Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

broccoliArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

salat af perlebyg med pistacienødder og tranebær

Skrevet af , Posted in salater

en salat med bid i

salat af perlebyg med pistacienødder og tranebær

4 dl perlebyg (eller perlerug eller perlespelt)

150 g små broccolibuketter

1 dl tørrede tranebær

½ dl hakkede pistacienødder

dressing:

2 spsk sesamolie

1 spsk ristet sesamolie (kan udelades)

1-2 spsk citronsaft

1 fed hvidløg

1/2-1 spsk sennep

1 spsk finthakket rødløg


Kog de hele korn i vand, der dækker. Tilsæt et lille drys salt og kog kornene ca. 15 minutter. Bid i et par korn efter 12-13 minutters forløb for at mærke, om de er møre. Kornene må gerne være ”al dente”. Afdryp kornene og afkøl dem.

Læg broccoli og tranebær i en skål og hæld kogende vand på, så det dækker. Afdryp broccoli og tranebær efter 2-3 minutters forløb. Afkøl dem.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør dressingen sammen og smag til med citronsaft, sennep, salt og peber. Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 2, 2011

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. januar 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

f o r k ø l e l s e s t i d


Lige nu ligger rigtig mange danskerne i sengen med næsen i vejret. Enten med forkølelse eller influenza.

 

det helbredende køkken

En af de bedste kure mod forkølelse og influenza er en super suppe. Nedenfor er en smagsprøve fra “Det helbredende køkken”, som udkom i går, og allerede har vakt stor opmærksomhed. Læs mere om bogen længere nede.

 

super opkvikker

“Det helbredende køkken” handler ganske vist om mad, der balancerer blodsukker og kolesterol – og hjælper vægtnålen den rigtige vej, men bogen indeholder også denne opskrift på en fantastisk opkvikkende suppe.


gå-væk-forkølelse

1 dl amarant (eller quinoa)

1 dl brune ris

½ l grøntsagsbouillon

½ tsk thailandsk carrypasta (eller 1 chili)

2 tørrede shiitakesvampe

1-2 spsk finthakket ingefær

200 g kartofler

80 g løg

150 g rosenkål

150 g renset hokkaidogræskar

100 g røget eller marineret tofu

2 dl kokosmælk (evt. sojamælk)

1 god håndfuld mynteblade

6 fed hvidløg


Kom amarant og ris i en gryde med bouillon og carrypasta. Bræk svampene i små stykker og kom dem i – smid stokkene ud. Tilsæt også ingefæren. Kog suppen 15 minutter.

Skær kartoflerne i små tern og kog dem med 5 minutter.

Skær løgene i tern og rosenkålene i kvarte. Tilsæt dem og kog dem med yderligere 5 minutter.

Skær græskarret i små tern og tilsæt dem. Kog suppen endnu ca. 5 minutter. Tjek om risene er møre. Måske må der tilsættes lidt mere bouillon.

Skær tofuen i små tern og kom dem i suppen sammen med kokosmælken. Lad suppen koge op og smag til.

Kom myntebladene og hakket hvidløg i suppen og sluk for varmen.


tip

En suppe med alle de næringsstoffer, man har brug for, er noget af det hurtigste mad, der findes. Denne suppe er god og stærk og vidunderlig varmende på en kold vinterdag. Ingefær og hvidløg er godt for mange ting, bl.a. åndedrætsorganerne.

 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. januar 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________

s å  e r  d e t  i  d a g !

 

I dag udkommer “Det helbredende køkken”, som allerede i går ryddede forsiden på B.T. – og inde i bladet fik bogen flot omtale på hele to sider.


 

Den nemme (og lækre!) kur, som bogen indeholder, er ikke blot for folk med forhøjet kolesterol. Også personer, der ligger på vippen til diabetes 2  – eller allerede har det – samt overvægtige, vil nyde godt af bogens mange råd og sunde mad.


 

Se bogen hos boghandleren – eller køb den her: http://boghallen.dk


 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. januar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________

h a n g  t i l  t a n g

 

 

Efter min artikel om tang i går i Politiken har jeg fået mange forespørgsler om at spise tang fra de danske farvande.

Jeg går ud fra, at man kan spise tang fra de danske have, men jeg har ikke specielt kendskab til hvilke typer.

Så vidt jeg ved, kan man ikke købe dansk tang.

Hvis du vil forske mere i tang, så læs den ultimative bog om tang: Ole G. Mouritsen: Tang – grøntsager fra havet (Nyt Nordisk Forlag).

Eller kig på disse sider:

http://videnskab.dk/composite-3689.htm

http://www.tangbog.dk/?page_id=167

http://www.foodoflife.dk/Nyheder/2010/977_tang.aspx


 

_________________________________________________________________________________________________________________________________

16. januar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

k o m m e r  p å  t i r s d a g



På tirsdag udkommer den nye bog, der henvender sig til alle med diabetes 2, forhøjet kolesterol og overvægt. Glæd dig! Der er mere end 100 lækre opskrifter på helbredende mad.

Jeg har skrevet bogen sammen med en overlæge og to ernæringsfolk.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

s k a t t e  f r a  h a v e t s  b u n d

 

tang på tallerkenen

I dag, søndag, kan du i Politikens tillæg MAD – http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekmadartikler/article1167696.ece – læse mit indlæg om, hvordan du bruger tang i madlavningen – og få nogle spændende orientalske opskrifter med tang.

Når vi danskere tænker på tang, rynker vi lidt på næsen. Det ligger jo der i vandkanten og lugter. Men den tang, som fx japanerne spiser 5-10 g af om dagen, er dyrket under kontrollerede forhold og er en anden type tang. Mest kender vi nok tang fra sushi, men der er utallige andre muligheder for at spise tang.

Tang er noget af det mest næringsrige, der findes. Langt sundere end de fleste planter dyrket på landjorden. Så vi vil vinde rigtig meget – både ernærings- og smagsmæssigt – ved at tage tangen til os.

Tang bruges fortrinsvis i supper og salater. Her er et par ideer til, hvordan tang kan blandes med gode danske råvarer:

 

kartoffelsalat med tang

speltsalat med tang

broccoli/rissalat med tang

orientalsk spidskålssalat med tang


Klik på billederne, så får du opskrifterne.

Læs mere om tang her.

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. januar 2011

_________________________________________________________________________________________________________________s

 

s k a l  v i  i k k e  p r i o r i t e r e  m a d e n ?


Når man tænker på, hvor meget maden betyder for vores helbred og velbefindende – for slet ikke at tale om jordens og dyrenes ditto – så er det forbavsende, hvor ofte jeg hører, at folk ikke har tid til at lave (ordentlig) mad.

Jamen, det er da mageløst. Med alle andre ting i vores liv ved vi, at der skal en indsats til, for at tingene fungerer. Vores krop har vi bare ikke rigtig noget forhold til. Den klarer sig nok.


man har en holdning …

I går havde jeg en rigtig opmuntrende snak med Inge-Lise, den ene halvdel af mine allerældste venner. Hun og hendes mand Vagn har altid levet sundt, økologisk og virkelig fornuftigt. Men ALLE de grøntsager, sagde Inge-Lise for et års tid siden, DET tog altså for lang tid.

I går fortalte inge-Lise mig glædesstrålende, at hun fuldstændig havde ændret holdning.

Dels syntes hun ikke, det var så besværligt, dels nød hun og Vagn den endnu mere grøntsagsrige kost med alle de fantastiske smagsnuancer i fulde drag. Det var med andre ord til fulde indsatsen værd at bruge et kvarters tid på noget virkelig opbyggeligt.


brokkolipande til tvivlerne

Til dem, der gerne vil leve sundt, men nægter at bruge tid i køkkenet, har jeg lavet denne ret:

Del et par brokkolihoveder i små buketter.

Skær 200 g røget eller marineret tofu i tern. Svits dem gyldne i lidt olie på en stor pande.

Tilsæt broccolien og svits den med et par minutter. Drys evt. med tørret chili og/eller gurkemeje.

Hæld et par spsk tamari ved og servér retten med hel kogt spelt eller perlebyg.

Du kan udvide retten ved at starte svitsningen med hakkede løg og hvidløg. Og du kan drysse den færdige ret med ristede sesamfrø, mandler eller andre kerner.



Og jeg garanterer: det tager ikke over 15 minutter at tilberede dette overflødighedshorn af næringsstoffer og velsmag.

________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. januar 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

g r ø n  i  h e l e  h o v e d e t


Hennes & Mauritz på den grønne gren

Hvis du er grøn – ikke blot i hovedet – men over det hele og ligesom jeg elsker grøntsager, også dem der ikke er helt spiselige, så kig på Hennes & Mauritz‘ såkaldte “home collection”. Her har de både servietter, viskestykker og løbere med skønne grøntsagsmotiver.

Se bare her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

sidste nyt fra svineriet

Hver eneste dag året rundt dør der 25.000 smågrise i de danske stalde. Det giver 9 millioner døde smågrise på et år.

Der er mange grunde, en af dem er, at søerne drives til det yderste som fødemaskiner. Dybest set handler det selvfølgelig om grådighed.

Der er kun én, der kan ændre det: det er kunden. Nægt at støtte dyremishandling.

Tag en kødfri dag om ugen.

 


 

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________

13. januar 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

p å  v a n d  o g  b r ø d


… helt så slemt er det ikke, men ugens menu består af januar-spæg-dit-kød-forslag. Det er virkelig enkel, kalorielet og billig mad her i sparemåneden.

En mættende suppe med et godt stykke brød til, er dejligt en gang imellem. Kartofler, bønner og brød er super basal mad, der både mætter og giver energi.


levende energi fra rå rødbeder

Har du brug for lidt ekstra vitaminer så snup også en salat – jeg foreslår en rå rødbedesalat med tranebær og cashewnødder.


gør som Paul McCartney

Og du behøver selvfølgelig ikke kun at spise disse delikatesser på en fredag. Du kan gøre som Paul McCartney foreslår i England: tag OGSÅ en kødfri mandag:


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

smagen af brød og smagen af vand

– går tilbage – næsten – til tidernes morgen. En klog mand har sagt: “det tager kun en generation at glemme smagen af godt brød.”

Vi har i mange år haft glemt smagen af godt brød, men heldigvis er der dukket gode bagere op, og i dag kan man få rigtig godt brød. Men der ligger også meget skodbrød på supermarkedernes hylder.

Når man selv bager, ved man, hvad man får. I denne uge er der opskrift på et lidt udsædvanligt fletbrød:

ælt

flet

hæv

pensl, drys og bag

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsuppe med kidneybønner


Brød og kartofler – mere enkelt kan det ikke blive! Ikke desto mindre smager det dejligt. Og det er billigt og sundt. Du kan yderligere optimere suppen ved at komme et par håndfulde buketter af broccoli i.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________

fletbrød med nigellafrø


De små sorte nigellafrø giver brødet en pikant smag. Du behøver naturligvis ikke flette brødet. Du kan bage et ganske almindeligt brød – eller trille boller af den.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

rødbedesalat med cashewnødder


Som vintergrøntsag er rødbeden svær at slå. Den er smækfyldt med en masse gode vitaminer og mineraler, ikke mindst jern. Spis den gerne rå som her. Så får du alle de vitale stoffer.

Klik på billedet, så får du opskriften.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 42

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print” under opskriften! Bed i stedet din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

______________________________________________________________________________________________________________________________

27. oktober 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________

 

d e t  v a r  k o n t a n t  k o n t a n t


Så du Kontant i aftes i TV? – ellers genudsendes det i dag. Det var stærk tobak, og jeg siger tak til Kåre Kvist. Lad os få en udsendelse fra de danske svine- og kyllingestalde hver aften. Bare 15 minutter vil være fint.

Det er mit store håb på dyrenes vegne, at mange mennesker ser, at det vi har gang i er helt ufatteligt forfærdeligt.

Hvis du kender nogen, der er motiverede for at indføre en par kødfrie dage, så send endelig dette link videre.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________


Halloween venter lige om hjørnet

Halloween er herligt gys og gru, raslende skeletter og søde sager. Og SÅ er det græskar, masser af græskar.

Glæd dig til nye, spændende græskaropskrifter på bloggen i morgen.


______________________________________________________________________________________________________________________________________

26. oktober 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

k o n t a n t  (a f r e g n i n g)


 

Som jeg skriver nedenfor, har vi i de danske svinestalde i dag en multiresistent stafylokokbakterie, som der ikke findes behandling for.

Det har Kåre Kvist fra DR også opdaget, så hvis du er interesseret i emnet, så se Kontant i aften på DR1, kl. 21.25. Kåre Kvist har besøgt svinene, og det bliver spændende at se, om han også synes, det handler om for mange dyr i staldene med helt urimelige livsvilkår.

For mig at se, er der tale om kontant afregning. Når vi ikke behandler dyrene ordentligt, må vi tage konsekvenserne. Men er vi virkelig parat til det?

Vil vi dø for at sætte tænderne i den sidste kotelet?

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________

25. oktober 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________

d e t  k æ r l i g e  k ø k k e n



På torsdag den 28. oktober snakker jeg lidt om mit syn på den måde, vi spiser på, om vores omgang med ressourcerne, om madens indvirkning på klimaet, de sultende og os selv – kort sagt om DET KÆRLIGE KØKKEN.

Sted: Det Færøske Hus, Vesterbrogade 17A, 1. sal i København

Tid: kl. 19-21.30

Arrangementet afsluttes af alternativ behandler Debbie Christensen, der vil fortælle om, hvordan man langsomt går over til vegetarisk kost.

Pris kr. 125,- incl. kaffe, the og småkager.

Tilmeld dig hos debbie@vegetarforening.dk

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat er ikke bare salat

 

 

Danmarks Radio har en glimrende side om sundhed. Under

http://www.dr.dk/sundhed/dinsundhed/

skriver de i denne uge om salater og bemærker, at der ikke er megen næring i de grønne salatblade.

Det er ganske rigtigt, en salat skal være grov og givende. Bland tændstikstore stykker af de gode rodfrugter som rødbede, persillerod, gulerod etc. med kornprodukter som spelt, perlebyg eller quinoa.

Eller lav en dejlig kålsalat af hvidkål, blomkål og broccoli. Se fx denne uges menu længere nede på siden.

Det giver saft og kraft og overskud på energikontoen.

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. oktober 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________

n y t  f r a  d y r e f r o n t e n



I dag er hver 8. gris, ca. 3 millioner individer, bærer af multiresistente bakterier. Der findes ingen medicin imod disse bakterier. De kan slå både dig og mig ihjel.

Hvis vi behandlede vores dyr ordentligt, ville dette problem formentlig ikke findes.

Politikens tegner Jørn Villumsen illustrerer på fremragende vis, hvad det drejer sig om.

Hvis du vil hjælpe dyrene – og dig selv – så tag mange kødfrie dage – eller spis kød fra dyr, der har haft et ordentliogt liv.


____________________________________________________________________________________________________________________

23. oktober 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________

l i t t e r a t u r m a d  i  b e r l i n


Jeg har lige været et smut i Berlin. Den samme gode idé havde tilsyneladende tusindvis af andre danskere fået, så jeg hørte mere dansk end tysk rundt om i byens gader.

Når jeg rejser, er jeg altid meget nysgerrig, ikke mindst når det gælder om at finde ny spændende mad. Og jeg fandt faktisk en lidt usædvanlig restaurant, nemlig Café im Literaturhaus, Fasanenstrasse 23 (sidegade til Kurfürstendamm).

Som navnet siger, foregår der her forskellige litterære arrangementer. Lige da jeg var der, var der fokus på sidste års nobelpristager, Herta Müller. Jeg har endnu ikke fået læst hendes “fasanbog”, så den skyndte jeg mig at købe i stedets velassorterede boghandel.

 

 

Men da mennesket ikke lever af ånd alene, besøgte jeg også den litterære café, som jeg varmt kan anbefale. De har et fremragende kort med både såkaldt “almindelig” mad og vegetarmad. Vegetarretterne var virkelig delikate og opfindsomme. Jeg fik disse fyldte artiskokbunde:

 

 

Bundene var fra friske artiskokker. Den ene var fyldt med couscous og den anden med noget hummuslignende. Det var to godbidder som man selv nemt kan kopiere.

Velbekomme! Sådan kan tysk mad altså se ud anno 2010. Der er langt til sauerkraut med svineflæsk.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

m a l  m e d  m a d


regnbuemad

Man ved, at madens udseende har betydning for vores nydelse og fordøjelse af maden. Smuk farverig mad får allerede mundvandet til at løbe – og dermed er gode fordøjelsesenzymer allerede på arbejde.

Der er ingen som helst grund til at servere grim mad. Den mad, jeg arbejder med, findes i alle regnbuens farver og kan slet ikke undgå at blive en fryd for både øje og gane.



livets træ

Nu er det sikkert de færreste, der prioriterer tid til at arrangere kunstværker på tallerknen til hverdag, og mindre kan bestemt gøre det. Men i denne uge kunne jeg ikke modstå fristelsen til at arrangere de små kantareller fra skovbunden ved foden af “livets træ”.

Og så er det ikke engang pral at kalde broccolien for livets træ, for netop denne type kål indeholder alverdens gode ting, lige fra vitaminer og mineraler til en masse sekundære stoffer, som beskytter mod bl.a. kræft.

Derfor handler denne uge om broccoli – og om kål i det hele taget. Vi kan ikke spise kål nok. Kål er supersund supermad, kalorielet, billig at købe – og så kan man tilberede den på utallige måder. Kål dyrkes i Danmark, og kål er i sæson lige nu.



__________________________________________________________________________________________________________________________________

“åhhr, broccoli er såmænd ikke andet end blomkål, der har fået fine fornemmelser”,

sagde Mark Twain


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

fra dansk skovbund til dejlig krydret indisk curry

 

Der er et stort spring fra denne uges frokostret, der er mild som en dansk sensommerdag – til den indiske curryret, der er spicy og rigt facetteret smagsmæssigt.

Hiv morteren frem og stød de skønne krydderier.

 


 

 

duften af 1001 nat

Findes der noget skønnere på en grå efterårsdag end at lade sig forføre til noget, der minder om en orientalsk bazar. Når krydderierne ristes i gryden eller wokken og indhyller én i hele 1001 nats fortryllende dufte, kan man næsten glemme det danske klima.

Hvis du synes ingredienslisten er alenlang, så brug blot de krydderier, du har. Retten vil helt sikkert smage dejligt, også selv om den er mindre krydret.

Og så tager curry-retten kun 15 minutter at tilberede. I Indien vil man naturligvis lade gryden stå over ilden i mange timer, og broccolien vil blive til mos, men jeg synes, den skal spises, mens den endnu har “bid”.


 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens broccoliopskrifter

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

salat med broccoli, blomkål og spidskål


 

Her mødes tre slags kål: broccoli, blomkål og spidskål (eller hvidkål). Det er en superenkel salat, som smager skønt. Den er så robust, at den egner sig godt at medbringe som “madpakke” på arbejde.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

livets træ


Her kommer et lille mad”maleri”. Det er lidt en “skueret”, men den smager også dejligt. Den er måske lige lille nok til at udgøre en hovedret, men den passer fint som frokostret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

broccoli korma – indisk curry



Her er en superenkel ret med et stort udvalg af østens krydderier. Spis den med råris – og mærk hvor stimulerende det er at spise hot & spicy!

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer – så klik her

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33,

ugens menu – uge 34,

ugens menu – uge 35,

ugens menu – uge 36,

ugens menu – uge 37,

ugens menu – uge 38,

ugens menu – uge 39,

ugens menu, uge 40,

ugens menu, uge 41


Share