mandelpilaf fra Uzbekistan
Skrevet af Kirsten Skaarup, Posted in hovedretter, rejser
velkommen til Bukhara – den åndelige by

Nogle rejseskribenter og historikere betegner Bukhara som en spirituel by, en vidunderlig by, som troens grundpille, som en by indhyllet i en særlig smuk atmosfære, ja, nogle mener, at Bukhara faktisk er den mest interessante by i verden. Det kan selvfølgelig diskuteres, for der er mange flere sande perler alene i Uzbekistan, men det er en vederkvægende oplevelse at tilbringe nogle dage i Bukhara. Det skyldes ikke mindst byens mange træer, der får én til at tro, man er på vandring i en gigantisk park. Solen spiller i træernes grønne og sølvfarvede nuancer, og bladene synger deres sagte sang gennem vindens susen.
Byen daterer sig helt tilbage til det 6. århundrede f.Kr. Her føler man historiens vingesus. Utallige erobrere har gennem tiderne lagt byen næsten øde, og kamelkaravaner lastet med silke og krydderier har hvilet ud i byens mange karavanserarier.
I dag står Bukhara som en smuk, statelig og flot renoveret by.
åndelig føde

Det er først og fremmest moskeerne, der fungerer som museer, som imponerer med deres fantastiske håndværk. I dag er de åbne for alle, og kvinderne er ikke mere henvist til specielle afdelinger som dengang moskeerne fungerede som hellige steder.
Jeg tænker på de mange krumme rygge, bøjede nakker og ødelagte øjne, der er gået til for at skabe disse kunstværker til ære for guddommen. Så megen skønhed kan man kun være taknemmelig og ærbødig overfor.
Uzbekerne selv sætter også pris på deres gamle kultur. Gamle og unge, mødre og fædre, børn og bedsteforældre valfarter til moskeer og andre kulturelle bygninger i deres land. På en søndag trænges uzbekerne om deres kulturelle bygninger som danskerne i butikkerne dagen før jul.

fast føde

I dag handler det om uzbekernes nationalret: pilaf. Vi er på vej til en pilafmester for at lære at lave den uprætentiøse ret, der viser sig slet ikke at være så enkel som jeg troede.
Først skal vi på markedet, og her møder vi denne mand, der fordriver tiden mellem handlerne med at håndfodre de små fugle.
kvinderne iler ind i bazaren

Når det gælder kvindernes farverigdom, kan man som dansker godt føle sig en anelse grå og kedelig.
.
markedet byder på spændende ting i farverige sække og poser

Jeg er nysgerrig efter, hvad der mon gemmer sig i poser og sække. Her er mandler og tørrede frugter, saltede græskar- og abrikoskerner, adskillige slags spidskommen og andre eksotiske krydderier, 20 forskellige slags ris, tørrede abrikoser svøbt i valnødder til småbitte kunstværker, lange tørrede bananskiver rullet om nødder og kerner som roulader i ministørrelse. Hele 1001 nat åbenbarer sine herligheder i bazaren. Dufte, lyde og farver går i ét, og alle sanser aktiveres.
en pilaf kræver mange krydderier

Selv om der efter min mening sagtens kunne være flere krydderier og mere chili i maden i Uzbekistan, er der et stort udvalg at finde på markedet.
Og faktisk skal der hele 14 forskellige krydderier til for at lave en helt rigtig pilaf. Som du vil se nedenfor, kan man dog sagtens klare sig med færre.
Men skal det være helt rigtigt, skal en pilaf tilberedes med 2 slags spidskommen, sort peber, tørrede berberis, paprika, gurkemeje, kardemomme, anis, ingefær, dildfrø, muskat, stødte nelliker, laurbærblade, koriander og tørrede tomater.
hos krydderimanden

Sækkene her rummer paprika, tørrede morgenfrueblade og andre gode ting. “Stemplerne” nederst bruges til at lave mønstre i brødet med. Her forlader intet brød ovnen uden dets egen personlighed. Og brød er livsnerven i den uzbekiske mad. Brød anses for helligt, og det er meget uhøfligt at lægge et stykke brød fra sig med mønstret nedad. Jeg kom til at spilde et par krummer på gulvet på en restaurant, og straks blev gammelmor tilkaldt med kost og fejebakke.
Det kan jeg rigtig godt lide. Hos os går alt for meget til spilde, ikke mindst brød.
.
a propos brød

Et måltid uden brød er utænkeligt – og brød faldbydes fra ethvert gadehjørne og selvfølgelig også her på markedet. Jeg har benyttet turen til at være på bagekursus og glæder mig til at dele mine opskrifter på centralasiatisk brød.
brød så store som møllehjul

Brød fås i alle størrelser og tykkelser. Det mest bastante brød kan holde sig i 40 dage, siger uzbekerne. Så skal det bare stænkes med lidt vand, så bliver det som nyt! Jeg tror nu hellere, jeg vil bage det friskt lidt tiere.
Her har jeg købt et ekstra stort og tyndt brød, som skal være tilbehør til pilaffen. I Danmark ville vi nok ikke spise brød til en risret, det er 2 x korn, men her har man ikke fået mad, hvis man ikke har fået brød.
ris til pilaffen

Til en ægte pilaf hører en bestemt slags langkornet ris, som vi køber hos damen her. Jeg kender ikke denne type ris i Danmark, så du kan bruge den ris, du foretrækker, basmati eller brune ris efter smag og behag.
Ris er sammen med hvede hovednæringsmidlerne i Uzbekistan. Landet er selvforsynende med ris men må importere hvede.
ingen ret uden gulerødder

Gulerødder må vist kaldes nationalgrøntsagen. Den er overalt! Og er selvfølgelig også en helt nødvendig ingrediens i pilaf, enten de orange som disse eller de solskinsgule, som vi ikke kender i Danmark,
løg og kartofler må der også til

På markedet må vi også forbi damen med løg og kartofler. I en klassisk pilaf er der kød, men til en vegetarisk pilaf bruger man kartofler og kvæder i stedet.
Hr. Aka tager imod i sit smukke hjem

Vi bliver budt indenfor hos Aka Rahmon, der, foruden at beherske pilaf-kunsten, også er ejer af et af Uzbekistans største atelierer for fremstilling af de smukt håndbroderede suzanis. Både design og syning er normalt kvindearbejde, men Hr. Rahmon har lært kunsten af sin bedstemor og er en af de få mænd, der arbejder med denne kunstart. Han skaber selv hvert eneste mønster frit i hånden, og ikke to designs er ens.
pilaffen skal i gang

Men Hr. Rahmon kan mere end designe broderimønstre, han er også pilafmester. Pilaf er en ret, som traditionelt laves af mænd. Jeg tror, det svarer til, at det altid er mænd, der griller i Danmark.
Inden vi kan begynde på pilaffen, skal der tændes op i det udendørs komfur.
løg og gulerødder

Først svitses skivede løg i en god portion sesamolie. Efter 10-15 minutter tilsættes strimlede gulerødder i stor mængde sammen med hele kartofler og kvarte kvæder + hele hvidløg. Vand hældes ved sammen med de 14 krydderier, se ovenfor. Jeg har brugt færre i opskriften nedenfor, men du kan selv tilsætte flere efter smag og behag.
Låget lægges på gryden, og grøntsagerne simrer ca. 15 minutter.
Herefter tages de møre kartofler, hvidløg og kvæder op og sættes til side.
risen tilsættes

Først nu kommes risen i gryden sammen med rosiner og mere vand. Risen dampes herefter under låg 10-15 minutter.
At lave pilaf er som sagt et traditionelt mandejob her i landet. Men her får hr. Rahmon hjælp af en sine døtre.
hr. Aka underholder mens pilaffen simrer

pilaffen er færdig

Efter ca. tre kvarter er pilaffen færdig. Ris, gulerødder og rosiner øses op på et fad, og kartofler, hvidløg og kvæder lægges øverst.
Min opskrift på pilaf er en forenklet udgave af denne klassiske uzbekiske. Til gengæld er den hurtigere lavet, og jeg synes, at den smager rigtig dejligt også.
.
nationalretten fra Uzbekistan (på dansk)

Pilaf er som sagt nationalretten i Uzbekistan. Den er på bordet ved alle store festligheder. Pilaf svarer til danskernes flæskesteg og brun sovs, men jeg må sige, at denne risret er noget sundere, og den smager fantastisk.
I Uzbekistan er det utænkeligt at holde et af de store bryllupper, der ofte indbefatter mere end 300 menensker, uden at der serveres pilaf. Og her vil det ALTID være mænd, der står for tilberedningen.

mandelpilaf fra Uzbekistan
50 g afskallede mandler
kokos- eller olivenolie
1 spsk spidskommenfrø
150 g løg
4 fed hvidløg
1 chili eller efter smag
300 g brune ris (eller andre efter smag)
5-6 dl grøntsagsbouillon
4-5 kardemommekapsler
2 tsk gurkemeje
1 tsk kværnet peber
1 kvæde (kan udelades)
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
250 g gulerødder eller 2-3 kvæder
50 g rosiner
en stor håndfuld frisk koriander

Del mandlerne i to og rist dem gyldne i 1 spsk olie. Sæt dem til side.
Rist spidskommenfrøene i 2 spsk olie, til de dufter.
Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne) og svits dem i olien, til løgene er klare.
Tilsæt risene og svits dem et par minutter.
Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og knus dem i en morter.
Hæld 3-4 dl bouillon i gryden sammen med kardemomme, gurkemeje og peber.
Hvis du bruger kvæde, så skær den i små terninger. Kom dem i risene.
Lad risene simre under låg 35-40 minutter (se kogetiden på pakningen – hvis du bruger hvide ris, er det kun ca. 10 minutter), til de er møre. Tilsæt mere væde efterhånden. Væden skal dog være kogt væk, når risene er møre.
Skær peberfrugterne i små terninger (fjern kerner og frøstole). Riv gulerødderne eller skær dem i tynde strimler, evt. halvt af hver.
Svits peberfrugter, gulerødder og rosiner i 2 spsk olie, til peberfrugterne er bløde.
Bland grøntsagerne godt rundt i risene, når de er møre, og varm det hele igennem.
Servér pilaffen med de ristede mandler og masser af frisk koriander på toppen.


Spændende at læse. Man kan vel ikke lige kalde dig grå og trist, du ser da ud til at klæde dig farvestrålende og lyse op. For mig, som selv broderer, ville det være fantastisk at se både de mønstre han designer og nogle prøver på broderier e. Har du taget fotos af dem?
Kære Kirsten,
tak for din spændende rejserapport samt opskrift, den skal jo afprøves hurtigst muligt!
Jeg får straks lyst til at tage afsted…
kh Erika
Endnu et dejligt rejsebrev fra ” de varme lande “.
Alle farverne.
Respekten for brødet, maden i det hele taget, for håndværket er skønt, at se og læse i dine billeder.
Stemplet til brødet gør mig glad. Det var længe siden vi brugte det her i …..de kolde lande.
Og de fine håndlavede tæpper. Helt ubeskriveligt må det være, at se!
Hvordan man kommer med på et brødkursus er mig ubegribeligt, men der gad jeg godt være!
Dufte, se og smage.
Tak
Kære Kirsten, jeg vil så gerne lave mandelpilaffen til aftensmaden, men jeg kan ikke skaffe kardemommekapsler.😥
Kan de erstattes med kardemommepulver?
Jeg glæder mig til opskrifterne på de fantastiske brød på dine billeder.
Mange venlige hilsner og 1000 tak for dejlige opskrifter, jeg glæder mig hver gang der kommer en ny opskrift, og nyder at blive inspireret af de eksisterende, Jette.
Spændende at læse og kigge med når du rejser – fantastiske fotografier 🙂
Blev rigtig glad ved synet af de flotte brød stempler, har spekuleret på hvordan man bruger dem, hvornår i bageprocessen og hvordan undgår man at de hænger i dejen mm. Tænkte at du måske vidste noget?
Kh Birgitte
Kære Kirsten.
Tak for dit svar. Nej jeg kender heller ikke til danske brødstempler.
Jeg havde tilfældigvis lige snakket med min datter om brødstempler fra Matera i Italien, da jeg så dit brødstempel billede – (vi er begge to meget entusiastiske brødbagere, bager masser af dine grydebrød TAK for dem)
– vi talte bla om det med, hvad der sker med hævningen, hvis man presser sådan et stempel ned …
Det ville være fantastisk at kunne stemple sit brød så smukt!
Min datter underviser i Italiensk og havde lavet et billedeindslag om byen Matera, hvor disse flotte brødstempler (se link nedenfor) var med. De blev oprindelig snittet af hyrderne, nu er det kunsthåndværkere, der laver dem. Du kan følge linket til en tysk blog, hvor der er et flot billede lidt nede på siden.
http://die-genussreise.de/genussprodukte/brotstempel-aus-matera
Kh Birgitte
Hold da op hvor I oplever og fotograferer. Hvor er det dejligt for Jer og os 🙂 Tak for alt du fortæller og de gode opskrifter. Farver og dig, ja I har det rigtig godt sammen 🙂 Du er så flot i dine farver og god til at sætte dem sammen.
Tak for inspiration. Glæder mig til brylluppet 😉
Knus fra Wanda
Kære Kirsten, sikke et vidunderligt farverigt og livsbekræftende indlæg! Som altid skriver du dejligt om de mennesker du møder, om deres kultur og deres mad. Det giver meget stof til eftertanke, at de er så farverige i både påklædning og i deres madkultur, hvor vi der skulle være mere velstillet, er klædt i sorte og grå farver, og diskuterer om afgift på kød kan nedsætte forbruget af kød, og nogle landmænd fremstår i tv som helte fordi de har spaltegrise der ikke får antibiotika!! Vi er blevet meget leverpostejsfarvede, så dine indlæg kan forhåbdentlig være med til at sætte mere fornuft på dagsordenen og mere kulør på bordet. Kærligst Gitte
Kære Kirsten, du har ret! Den rispilaf smager fantastisk, og det lykkedes mig at få fat kardemommekapslerne, men godt at vide det er ok med den pulveriserede form, og 1000 tak for dit hurtige svar.
Vi fik altså også brød til, jeg havde bagt grydebrød, som har en utrolig dejlig krumme, og rigtig godt som madbrød.
Jeg anvendte en økologisk risblanding med sorte, brune og røde ris, og fik lavet en meget flot og farverig ret, ligesom på dine billeder.
Duften af krydderier der ristes på panden, bringer minder frem i mig, da min mand og jeg var i Jerusalem, og gik rundt i bazaren, hvor vi kunne købe alverdens fantastiske råvarer, og det duftede overalt af krydderier.
God tur videre frem, kærlig hilsen Jette.
Kære Kirsten, nu sidder jeg igen, igen og læser dine rejsebeskrivelser og opskrifter. Det kan jeg ikke blive træt af😀
Så faldt jeg lige over din kommentar omkring den specielle ris man anvender til f.eks mandelpilaf i Uzbekistan.
Jeg ved ikke om du husker, at jeg skrev, jeg brugte en økologisk risblanding af brune, sorte og røde ris, disse ris er anderledes i form, end de ris jeg plejer at bruge til retter med løse ris, de er netop slankere i facon, og klistrer ikke sammen når de bliver kogt, men meget lækre.
Jeg har nærstuderet pakken, men kan ikke få øje på hvor, de er dyrket, de er pakket for Coop, Ænglamark, og værd at prøve, det var tilfældigt jeg faldt over risene, idet de ris jeg plejer at købe var udsolgt, men nu er jeg “solgt” til disse ris.
Min mand var meget begejstret for retten, og han var ellers lidt skeptisk, idet han skulle undvære kødet, det er en dejlig mættende ret, så brød er total overflødig. Kærlig hilsen Jette
Kære Kirsten,
Det er første gang jeg læser med på din side her, men det er bestemt ikke sidste! Åh hvor er det dejlige billeder og opskrifter – og for en veganer som mig er det vidunderligt at se så meget forskellig skøn vegansk mad, man kan lave, uden at ty til en masse kunstprodukter… jeg vil gerne tilbage til basisråvarerne og gøre det bedste med dem. Og der er der bare så meget godt at hente i de mere originale/mindre industrialiserede køkkener. Nu ved jeg godt at bare fordi man ikke er dansker betyder det ikke at man spiser sundt… men jeg ved også at bondekost/original kost fra hele verden næsten pr automatik får mest mulig næring frem i maden, grundet økonomi.
Jeg havde en elev på et tidspunkt på en indvandrerskole – han var afghaner og havde boet længe i Uzbekistan, og han lavede engang den mest vidunderlige pilau til os, med mandler, cashew, krydderier og… chokolade. Det var et kongemåltid… uh, tak fordi du minder mig om det, glæder mig til at læse dine opskrifter og beretninger igennem 🙂
Har du læst Kyriaki Ramsings bog om ‘Min Bedstemors Køkken På Kreta’? Det er en vidunderlig bog med opskrifter fra hendes barndoms køkken, og fortællinger om hendes bedstemors folkevisdom og naturmedicin og hele den livsforståelse der lå i den kultur… fuldstændig fantastisk bog, læs den hvis du ikke har læst den før… der vil du finde en sjælefrænde.
Mange venlige tanker fra Anna-Maybritt.
Kategorier
Søg efter opskrift her
Nyeste opskrifter
Seneste kommentarer
Ny bog om dansk nationalklenodie
Klimakærlige opskrifter med plantefars
Supper & Co.– superfood supper
powerfood revolutionen – detox kroppen, boost immunforsvaret og få masser af energi – netop solgt til udgivelse i Tyskland
det æltefri grydebrød
den lille grønne for madpakkespisere
Supper
Text 0
Text 0
Text 1
Text 0
Text 0
Salater
Hovedretter
Brød
Text 0
Text 1
Text 2
Text 3
gulerodsbøffer
indisk curry med auberginer og cashewnødder
bagt blomkål m quinoa og svampe
simregryde med svampe, æbler og rosmarin
ovnbagt rodfrugtmos med linser
majsbøffer med svampe
spidskålsruller med linsefyld og sennepssovs
squash- og tomattærte med jordnøddebund
burgerbøffer af squash m kantareller
grillet polenta m kulørte tomater og “oste”sovs
spidskålssalat med mango og blåbær
grønt-i-grønt squash-lasagne
sommerens hit: hot “chicken” wings – BBQ på den kloge måde!
romerske broccolikarbonader
spidskålssalat med fersken og dild
romersk bønnesalat
gulerods- og bønnepaté
mandelfrikadeller
porrepaté med valnødder
valnøddefalafler i tomatsovs
nøddefrikadeller med lilla spidskålssalat
boller i karry anno 2016
squashfrikadeller med tilbehør
indisk curry med kokosbrød
spidskålssalat med brombær og valnødder
kartoffelsalat med valnødder og dild
tagine med fennikel, oliven og dukkah
glutenfri kerne-knækbrød
spinatlasagne med svampe