Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

“krudt”-deller

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

frikadeller fra den fri natur

ny nordisk – på den grønne måde

Frikadellerne her er lavet med nogle af forårets grønne vilde planter. Er du ikke så heldig at bo i nærheden af et “ramsløg-sted”, så erstat ramsløgene med andre urter som brændenælder, kørvel, spinat eller basilikum.

Når du samler vilde planter så vær helt sikker på, at det ikke er på steder i nærheden af biltrafik eller anden forurening.

.

“krudt”-deller

50 g quinoa

½ kg kartofler

25 g skalotteløg

100 g rasp

25 g skvalderkål eller brændenælde

25 g ramsløg

1/2-1 dl plantefløde eller anden fløde

1-2 spsk tamari (soja)

3 spsk HUSK eller 1 æg

hvedemel

olie til stegning

 

Skyl quinoaen godt og kog den i dobbelt mængde vand 20 minutter. Hold øje med at vandet ikke koger væk.

Kog kartoflerne og mos dem. Hak løget fint og rør det i kartoffelmosen sammen med quinoaen og raspen.

Snit skvalderkål eller brændenælde og ramsløg fint. Rør urterne i farsen. Tilsæt ca. ½ dl fløde og smag til med tamari og peber.

Rør HUSK eller æg i farsen. Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere fløde eller rasp i farsen. Den skal være tilpas fast til, at man kan forme frikadeller af den.

Form 10-12 frikadeller af farsen med melede hænder. Sæt frikadellerne i godt varm olie på en pande og steg dem gyldne på begge sider.

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

orangemarinerede gulerødder m nigellafrø

Skrevet af , Posted in salater

 

orangemarinerede gulerødder m nigellafrø

2 spsk jomfru i det grønne (nigellafrø)

1-2 økologiske appelsiner

400 g små nye gulerødder

2 spsk citronsaft

2 spsk olivenolie

en håndfuld mynte

 

Rist de sorte frø i en gryde og sæt dem til side.

Pres 1 dl saft af appelsinerne og kom den i gryden. Bring saften i kog og tilsæt gulerødderne. Lad dem simre i saften 3-4 minutter.

Tag gulerødderne op og læg dem på et fad.

Smag appelsinsaften til med reven appelsinskal, citronsaft, salt og peber. Tilsæt olivenolien.

Hæld saften over gulerødderne og lad dem stå en times tid eller til næste dag.

Drys ved serveringen med nigellafrøene og mynteblade.

 

Share

torsdag

9

oktober 2014

0

KOMMENTARER

iransk inspireret radisesalat m mandler og rosiner

Skrevet af , Posted in salater

salat med radiser

radisesalat 1

Radiser bliver som regel brugt som en del af en salat i Iran, men her spiller de hovedrollen.

Jeg synes, det er en lækker salat, hvor de søde rosiner og de ristede mandler spiller fint op til radisernes lette bitterhed.

 

radiser-og-ramsløg

iransk inspireret radisesalat m mandler og rosiner

50 g rosiner

50 g mandler

2 bdt radiser

2 stilke bladselleri

kaneldressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

ca. ½ spsk kanel

evt. mynte

 

Overhæld rosinerne med kogende vand og lad dem stå 10-15 minutter.

Skær mandlerne i flager. Afskal dem evt. først. Rist mandlerne gyldne i lidt olie på panden.

Skær radiserne i kvarte. Bevar evt. nogle af de grønne blade.

Snit bladsellerien i tynde skiver.

Afdryp rosinerne og bland dem med radiser, bladselleri og mandler.

Rør dressingen sammen og smag til med salt, peber og kanel. Måske skal der også tilsættes et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys evt. med lidt mynteblade.

 

radisesalat

 

tørret frugt

finder man i mange iranske retter, både salater og hovedretter. Bazarerne bugner af tørrede abrikoser, svesker, tranebær, rosiner, figner etc.

marokko-tc3b8rrede-frugter-1

radiser

er en uundværlig grøntsag i Iran. Radiser serveres først og fremmest som et tilbehør til hovedretter sammen med forskellige krydderurter. Jeg fik første gang denne sunde og delikate servering, da jeg for mange år siden rejste i Syrien. Her kom altid først en tallerken med radiser og urter på bordet sammen med en kande vand. Det er en sund idé, man godt kan tage til sig. Både radiser og krydderurter er sunde og indeholder vitamier og mineraler.

Denne salat er ikke iransk, men den indeholder flere iranske ingredienser. Faktisk har jeg ladet mig inspirere af en opskrift fra Lexi´s Clean Kitchen.

radiser bdt

 

Share