Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

aspargesArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 24, lækkerier til terrassen

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d a g e n s  s p i d s k å l


Det bugner med knasende skønne danske spidskål. Så der er al mulig grund til at vælte sig i spidskålssalater i øjeblikket.


helbredsskadelige bakterier

Nogle er sikkert kede af, at de grønne salathoveder med de tynde, slaskede blade nu er under mistanke for forurening.

Selv græder jeg tørre tårer, for der er ikke særlig meget næring i de grønne blade, som mange tror, er en “grøntsag”. Faktisk spiser jeg det meget sjældent.

For mig er salater gedigne grove grøntsager med masser af saft og kraft. Det kan være salater af rodfrugter eller kål, gerne med kogte bønner eller korn som perlebyg, spelt, hvedekerner etc.


spidskålssalat med tre slags kål



Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. juni 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


c o o p  t a g e r  a n s v a r



coops ansvarlighedsmagasin

Som jeg skrev længere nede på siden, er det interessant at se, hvordan supermarkederne henvender sig til deres kunder, og hvilket ansvar for klima og miljø, de tager.


Irma gør nar af kunderne

Mens Irma gør deres under til grin, lancerer COOP (SuperBrugsen, Kvickly m.fl.) nu et såkaldt ansvarlighedsmagasin.

Klik ind her: http://ipaper.ipapercms.dk/COOP/VoresAnsvar og læs om alle de tanker, COOP har gjort sig om de varer de handler med.

Det er flot gået!

Når butikkerne går foran, kan man kun håbe, at kunderne følger med og køber de varer, der er bedst for vores klode – og dermed også for os selv.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. juni 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


j o r d b æ r t i d

Det forlyder, at der er rigtig mange jordbær i år, så det er om at kaste sig over de sødmefylde bær, så længe de er her.

Selv synes jeg bedst om jordbærrene naturel med lidt citron- og limesaft samt sukker, men de kan selvfølgelig også nydes i mange desserter eller kager.


Jordbær i madlavningen er en smule problematisk, synes jeg. Men de kan fint indgå i forskellige salater, fx denne her med mormordressing:


grøn salat med jordbær og mormordressing


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. juni 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________


c o o p  o g  k u n d e r n e


Det er interessant at se, hvor forskelligt supermarkederne taler til deres kunder. Mens Irma kører en nedladende og nærmest fornærmende kampagne rettet mod deres kunder, håndterer COOP (SuperBrugsen, Kvickly m.fl.) PR på en helt anden måde – interessant ikke mindst fordi disse supermarkeder har samme ejer.


COOP respekterer kunderne

I modsætning til Irma har Coop  respekt for deres kunder og informerer på lødigste vis om maden og dens konsekvenser for os selv, for klimaet og for dyrene. Coop har flere tiltag i gang i øjeblikket, som jeg vil komme tilbage til.



Samvirke

I dag vil jeg blot sige: skynd dig hen til din Coop-butik i morgen og snup det seneste nummer af Samvirke. Her er masser af interessant læsning om vores valg af mad – og de konsekvenser, som det giver.

Fx kan man læse, at koen spiser 170 gange sin egen vægt, før den bliver slået ihjel, og at hvis du spiser 105 kg gulerødder udleder det lige så meget CO2, som hvis du spiser 1/2 kg oksekød.

Du kan også læse bladet online: http://samvirke.dk/magasin/2011/06.html


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. juni 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

s k y l  e l l e r  k o g  g r ø n t s a g e r n e



spis danske grøntsager

Det er rigtig ærgerligt, at det ikke mere kun er i kød og æg, der findes salmonellabakterier og andre sygdomsfremkaldende bakterier. Så kunne vi grøntsagsgnaskere spise i fred og ro.

Nu er forskellige barske bakterier også nået frem til grøntsagerne. Men ærlig talt, hvorfor skal vi spise babymajs fra Thailand. Dels smager de afskyeligt, dels er de enormt klimabelastende.

Der er heldigvis en vis sikkerhed ved at købe dansk producerede grøntsager – som jeg under alle omstændigheder anbefaler, bl.a. også af klimamæssige årasger – men også disse kan i uheldige tilfælde være inficerede. 

Læs hvad Fødevarestyrelsen anbefaler: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/Sider/Behovet-for-at-skylle-gr%C3%B8nsager-understreges-af-ny-unders%C3%B8gelse.aspx?userid=a7b7a382-ac5a-40e4-95bd-000df1dd7260&nlid=FVSTPressemeddelelser


sikker med en suppe

Vil du være helt sikker på hvad det er, du putter i munden, så kog grøntsagerne. Det kan fx være i form af en dejlig suppe med spidskål, nye kartofler og radiser.


spidskålssuppe med nye kartofler

Klik på billedet, så får du  opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________

17. juni 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

g r æ n s e l ø s  v æ k s t


Inden for de senetse år har landbruget inddraget store arealer  til dyrkning – arealer der ellers var braklagt for at skåne naturen. Resultatet er, man mange dyrearter lider hårdt eller helt forsvinder fra vores natur.

Nu vil landbruget samtidig have lov til at bruge endnu mere kunstgødning.


stop landbruget

Landbruget kender tilsyneladende ingen grænser. Jeg tænker på, at de nyopfundne grænsebomme måske ville gøre mere gavn i landbruget?

Den skånselsløse behandling af naturen går også ud over klimaet. I de kommende år vil der komme 200 millioner klimaflygtninge – bl.a. fordi vi i Vesten ikke kender grænser for vækst. Gad vide om bommene holder til det?


længe leve Jørn Villumsen

Politikens geniale tegner Jørn Villumsen peger her på et andet af landbrugets vækst-problemer. Der er nu avlet søer frem, der får langt flere grise end de har patter. 

Dette faktum sammen med den almindelige mistrivsel i danske svinestalde betyder, at der hver eneste dag året rundt dør 25.000 smågrise i Danmark.

Unødige lidelser? Spild af ressourcer?


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

16. juni 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s m å  s o m m e r – l æ k k e r i e r



små nippe-hapsere til terrassen

Solen skinner, og lige nu har man mest lyst til små lækre hapsere. Ting der er lette og som smager så godt, at man bliver glad. Små delikatesser som kan nydes til et glas vin eller hyldeblomstdrik.


Langtidsbagte snackpeber før de sættes i ovnen.


grønt på grillen

Hører du til landets mange fanatiske grillere, er det også retter, der kan spises til grill – eller asparges og peberfrugter kan simpelt hen tilberedes direkte på grillen.

Derfor er ugens menu ingen menu, men forslag til tre små hurtige “hapsere”, som jeg er næsten sikker på, at alle vil kunne lide.

stadig aspargestid – nu med agurk

Mon ikke det stadig er muligt at klemme er par sprøde asparges ned? I denne uge har stænglerne fået mavebælte på i form af et par supertynde skiver agurk. Jeg synes, det er en god idé at støtte de stakkels agurkeavlere, som helt uretfærdigt har mistet en masse omsætning.



nye kartofler – nu på den kanariske måde

Måske har du lige nu nydt så mange nye kartofler “naturel” – blot kogt og måske med lidt olivenolie, krydderurter og groft salt – at du har lyst til en lille variation, der giver en helt anden og interessant oplevelse af de stadig faste og voksagtige knolde.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

langtidsbagte peberfrugter og tomater


De bagte peberfrugter er fine som en lille snack, som forret – eller nærmest som slik!

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvide asparges med mavebælte og jordnøddedip


Personligt kan jeg ikke få asparges nok. Denne lille anretning passer til et glas perlende vin.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

krydrede kartofler fra De kanariske Øer


Hver gang jeg prøver noget nyt med kartofler, bliver jeg glædeligt overrasket. Ingen anden grøntsag er så glad for at gå i spænd med andre ingredienser som netop kartofler.

Klik på billedet, så får du opskriften.

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

asparges med mavebælte og jordnøddedip

Skrevet af , Posted in forretter

asparges med mavebælte

________________________________________________________________________________________________________________________________________


 

12 tykke hvide asparges

1 agurk

frisk timian

 

jordnøddedip

3 spsk groft jordnøddesmør

ca. 1 spsk tamari

evt. 2 fed hvidløg

evt. chiliflager

 

Skræl aspargesene og læg dem i kogende vand tilsat et drys sukker.

Kog aspargesene ca. 3 minutter og afdryp dem.

Skær 8 tynde skiver agurk på den lange led.

Vikl to stykker agurk om aspargesene med tre i hvert ”bundt”. Læg aspargesene på fire tallerkener og pynt med timian. Drys med friskkværnet peber.

Smag jordnøddesmørret til med tamari. Tilsæt så meget vand, at dippet bliver lidt mere flydende (men pas på, det må ikke blive for tyndt).

Du kan også smage dippet til med lidt knust hvidløg og chili.

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 23 – lad os gå agurk

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendt pr. mail hver uge.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

15. juni 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


l a d  o s  g å  a g u r k



hjælp agurkeavlerne

I år blev det bogstavelig talt agurketid – i dobbelt betydning. Medierne svømmede over med agurker, mens avlerne smed tonsvis af den gode frugt ud.

Nu kan vi heldigvis roligt spise agurk igen, så i dag vil jeg foreslå agurkeruller med rygeost. Det er en rigtig sommerret.


agurkeruller med rygeost

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

14. juni 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________


g e n n e m f ø r t  g r ø n t



kjole af salatblade

Den kinesiske skuespiller Gao Yuanyuan har iført sig en skøn robe lavet af salatblade.

Anledningen er, at skuespilleren advokerer for foreningen for etisk forsvarlig behandling af dyr (Peta). Kineserne har firedoblet deres kødspisning inden for de sidste 10 år, og foreningen arbejder på at få kineserne til at skrue lidt ned for kødet. Jeg er bange for, at det bliver op ad bakke!

Kineserne har fået flere penge mellem hænderne, og hvis der er noget, de ønsker sig, så er det KØD på bordet.


kød er kolossalt ressoucespild

Tidligere, da det kun var os i vesten, der spiste kød, kunne det lade sig gøre ressourcemæssigt. Men i fremtiden vil der simpelt hen ikke være mad nok til alle, hvis vi ikke skærer ned på kødforbruget.

Tænk på, at en ko spiser 170 gange sin egen vægt, før den bliver til en bøf. Det er planteproteiner, der kunne blive til dejlig menneskeføde.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. juni 2011

______________________________________________________________________________________________________


e n  p a k k e  m e d  g r ø n t


mad i pakke

Mad i pakker er altid spændende at servere. Hvad gemmer der sig under papiret?

Lige nu i højsæsonen for asparges og nye kartofler kan det bl.a. være disse to lækkerier – gerne fulgt af de nye gulerødder.


ovnbagte grøntsager

Det er oven i købet nem mad, for pakkerne bages i ovnen.

Giv gerne en salat til af enten bønner og/eller korn, fx bønnesalat med spidskål og tomater  eller en lækker speltsalat.

Så bliver alle glade og mætte!


ovnbagte nye grøntsager


Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________

12. juni 2011

_____________________________________________________________________________

.

n y d  d e  n y e  r ø d b e d e r


Nu ligger de også derude – de små nye rødbeder smækfulde med saft og kraft.

Rødbederne kan skæres i papirtynde skiver og serveres som carpaccio:

carpaccio af rødbeder

Læg de tynde skiver i ét lag på en tallerken. Drys med hakkede kapers, salt og peber og evt. lidt smuldret parmesanost. Dryp med lidt citronsaft og olivenolie. Voilá! en nem lille forret.

Du kan også lave mange slags salater af rødbederne. Fx denne her:


rødbedesalat

med tranebær og cashewnødder


Klik på billedert, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________

11. juni 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


i r m a  f r e m t u r e r


hvad har du gang i frk. Irma?

Efter at Irma med deres underbegavede annoncer har hånet deres homoseksuelle og vegetariske kunder, er turen nu kommet til hele familien Danmark.

I denne uge handler det om en totalt tåbelig besked fra en kone til en mand. Jamen, kære Irma, SÅ åndssvage er jeres kunder altså ikke!


åndeligt utroskab

Jeg har det i dag med Irma, som jeg ville have det, hvis jeg havde været gift med en mand i 32 år og pludselig en morgen vågnede op og fandt ud af, at han slet ikke var det menneske, jeg troede – det ville være som at finde ud af, at dette menneske besad nogle egenskaber, som var helt uacceptable for mig.

Det kan vist kun ende med skilsmisse!


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. juni 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

d e  s m å  g u l d k l u m p e r


nye kartofler

Findes der noget skønnere end de nye kartofler, man lige kan gnide skindet af? Kogt lige tilpas er det en himmerigsmundfuld, som man bliver rigtig glad af.


solanin i kartofler

Det er svært at forestille sig, at det tog nogle hundrede år før danskerne turde spise kartofler.

Vi troede, kartofler var giftige og begyndte først at sætte tænderne i dem sent i 1800-tallet. Og sandt er det, at kartoflerne KAN være giftige. Hvis de er grønne, er der dannet solanin, og så skal de kasseres.

Men i dag kan jeg anbefale en dejlig kartoffelsalat af forhåbentlig superfriske, hvide kartofler.


kartoffelsalat med tang og squash

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. juni 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________

d u  k a n   s t a d i g  n å  a t  s t e m m e


konkurrence

Konkurrencen om Danmarks bedste madblogs, som FDB afholder, løber indtil den 14. juni, så du kan nå at stemme endnu. Det kræver, at du er på Facebook – hvis du ikke er, så send gerne opfordringen videre til dine venner. kødfrifredag.dk har brug for alle de stemmer, der findes derude.



Hvis du synes om kødfrifredag.dk så stem her:

Det er muligt at stemme på flere blogs. Jeg vil naturligvis især anbefale de vegetariske/veganske: Månebarnet, Buddhas Brownies og Miamad.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a s p a r g e s  m e d  e n  d u f t  a f  ø s t e n



asparges med orientalsk accent

Nu er der kun et par uger tilbage af aspargessæsonen. Så det er om at nyde de lækre stængler så længe som muligt. 

Men måske er du ved at være mæt af asparges? Jeg selv bliver ved til sidste stængel, der jo traditionelt kun stikkes indtil Sct. Hans. Så skal planterne have ro indtil næste år.

Men så har jeg også fået nok asparges for i år. Så vil jeg holde pause og glæde mig til sæsonen næste år i maj. Jeg elsker at spise efter årstiderne. Jeg vælter mig i de enkelte grøntsager, når de er friske og nye – og så holder jeg pause. Så er der hele tiden nye madglæder at se frem til.


en herlig kasse asparges fra Samsø


Denne uges asparges kan spises som forret – eller de kan serveres som tilbehør til frikadeller.


frikadeller med orientalsk smag

Ugens frikadeller er lidt specielle, idet de er lavet af den type ris, der hedder sticky rice eller klisterris. Navnet kommer af, at risen klistrer sammen, når den er kogt.

Jeg lærte klisterris at kende, da jeg rejste i Laos og Cambodia og andre østasiatiske lande, hvor den er helt almindelig. Når man spiser dér, ruller man risen til en lille kugle mellem fingrene og dupper den i curryretten.



Disse frikadeller et blevet til, fordi jeg for nylig havde et madkursus, hvor vi lavede orientalsk mad og spiste klisterris. Der blev en rest til overs – og den endte så som lækre svampede frikadeller!


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

asparges med orientalsk sovs

 


Der er stort set ingen ende på de dressinger, man kan lave til asparges. Her har jeg valgt en krydret dressing, der passer til frikadellerne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

En god dansk kartoffelsalat vil fuldende måltidet.


_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

orientalske risfrikadeller



Risfrikadellerne er lækre og svampede. De kan spises både som frokostret og middagsret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

__________________________________________________________________________________________________________


Share