiske, næsten-veganske kur, som jeg også skriver om her på siden.

______________________________________________________________________________________________________________________________

28. september 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

v e r d e n s m e s t r e  i  g r ø n t


tror jeg godt, man kan kalde italienerne. De har i al fald tonsvis af enkle velsmagende retter med grønt, tørrede bønner, ris og majs. For en del år siden, da jeg endnu havde Forlaget Olivia, udgav jeg den dejlige lille bog af Helle og Alfredo Tesio, “Grønne glæder fra Italien”.

Alfredo er jo italiener og kender det italienske køkken ud og ind. Men som alle andre ægte, “galante” italienske mænd , har han vistnok overladt en stor del af køkkenets glæder til Helle! Og det bliver maden ikke ringere af, skulle jeg hilse og sige.

Da det jo er aubergineuge i denne uge, synes jeg lige du skal have denne lille ide til en avocadomos, der kan bruges som dip, som tilbehør til frikadeller eller postej – eller som smørepålæg:


auberginecreme

Prik 1-2 auberginer med en gaffel og læg dem i en 200 grader varm ovn til skallen er lidt tør og rynket, ca. 20 minutter.

Skrab “kødet” ud af auberginerne og hak det fint.

Bland auberginemassen med masser af hakket persille, en spiseskefuld hakket salvie og 2-3 fed pressede hvidløg.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Rør cremen glat med olivenolie og smag til igen.


__________________________________________________________________________________________________________________________

Desværre er bogen helt udsolgt fra forlaget.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. september 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

b a g e d a g ?


Hvis du har planer om at bage brød i denne uge, så lav en dejlig kartoffelfoccacia samtidig.


Hvis du laver dobbelt mængde dej, har du til både brød og foccacia. Og hvis du lægger dejen dagen før, du vil bage, har du hurtigt både brød og hovedret.

Servér to gode salater til foccaciaen, fx en med rodfrugter som gulerødder, rødbeder og pastinakker i tændstikstore stykker (dressing fx en valnøddedressing med basilikumblade)

En hvidkåls– eller spidskålssalat vil fuldende måltidet.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. september 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s o m  m a n  s å r . . .


… så høster man, er der et gammelt ord, der siger. Sådan er det i al fald med mad og visse sygdomme, ikke mindst hjerte-karsygdomme. Vi fedter vores årer til med animalske produkter som kød og mækeproddukter – for ikke at tale om al den anden skodmad.

Tidligere præsident Bill Clintons nye spisevaner, som jeg skriver om nedenfor, har fået stor opmærksomhed i USA. Måske kan det være med til at rykke ved noget?

Prøv at se interviewet fra CNN her og hør, hvad de to læger, Caldwell Esselstyn og Dean Ornish, der har ordineret Clintons mad”recept”, siger. Det er interessant:

http://bit.ly/bucIMl

Jeg skriver også om medfølelse nedenfor. I bund og grund handler det vi putter i munden jo ikke blot om medfølelse med dyrene – det handler også om medfølelse med os selv.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. september 2010

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

m e d f ø l e l s e ?


Jeg bliver desværre nødt til at trække kyllingerne ad stalden endnu en gang. Jeg ville ønske, det ikke var nødvendigt.

Anledningen er, at tegneren Jørn Villumsen i går havde denne tegning i Politiken under overskriften “Tilbud”.



Teksten under billedet lyder: “I bund og grund er vi ligeglade med dyrevelfærd”. Tak, tusind tak til Jørn Villumsen.

Jeg har ofte skrevet om dyremishandling her på bloggen, og jeg tror ikke, det er bloggens læsere, der støtter denne grusomme produktion af dyr, men jeg håber, at alle vil være med til at oplyse omgivelserne om lidelserne ved den måde vi opdrætter dyr på. Svinene lider også i deres KZ-lejre.

Jeg kunne forstå, at vi vælger det billige kød, hvis vi tilhørte verdens 1 milliard sultende mennesker. Men vi lever i et af verdens rigeste lande, hvor vi år for år brunger færre penge på mad. Vi KAN ikke være det bekendt.

Kyllingerne opdrættes i lagre med 40.000 levende væsener under samme tag.

Bliver de ikke slagtet til tiden, knækker benene, hvis det ikke allerede er sket – vægten øges fra 40 gram til over 2 kg på 37 dage. Trædepuderne er for længst ætset væk. Velbekomme!



Jamen, så køber danskerne vel i det mindste økologiske æg, ville én fra en fremmed planet spørge. Nej, det gør vi desværre ikke. Salget af buræg er øget fra 2009 til 2010 med knap 10% til 14,5 millioner æg.

De økologiske høner har et HELT andet liv end burhønsene. De økologiske høns går frit omkring og har mulighed at komme udendørs.

Støt de stakkels høns og kyllinger. Det er DIG, der har al magt. Når ingen køber disse produkter, der ikke blot er dybt underlødige, men også dybt umoralske at frembringe, vil de ikke mere blive produceret.

Se her hvad Paul McCartny mener om sagen: http://www.meat.org/


________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. september 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

k l a s s i k e r e n



melanzane

hedder auberginen på italiensk, og vi kan næsten ikke snakke om auberginer uden at nævne klassikeren over alle klassikere, når det gælder aubergineretter, nemlig


parmigiana di melanzane

som er bagte auberginer i fad lagt sammen med tomatsovs og mozzarellaost.

Skær 2-3 auberginer i tynde skiver på langs og grill dem som beskrevet nedenfor.

Lav en tomatsovs: svits et stort hakket løg og 4 fed hvidløg i en gryde. Hæld en dåse hakkede tomater i gryden (eller 6 store friske tomater i terninger). Tilsæt et drys salt, peber og sukker. Lad sovsen simre under låg 10-15 minutter. Ttilsæt en håndfuld revne basilikumblade og smag til.

Skær 200 g mozzarellaost i skiver. Læg retten sammen i et ovnfast fad: først aubergineskiver, derover sovs og ovenpå ost. Fortsæt til alle ingredienser er brugt op. Læg et lag mozzarella øverst og slut af med 50 g reven parmesanost.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn og bag melanzanen ca. 20 minutter.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

f a r v e n  l i l l a !



_____________________________________________________________________________________________________________________________________

auberginer, auberginer, auberginer …

Aubergine er en frugt, der findes i alle nuancer af lilla og i mange faconer. Auberginen stammer fra Indien – og billedet ovenfor er taget på et indisk marked, hvor auberginerne har fået selskab af agurker og okra.



I dag er auberginen også højt elsket i middelhavslandene, og i Nordafrika, Tyrkiet, Italien og Frankrig finder man utallige retter med aubergine. Det kan jeg godt forstå. Auberginen er en dejlig frugt, der er lige så anvendelig som squash – ofte optræder de to sammen, og det klæder dem begge godt, fx i den franske ratatouille og den sicilianske caponata.

Auberginen er ikke voldsom næringsrig, så den må gerne suppleres med noget vitamin- og proteinrigt.

Man diskuterer, om auberginer skal lægges i saltvand  nogen tid, inden de tilberedes. Jeg har ikke noget klart svar på det. Tidligere gjorde jeg det. Nu gør jeg det ikke mere, og jeg kan faktisk ikke smage forskel. Men hvis auberginen ikke er nyhøstet, kan den have en let bitter smag, og den kan man trække ud ved at lægge terninger eller skiver af frugten i saltvand en halv times tid.

Auberginen er en af de få grøntager eller frugter, som ikke kan spises rå. Til gengæld kan den laves til dip, rulles til delikate forretter, grilles til brug i burgere eller salater, kommes i sammenkogte retter og fyldes med alverdens lækkerier som mandler, nødder, pinjekerner, bønner, korn, svampe etc.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

De to auberginer her er fotograferet i et meget stort auberginegartneri på Sicilien. Her hang frugterne i mængder og modnedes i sydens gode sol.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grillede auberginer


Du kan grille aubergineskiver i ovnen eller på en grillpande. Hvis du steger skiver af aubergine på en pande med olie, skal du være opmærksom på, at skiverne suger tonsvis af olie. Det bliver en meget, meget fed sag. Derfor anbefaler jeg, at skiverne grilles, hvis de som til ugens forret skal rulles sammen om fyld, eller hvis du vil bruge dem i en burger – eller til bruschetta.

Til grillning pensles skiverne blot med lidt olie og grilles gyldne på begge sider,

Hvis auberginen skal i en sammenkogt ret, skal den blot skæres i terninger og koge sammen med de øvrige grøntsager.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s u n d h e d  p å  h ø j t  p l a n



Som bekendt er sygdom noget, der kan få de fleste til at ændre spisevaner.

Bill Clinton har hjerteproblemer og har valgt at tage skeen i den anden hånd. Det skriver “VegSource” om nedenfor.

Hvis jeg nu havde været færdig med den bog, jeg arbejder på sammen med overlæge Mikael Bitsch og ernæringseksperterne Catharina Rosendal og Søren Lange om betydningen af vegansk mad for folk med diabetes2 problemer, forhøjet kolesterol, hjerte-karsygdomme og overvægt, ville Bill helt sikkert have valgt denne bog.

Men den udkommer først til januar, så Bill må vente – ligesom alle andre. Men den er værd at vente på. Der er mange gode ting, også selv om du kun vil FOREbygge sygdom.



Bill Clinton, 42nd President of the United States, revealed he has been eating a plant-based diet since May (though he says he includes occasional fish, ala Dean Ornish MD program).

Clinton says he has been inspired by the work and writings of T. Colin Campbell PhD, Caldwell Esselstyn MD, and Dean Ornish MD. He cites Dr. Esselstyn’s work documenting that a low-fat plant-based diet can reverse serious heart disease.

Clinton says he is “experimenting” to see whether he can achieve the same results as participants in the studies of these plant-strong MDs.

Hvis du vil se Clinton take om sit madvalg så klik her:

http://bit.ly/dvowMY

– Og så kan jeg i øvrigt tilføje, at datter Chelseas bryllupskage for nylig var ren vegansk.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s   a u b e r g i n e-

o p s k r i f t e r

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

aubergineruller


De grillede skiver af aubergine kan rulles sammen om forskelligt fyld. Det kan fx være svampecreme eller peber/valnøddedippet, muhammadad.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________

auberginer med stjerneanis


Da auberginer har en meget neutral smag, er de gode at servere sammen med stærke karryretter. Denne lille forret eller tilbehør passer fx fint til en linsestuvning.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

fyldte auberginer – imamen der besvimede


Denne ret er en tyrkisk klassiker. Den hedder på tyrkisk “imamen der besvimede” – simpelt hen fordi han blev så begejstret over retten!

Prøv selv – klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________

glæd dig til næste uge. Så handler det om:

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37

Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 31

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. august 2010

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

e f t e r s o m m e r g l æ d e r


Livet er fuld af dejlige overraskelser. Forleden dag gik jeg inde i København, nærmere betegnet Nordre Frihavnsgade. Pludselig – lige midt i det hele – stod en stor bod med de skønneste økologiske grøntsager, dugfriske og nyhøsede! Hvilken fryd …

Tre-fire unge engagerede fyre syntes, det var vigtigt at forsyne den del af byens befolkning med friske, sunde grøntsager avlet uden gift. Der er virkelig håb for fremtiden. Stor, stor tak til jer.

Jeg købte bl.a. nye saftspændte rødbeder. Vil du nyde dem virkelig friske, så lav en carpaccio, som er papirtynde skiver af den valgte råvare (normalt kød – men det findes som bekendt ikke her på siden – rødbeden er ganske vist også “blodig”, men den strutter af levende kraft og energi).


rødbedecarpaccio

Skær 2-3 rødbeder i papirtynde skiver og læg dem på fire tallerkener. Drys med hakkede kapers og flager af parmesan. Dryp med lidt olivenolie og citronsaft. Drys med salt og peber.

Det er opskriften på en lynhurtig forret.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. august 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

d e t  e r  s t a d i g  a g u r k e t i d


… i al fald i drivhuset. Her på bloggen findes adskillige opskrifter med agurker, fx agurkesuppe med valnøddedild, den polske suppe chlodnik, hot agurkesalat, agurkeruller med Hans´ hjemmelavede rygeost og mange flere.


Her kommer idé til en hurtig agurkesalat:


agurkesalat med dadler

Skær en agurk i skiver og drys dem godt med salt. Lad dem ligge en times tid. Skyl saltet af og knug væden af agurkerne.

Hak et lille skalotteløg og 3-4 dadler fint og bland dem i (du kan også bruge tørrede, udblødte tranebær).

Hak et lille håndfuld mynte og tilsæt den.

Rør en dressing af valnøddeolie (du kan bruge anden olie), limesaft, salt, peber og sukker. Smag godt til.

Hæld dressingen over salaten og drys med hakkede valnødder.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. august 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

s p i d s k å l  h i t t e r  s t a d i g


Spidskål topper stadig listen over den råvare, der er mest populær lige nu. Her er endnu en delikat salat med den skønne kål.


spidskålssalat med mormordressing

1/2 spidskålshoved

en lille håndfuld salt

grøn top af 2 forårsløg

4 dl bælgede ærter

4 radiser

2 spsk nigellafrø

1 bdt dild


dressing

1 dl sojafløde eller piskefløde

1 limefrugt

sukker


Snit spidskålen meget fint (det er vigtigt – og brug ikke stokken) og læg den i en skål. Drys saltet på og arbejd det lidt ind i kålen. Lad kålen stå 1/2-1 time.

Hæld kålen i en sigte og vask saltet godt af. Lad kålen afdryppe.

Snit forårsløgene fint og bland dem i kålen sammen med ærterne.

Hak radiserne.

Smag fløden til med limesaft, salt og sukker. Dressingen skal være perfekt syrlig/sød.

Vend dressingen i salaten og drys med hakkede radiser, nigellafrø og klippet dild.


tip

Nigellafrø kan erstattes af ristede solsikkekerner, hasselnødde- eller mandelflager.

Du kan bruge hvidkål eller sommerkål i stedet for spidskål.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

d a g e n s  c i t a t  –  k l o g e  l æ g e r


“Begrænsning af indtaget af kød fra ko og gris indgår i bekæmpelsen af kræft og hjerte-kar-sygdom, men begrænsning af husdyrproduktionen indgår også i bekæmpelsen af klimaforandringer. Menneskers sygdomme kan altså reduceres ved tiltag, som også reducerer udledning af drivhusgasser og dermed indgår i strategien for “mitigation”. Altså en win win-situation, som vi siger på nydansk.”

professor Ole Færgeman og professor Øjvind Lindegaard i Ugeskrift for Læger

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. august 2010

_____________________________________________________________________________________________________

l æ k k e r  s n a c k

Det ser ud til at blive en smuk aften i dag – måske med et glas kølig hvidvin på terrassen.

Hvis du har lyst til at prøve en helt ny slags snack, som oven i købet er sund, så prøv:

kikærtesnack

Hvis du ikke lige har kogte, frosne kikærter liggende i fryseren, så køb en dåse kikærter (du kan også bruge kidneybønner). Afdryp dem og læg dem på en bageplade.

Drys bønnerne med hvidløgssalt, knust spidskommen  + salt, knust chili + salt – eller hvad du kan lide af krydderi.

Sæt pladen i en 170 grader varm ovn ca. 30 minutter. Vend rundt i bønnerne engang imellem. Smag på en enkelt bønne før at afprøve, om de er færdige. De skal være faste og lidt knasende.


________________________________________________________________________________________________________________

6. august 2010

________________________________________________________________________________________________


k y l l i n g e r n e  h a r  v e n n e r


Heldigvis har de mishandlede kyllinger i stalde med 40.000 individer også venner.

I Politiken kunne man i går under overskriften “Sådan blåstempler man dyrplageri” læse:

“9 millioner kyllinger kan ikke tage fejl: Det gør ondt at stå i sit eget lort så længe, at fødderne begynder at ætse væk”. Og skribenten Poul Aarøe Pedersen fortsætter:

“På op mod hver tiende kylling er fødderne forvandlet til store betændte sår af den ætsende ammoniak, som dannes, når alt for mange kyllinger er stampet sammen på for lidt plads. Kyllingerne står simpelt hen klemt fast i deres eget gamle lort. På andre kyllinger er benene bare knækket – kollapset efter at være gået fra 40 gram til over 2 kg på 37 dage.

hjælp de stakkels væsener!

nægt at købe de forpinte dyr

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Nu er det tid til solmodne tomater!

Verden er heldigvis fuld af dejlige grøntsager. De økologiske belaster tilmed ikke jorden og os selv med giftstoffer.

Har du selv drivhus, er du sikkert i fuld gang med høsten at skønne tomater, der smager som tomater skal.

Hvis du alligevel har gang i ovnen så lav fyldte tomater som en lille forret eller frokostret.

fyldte tomater

Skær 2-3 tomater pr. person igennem og fjern nogle af kernerne. Sæt tomaterne på hovedet, så de kan afdryppe.

Lav et fyld (til 4 personer) af 4 fed hakket hvidløg, 2 spsk hakket skalotteløg, 1 bdt hakket persille, 1-2 dl god rasp, ca. 1/2 dl olivenolie.

Efter smag kan du også tilsætte frisk oregano, esdragon, timian etc.

Rør ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Kom fyldet i de halve tomater og sæt dem i en 180 grader varm ovn ca. 20 minutter. Du kan også langtidsbage dem ved 120 grader i en lille time.

________________________________________________________________________________________________________

v i  f o r t s æ t t e r  m e d

l e t  s o m m e r m a d


Skønt de lyse nætter er forsvundet, og dagen er aftaget med mere end 1 1/2  time, er det stadig dejlig sommer.

Defor byder denne uge også på let og hurtigt lavet sommermad – nemlig en pikant forret med avocado i spicy kokosdressing og en lynhurtig wokret. Salaten er bestemt af, at der er rigtig gode vandmeloner på markedet – nu uden kerner.


De fleste af os har brug for hurtig mad på travle dage. Netop en wokret er genial, når det hele brænder på. Man kan bruge næsten enhver grøntsag, og bortset fra lidt snitteri, er maden lavet på 5 minutter. – Og så kan du nemt få dækket dit proteinbehov, hvis du tilføjer tofu, seitan eller tempeh til din wokret – og spiser pasta eller ris til.

Og så ER det også tilladt at smide en pose frosne grøntsager i wokken engang imellem. Min veninde Birte, der ikke er helt vild med madlavning – men elsker god mad – tyer ofte til frosne grøntsager i wokken. Og jeg vil bare sige: frosne grøntsager er MEGET bedre end ingen grøntsager!

Happy eating …


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

avocado i spicy kokosdressing


Denne salat er inspireret af den sydamerikanske ret, der hedder ceviche. Den laves normalt med rå fisk. Men her kommer en vegetarisk version, som jeg er næsten sikker på, du vil blive vild med.

Det er en forret, som man næsten ikke kan undgå at blive forført af.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

hurtig sommerwok med pasta


Wokmad er noget af det mest geniale, der findes: alt i én gryde. Brug årstidens grøntsager i din wokret. Her er det nye gulerødder, squash og spidskål.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________


salat med vandmelon og valnødder



Denne salat er let og delikat – den kan næsten gøre det ud for en dessert.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer –

så klik her

__________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30

Share