Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

20

september 2024

4

KOMMENTARER

små solmodne tomatbomber på polentabund – ny bog på vej

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

spraglede tomater sætter kulør på den gyldne polenta

polenta-grillet-m-tomatr.3

flere og flere vælger plantebaseret

Der kommer mere og mere grønt på menuen. Det er dejligt, ikke blot for en garvet plantespiser som mig, men i særdeleshed fordi hver eneste, der vælger grønt i stedet for kød, mindsker dyrenes lidelser og sænker klimabelastningen, samtidig med at ens eget helbred optimeres.

Rigtig mange unge bliver veganere. Det er endnu mere glædeligt, for ligegyldigt, hvordan vi vender og drejer tingene, er det en livsstil uden animalske produkter, der primært bliver fremtidens mad. Kloden forlanger det. Vi kan slet ikke være her på planeten alle sammen i fremtiden, hvis vi ikke tager gaflen i den anden hånd. Men ting tager tid, og mange har behov for “blot” at leve vegetarisk – eller for at have en periode med mælkeprodukter og æg, før man endelig dropper det animalske. Det er helt i orden, for det er vigtigt at have hjertet med, men jeg garanterer, at mad uden animalske produkter giver en vidunderlig følelse i både kroppen og bevidstheden. Og så er det heldigvis vanedannende. Og festligt! Det prøver jeg at vise i min nye bog.

.

når grønt går til fest

I håbet om at få flere med på den grønne vogn, udgiver jeg i oktober en bog med opskrifter på grøn gæste- og festmad.

Der er stadig mange fordomme mod plantebaseret mad. Mange kødspisere tror, at det er kedelig mad. Intet kunne være mere forkert. Det er lige netop modsat. Grøn mad er et eldorado af smagsoplevelser. Mad skal nære og glæde – og så skal den SMAGE! Og det er ikke svært med de mange lækre grøntsager, krydderurter og krydderier, der findes. Det viser jeg i min nye bog, “Grøn gæstemad”, med over 100 opskrifter på forretter, hovedretter, tilbehør og desserter. Og så indeholder bogen et specielt afsnit med opskrifter til jul og nytår, og jeg kommer også ind på, hvor de lækre smagsnuancer gemmer sig.

.

large_nd_b-vitamingaerflagergærflager

En af de ting, man som veganer kan komme til at savne, er ost. Det er dog muligt at lave fx en vegansk ostesovs, der er virkelig lækker. Og her kommer gærflagerne ind.

Gærflager er ikke “levende” som bagegær. De er inaktive. Det vil sige, man ikke kan bruge dem til bagning, og hører du til dem, der ikke tåler gær, kan du sagtens spise flagerne. Gærflager er små, tynde og lysegule. De minder lidt om havregryn, men er mindre, mørkere og tyndere.

gærflager.1

Gærflagerne bruges som smagsgiver. De har en let oste-nøddeagtig smag og tilfører retten, de anvendes i, den eftertragtede umamismag. Og så har de en lidt jævnende effekt.

Jeg bruger fx flagerne i sovse og dips og som “topping” på en tærte, hvor de sammen med mandler eller cashewnødder udgør en æggeerstatning (se tærte med broccoli og karamelliserede bananløg ). Her har jeg brugt flagerne i dét, jeg kalder en “oste”sovs. Den kan også anvendes til pizzaer.

Gærflager kan desuden bruges i supper, grød, lasagne, som drys på pastaretter, i energidrikke etc. Flagerne bør tilsættes så sent i tilberedningen som muligt for ikke at miste næringsstoffer.

Gærflager købes i helsekostbutikker eller på nettet. De findes i forskellige fabrikater og er ikke helt billige, men rækker langt.

.

sunde flager

Gærflager indeholder alle essentielle aminosyrer (proteiner) og mange B-vitaminer samt mineraler som kalk, magnesium, fosfor m.fl.

Flagerne bør opbevares mørkt.

.

“oste”sovs på grillet polenta

polenta-grillet-m-tomater.2

Polenta er en italiensk ret, der hovedsagelig spises i Norditalien. Den laves af groft majsmel, polentamel. Melet koges til en tyk grød, der bredes ud i et par cm tykt lag i en form. Når polentaen er størknet, kan den grilles eller steges på panden.

Polenta kan serveres på mange forskellige måder, se fx polenta med svamperagout eller polenta med cremekantareller.

 ..

grillet polenta med kulørte tomater og ”oste”sovs

(4 personer)

polenta:

8 dl vand

1/2 spsk Herbamare bouillon eller anden bouillon

200 g polentamel (groft majsmel)

1/2 dl olivenolie

salt, friskkværnet peber

topping:

350 g små tomater i forskellige farver

2 dl planteyoghurt 

1 dl plantefløde

2-3 spsk gærflager

1/2 spsk tamari (soja)

50 g små mørke oliven

3 spsk chiafrø eller sorte birkes (kan udelades)

1 håndfuld koriander eller anden krydderurt

.

polenta-grillet-m-tomater

Bring vandet i kog med bouillonen. Pisk majsmelet i og kog polentaen efter anvisningen på pakken. Noget polenta koges på et par minutter, andet skal koge længere.

Tag gryden af varmen, når polentaen er kogt og slipper gryden. Rør olien i og smag til med salt og peber.

Hæld polentaen i en stor form, gerne metal hvis polentaen skal i ovnen. Du kan også brede polentadejen ud i to forme på størrelse med lagkageforme. Lad polentaen afkøle og størkne helt.

Hvis du har valgt at hælde dejen i lagkageforme, så grill dem på en grillpande. Pensl grillpanden med olie, læg polentaen på panden og grill til undersiden er gylden. Vend polentaen ud på et fad.

Hvis du har dejen i en større form, så pensl den med olie og sæt den under grillen i ovnen, til overfladen er gylden. Eller skær polentaen i mindre stykker og steg dem i olie på en pande.

Rør yoghurt og fløde sammen med gærflagerne og tamari. Lad sovsen stå en halv times tid, til gærflagerne er opløst.

Smag sovsen til med tamari og peber.

Skær tomaterne igennem og læg dem på polentaen sammen med de små oliven. Hvis du har lavet polentaen i forvejen, så varm den op i en 200 grader varm ovn med tomaterne, 10-15 minutter.

Du kan også servere polentaen med rå tomater, som du ser på billederne.

Dryp med “oste”sovsen og drys med den valgte krydderurt samt evt. chiafrø eller birkes.

polenta-grillet-m-tomater.1

.

tip

polenta-grillet-m-tomater.4

Du kan også skære den grillede polenta i små terninger og sætte dem på spyd med tomater og krydderurter  imellem.

.

Share

fredag

13

september 2024

0

KOMMENTARER

den store høstmåned: brombær i det salte køkken – seks sikre vindere!

Skrevet af , Posted in salater

.

september – den store høstmåned

September er måneden, hvor vi kan fylde depoterne – og cellerne – op med masser af frisk frugt og grønt. I år er det et stort frugtår, så jeg har nogle ideer til, hvordan frugter, bær og grøntsager kan give spændende smagsoplevelser. Her er ikke blot knald på farverne, på vitaminer og mineraler, alverdens andre gode næringsstoffer står også i kø for at vitalisere kroppen. Og velsmagen tør jeg også godt garantere.

.

brombær og rødbede er et match made in heaven

Hvis der er en grøntsag og et bær, der er virkelig forskellige, må det være rødbeden og brombærret. Men de to lilla personligheder har det tilfælles, at de indeholder masser af antocyaniner, stoffer som er antiinflammatoriske, antioxidante og kræfthæmmende. Og så passer de to – man kan næsten kalde dem bærret og bumsen – usandsynligt godt sammen. Det er der flere eksempler på i disse opskrifter.

Se opskrift på suppen her.

.

spidskålssalat med brombær og karamelliserede boghvedekerner

Kål og bær med mormordressing og knas fra sprøde boghvedekerner. Prøv bare …

Se opskrift på salaten her.

.

lilla spidskålssalat med brombær, linser og pistacienødder

Denne salat er dejligt mættende og kan udgøre en fin frokostret. Den er med spidskål, linser, rødbeder, blåbær og brombær samt pistacienødder.

Se opskrift på salaten her.

.

salat af perlebyg, hyben, hasselnødder og brombær

Denne salat er med tre af naturens gratis gaver: brombær, hasselnødder og hyben – og så er der mæthed og fylde fra perlebyg.

Se opskrift på salaten her.

.

tomatsalat med semitørrede rødbeder og brombær

De semitørrede rødbeder i denne salat udgør et dejligt modspil til tomater og brombær.

Se opskrift på salaten her.

.

rødbeder og brombær i spicy kokosmælk – en hovedret

Her er en hovedet med brombær – og igen rødbeder, fordi de to klæder hinanden så godt.

Har du været ude og samle hasselnødder, pynter en lille håndfuld i retten.

..

rødbeder med frugt

Hvis brombærsæsonen er forbi, kan du udelade bærrene, eller du kan erstatte dem med blåbær.

Måske dyrker du selv vindruer – ellers fås der i øjeblikket økologiske vindruer. Konventionelle bør undgås, da de oftest er giftsprøjtede.

Men retten kan sagtens laves uden frugt. De stegte løg og de krydrede kikærter bidrager med fine smagsnuancer til den spicy kokossovs.

..

er der lys for enden af svinestien?

Hvilken nyhed. Grisene har fået stemme! Et forskerhold har afkodet, hvad grisene udtrykker med deres grynt – og det er ikke morsom lytning. Men vi vidste det jo godt. Hvis vi griber bare en lille smule ned i den etiske værktøjskasse, er vi jo ikke i tvivl om, at vi på daglig basis mishandler de 29 milloner grise, som vi årligt producerer. Blot for at tilfredsstille vores egne lyster.

Men er denne forskning mon alligevel det første spæde skridt mod en forståelse for, at den intelligente gris har bevidsthed og følelser? Vil vi begynde at se svinet (og andre produktionsdyr) som levende, følende væsener med ret til et liv, der er tilpasset deres behov?

Er der mon lys for enden af den lidelsesfyldte svinesti? Er denne forskning begyndelsen på enden af svineriet?

.

rødbeder i kokossovs med krydrede kikærter

(4 personer)

100 g kikærter (eller 200 g fra brik eller dåse)

3/4 kg rødbeder

250 g løg

olivenolie

1 spsk spidskommenfrø (eller 2-3 tsk stødt spidskommen)

2 tsk sennepsfrø

lidt hakket chili eller tørrede chiliflager

salt, friskkværnet peber

2 1/2 dl kokosmælk eller anden plantemælk/fløde

1 økologisk limefrugt

100 g vindruer og/eller brombær

 

Læg kikærterne i blød mindst 8 timer. Kog dem i nyt vand ca. 20 minutter. Adryp dem og lad dem blive tørre. Du kan også bruge kikærter fra brik eller dåse.

Kog rødbederne møre, 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Eller bag dem i ovnen ved 200 grader i 40-50 minutter.

Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i terninger.

Skær løgene i både og steg dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Rist spidskommen- og sennepsfrø i 2 spsk olie, til de dufter. Tilsæt chili og kikærter og et drys salt og peber. Rist kikærterne gyldne. Sæt dem til side.

Bring kokosmælken i kog med et par spsk limesaft. Tilsæt 2-3 tsk reven limeskal. Smag til med salt og peber.

Kom rødbeder, kikærter (gem lidt til pynt), løg og vindruer og/eller brombær i sovsen og varm det igennem.

Servér retten med kogte korn som fx perlespelt, rugkerner, ris eller et godt stykke brød.

En salat med hele korn og/eller linser passer også fint til gryderetten.

.

.

Share

fredag

6

september 2024

4

KOMMENTARER

otte sikre vindere med squash – suppe, salat, brød og hovedretter

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

den flittige squash

Squashsæsonen er i fuld gang! Nu vokser frugterne hurtigere, end de fleste kan nå at spise. Derfor kommer her et lille udvalg af opskrifter med squash. Der ligger mange, mange flere på bloggen. Brug søgefunktionen i spalten th. under “find opskrift” og skriv “squash”.

Dyrker man selv sine squash, er de nærmest CO2 neutrale. Squash er en dejlig klimaduks. Squash har dog den bagdel, at de ikke er voldsomt næringsrige. Det meste består faktisk af vand. Derfor skal squash nydes med proteinrige produkter som bønner, linser, tofu, tempeh, kornprodukter etc. Se mere om næringsindhold i squash her.

.

squashfrikadeller

Plantefarsen af squash er lige velegnet til frikadeller, bøffer og postejer. Frikadellerne er fine til madpakken.

Se opskriften her.

.

squashsuppe med ny grønkål

Nu er også sæsonens første grønkål fremme. Nyd den grønne vitaminbombe sammen med squash i denne skønne, kolde sommersuppe.

Se opskrift på sommersuppen her.

.

ovnbagt “spaghetti” af squash

I denne ret er squashen høvlet til lange “spaghetti”-strimler.

Se opskriften her.

.

squashtærte med jordnøddebund

Squash og tomater konkurrerer i øjeblikket om opmærksomheden. Her har de fundet sammen i en dejlig tærte.

Se opskriften her.

..

squashbrød

Squash er en genial grøntsag hvor som helst. I brødet giver frugten dejlig fugtighed.

Prøv dette æltefri grydebrød med et blødt indre og en knasende skorpe.

Se opskriften her.

.

squashsalat med sorte bønner

Squash er oplagt at bruge i salater. Her er de blandet med tomater, sorte bønner og ærter.

Se opskriften her.

.

squashruller

Små squashruller med svampe/valnøddefars en en lille delikatesse.

Se opskriften her.

.

squashpandekager med fyld

Pandekager får ekstra lækkerhed med squash i dejen. Fyldet er svampe og spidskål med en misosovs.

Se opskriften her.

.

Share