Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fredag

22

november 2024

8

KOMMENTARER

brændte beder med cashewcreme og macadamianødder – og en lille gris på chartertur

Skrevet af , Posted in hovedretter, klima og mad

.

må jeg be’ om en bede – og lidt dyrevelfærd?

Ja, jeg b’er om beder, og jeg be’r i det hele taget om meget mere grønt på tallerknen. Det er der nemlig ikke voldsomt meget, der peger på i den netop indgåede grønne trepartsaftale.

Hvad gør man så? Man tager sagen i egen hånd, som et par af mine venner gjorde for nylig til en stor fest. Denne uges lækre ret med gule, brændte beder, stammer fra deres grønne fest, som var en fejring af alt det lækre grønne, se nedenfor.

.

håb er ikke en strategi …

… hører vi tit politikerne sige. Men det er jo i lange stræk, hvad trepartsaftalen også indebærer.

Der er mange gode tiltag i aftalen, men det ændrer ikke på, at dansk landbrug stadig er historiens bedste molbohistorie.

Vi – du og jeg – har nu i mange årtier betalt landmændene for at svine og forgifte vores jord, luft og vand. Nu skal de så kompenseres for at nedsætte svineriet. Det koster lige nu 43 milliarder kroner. Og det er kun en lille, lillebitte dråbe i de samlede omkostninger for at rette op på dyreproduktionens ødelæggende hærgen hele horisonten rundt.

Til sammenligning afsættes godt 400 millioner til fremme af plantebaserede produkter. Suk!

Greenpeace kalder aftalen “aktiv dødshjælp til vores fjorde”.

Men mon ikke politikerne i det mindste sørger for, at oplysning og opmuntring til den grønne revolution, der er nødvendig på vores allesammens tallerken, nu får maksimal fokus. Det er  planterne, der skal forvandle Danmark til et grønt land, hvor der er ren luft, rent vand og rene fødevarer til os alle.

Bliver et måltid nærende mad til landets skoleelever vedtaget politisk, er det en enestående mulighed for at introducere børnene til plantebaseret kost, som de måske ellers ikke ville få chance for at smage. Skoleeleverne er de nye generationer, der skal forvandle Danmark til et levende grønt land med masser af fuglesang og fisk i fjordene.

TV bør sende programmer til både børn og voksne, der handler om, hvordan man tryller en selleri, en rødbede eller et hvidkålshoved om til vidunderlig sanselig mad, der hylder både krop, klima og klode. Og regeringen bør husstandsomdele en lille kogebog med titlen “Grønt på gaflen”. Engang i fortiden havde landbruget stor succes med hæftet “Gris på gaflen”. Lad os nu få den gris byttet ud med grønt.

Det eneste rigtige er at angribe svineriet ved dets rod: vores sygt store produktion af svin i Danmark skal skæres ned til det antal dyr, som naturen kan kapere. Det vil i sig selv løse rigtig mange problemer med forureningen.

en lille gris på chartertur …

Jeg har ikke læst trepartsaftalen, men jeg har ikke fantasi til at tro, at der ikke findes en masse tiltag til bedre dyrevelfærd. Jeg håber det, for jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg i Politiken den 17. november læste et citat af formanden for danske svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen, i forbindelse med den nådesløse eksport af smågrise, som sendes ud på lange transporter i lastbiler med 600 små grise, lastet i fem etager.

Jeppe eksporterer selv mere end halvdelen af sin årlige produktion på 75.000 smågrise. Heldigvis for Jeppe kan han stadig, som han siger, se sig selv i spejlet om morgenen, for det må forstås, at turen ned gennem Europa er lidt som en lystig chartertur for de små væsener, og landmanden sammenligner en lille gris med en legoklods, som jo ikke lider skade af at blive transporteret verden rundt. Jeg ville gerne kigge med i Jeppes spejl. Måske dugger det? Eller måske skal han bare gå til Louis Nielsen?

Hvis det virkelig er en fremherskende holdning i landbruget, at levende, lærenemme og følende væsener som grise sammenlignes med et stykke plastic, må vi vente længe på en bedre dyrevelfærd og dermed også befrielsen af de tusindvis af fikserede søer, der stort set ikke kan bevæge sig i de 4-5 uger, hvor de små grise dier. En praksis, der er forbudt i Sverige, Norge og Schweiz. I Tyskland og Østrig er dyrplageriet under udfasning.

Hvad kalder man behandlingen af såvel små som store grise i Danmark? Svineri!

.

når grønt går til fest

Heldigvis er der også smukke lysglimt i det mørke, der hviler over vores firbenede venner.

Der er nemlig masser af fest og nydelse på tallerknen, hvis grøntsagerne får lov til at spille hovedrollen.

For nylig holdt mine gode venner, plantepusheren Peter og hans kæreste Hanne, en smuk fest for 60 venner og familie. Menuen var én stor fejring af den grønne mad. Denne ret med beder er min fortolkning af en af de i alt 7 serveringer.

Der var kun få plantespisere blandt gæsterne, men alle var glade og mætte – og overraskede over hvor fantastisk denne mad smagte. Jeg er sikker på, at de går ud i verden og fortæller, at plante-mad er glæde-mad. Sådan kan glæden ved grønt sprede sig som ringe i vandet.

.

fejring af grønt er en fejring af livet

Foruden denne ret med brændte gule beder, stod den grønne festmenu på:

Ristet blomkål med hvide bønner, marconamandler og trøfler

Syltede kantareller, persillerod og ristet majsbouillon

Sherrystegt lions mane (svamp) med sprøde kartofler

Græskarravioli, bladbede og saltet citron

Grillet knoldselleri med pistacienødder og salvie

Æbler med pecannødder og estragon

.

 

.

cashewcreme som bund

En lækker sovs som bund for bederne fuldender retten. Du kan lave sovsen som i opskriften nedenfor, men du kan også i stedet for cashewsmørret selv blende cashewkerner til en creme:

Læg 100 g cashewkerner i blød i vand, der dækker, gerne 8-10 timer. Blend kernerne med plantefløde og evt. lidt vand.

Smag cashewcremen godt til med citronsaft, reven -skal, salt og peber.

.

brændte beder med cashewcreme og macadamianødder

(4 personer)

¾ kg gule beder

75 g macadamianødder eller hasselnødder

olivenolie

1 spsk fennikelfrø

2 spsk kapers

frisk kørvel

cashewcreme:

4 spsk cashewsmør

1- 1½  dl plantefløde 

1 tsk misopasta og/eller tamari

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

evt. frosne edamamebønner

 

Skær bederne i både.

Hak de valgte nødder groft og rist dem gyldne i lidt olie sammen med fennikelfrøene. Sæt dem til side.

Varm 2 spsk olie op og tilsæt bederne. Steg dem 5 minutter på hver side ved middelvarme. Skru lidt op for varmen, og svits til bederne bliver mørke, men ikke brankede. De må gerne bevare lidt bid. Drys med salt og peber.

Rør cashewsmørret lindt med fløde og misopasta rørt ud i ganske lidt varmt vand.

Smag til med misoen, citronsaft, reven citronskal, tamari og peber.

Servér bederetten på et fad eller portionsvis. Drys med de ristede nødder, kapers og kørvel, evt. også tynde strimler citronskal eller reven skal.

.

Hvis du vil supplere med flere proteiner, så servér let dampede edamamebønner til bederne.

.

endnu flere ideer til julens fester

Har du brug for flere gode råd til årets fester, anbefaler jeg i al beskedenhed min nye bog, “Grøn gæstemad”. Et helt afsnit er med ideer til julens fester.

Du kan købe bogen hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

.

Share

fredag

15

november 2024

14

KOMMENTARER

indisk curry med spidskål, Ingridærter (eller kikærter) og cashewnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

nye danske bælgfrugter møder en indisk curry

En indisk curryret er dejlig vintermad. Selv om vi har en mild november, er det alligevel dejligt med noget, der varmer både krop og sjæl. Og i al sin gyldenhed lyser op på en grå dag. Og så er den lynhurtig at tilberede, hvis du har kogte Ingridærter eller kikærter stående.

Retten er lavet med spidskål, men du kan også bruge blomkål eller broccoli.

.

danske Ingridærter eller kikærter

Den originale ret laves med kikærter, men nu er vi så heldige i Danmark, at vi er begyndt at dyrke bælgfrugter, både bønner, ærter og linser, bl.a. Ingridærter. Og Ingridærter erstatter på glimrende vis kikærter. Derfor er der ingen grund til at købe importerede bønner og linser.

Jeg håber på, at mange danske landmænd til se lyset og begynde at dyrke proteiner fra bælgplanter til mennesker i stedet for først at sende dem gennem dyr, hvor mange af proteinerne går til spilde. Og stor lidelse hersker.

Dansk dyrkede bælgfrugter er godt nyt fra landmændene, men snart bliver komælken endnu mere inficeret. Hvad er det dog vi har gang i?

.

nu belastes køerne – og mælken – med ekstra kemi i foderet

Køerne med deres bøvsen og prutten er en af de store klimasyndere. Som led i den grønne trepartsaftale, skal køerne derfor bøvse mindre. Det gøres ved at pålægge landmændene at fodre køerne med enten et mere fedtholdigt foder eller det kemiske stof, Bovaer. Ingen kender konsekvenserne af de to metoder. Vi ved ikke, hvordan de indvirker på dyrene, og vi ved ikke, hvordan de indvirker på dem, der drikker eller spiser mælkeprodukterne.

Er du mælkeforbruger, så trøst dig med, at de økologiske landmænd ikke pålægges disse krav. Ellers kan jeg blot varmt anbefale at bruge plantemælk eller -fløde i madlavningen. I denne curry er brugt kokosmælk.

Vil du helt undgå tilsætningsstoffer i “mælken”, så blend selv fx økologiske havregryn, cashewkerner eller mandler til “mælk'” eller “fløde”.

Politikerne vil jeg anbefale at skære Danmarks produktion af køer og svin ned til det antal, som klimaet, jorden og vandet kan omsætte. Det er en af de mest fornuftige måder at håndtere landbrugets enorme CO2-, gift- og kvælstofudledninger på. Det er nu engang billigere at forhindre forureningen end at skulle rydde op og udbedre skader på klimaet, på jorden og på vandet, der koster så enorme summer, at jeg slet ikke kan finde tilstrækkeligt mange nuller.

Det, der foregår i øjeblikket, er historiens største molbohistorie.

.

cashew og koriander – prikken over i’et

Salte, sprøde cashewnødder og hvidløgsflager på toppen af curryen giver retten en ekstra dimension.

Og så den, for mig, uundværlige koriander, som jeg synes hører hjemme på næsten enhver orientalsk ret. Men der er delte meninger om smagen: enten elsker man koriander, eller man hader den. Koriander-haderne, der indtil nu måske er blevet beskyldt for kræsenhed, kan trøste sig med, at det videnskabeligt er blevet bevist, at den manglende lyst til koriander kan være genetisk betinget. Men jeg føler virkelig med jer, for koriander kan noget helt specielt.

.

indisk curry med spidskål og Ingridærter (eller kikærter)

(4 personer)

125 g tørrede Ingridærter eller 1 brik kikærter, 230 g afdryppet vægt (eller 125 g tørrede, udblødte og kogte kikærter)

6 fed hvidløg

50 g cashewnødder

olivenolie

50 g skalotteløg

1 spsk stødte korianderfrø

1 spsk stødte spidskommenfrø

1 tsk stødte kardemommefrø

frisk  hakket chili eller chiliflager efter smag

2 tsk sennepsfrø

4 dl kokosmælk

1 stort spidskålshoved

400 g squash

reven ingefær efter smag

citronsaft, salt, tamari

frisk koriander eller mynte

 

Sæt de valgte ærter i blød 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand 20-25 minutter. Afdryp dem.

Skær hvidløgene i skiver og rist dem gyldne i 1 spsk olie sammen med cashewnødderne. Sæt dem til side.

Hak løget og svits det i 2 spsk olie sammen med krydderierne. Tilsæt de afdryppede ærter og svits dem med, til løgene er gyldne.

Tag en lille portion ærter fra til pynt.

Tilsæt kokosmælken.

Skær kålen og squashen i terninger. Lad dem simre 3-4 minutter. Begge dele må gerne bevare lidt bid.

Smag curryen til med reven ingefær, citronsaft, salt og tamari.

Pynt curryen med de ristede hvidløg, cashewnødder og ristede ærter. Drys med frisk koriander eller mynte.

Servér gerne brune ris til curryen. Drys evt. med lidt kanel.

.

.

 

Share

fredag

8

november 2024

0

KOMMENTARER

porrepaté med valnødder og bagte rodfrugter

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

porrer i lækker paté

porrepate-4

Porrer er en vintergrøntsag, og kaldes også gourmetløg. Lækre er de i al fald, men hvad gør man egentlig med de lange, elegante “løg”. Ja, ofte ender de i en suppe, men porrer kan også meget andet, som fx at sprede lækkerhed i denne paté med valnødder.

.

paté eller frikadeller

porrepate-ubagt

porrepate-frikadeller-1

Tv.: pateen er parat til at komme i ovnen.

Th.: porrefarsen kan også steges som frikadeller.

.

En paté er praktisk mad, både som hovedret og som pålæg. Spis evt. ovnbagte rodfrugter til, se nedenfor.

 

ugens gode nyhed

I en uge hvor mørke skyer har samlet sig over vores grønne planet, har jeg valgt at fokusere på det nære. Og her er en rigtig god nyhed:

Den tidligere Irma-direktør Alfred Josefsen åbner en ny slags Irma. Det er fantastisk nyt for sådan én som mig, der stadig lider under kraftige abstinenser efter tabet af den kvalitetsbevidste kæde.

Navnet på det nye supermarked er Alma. Her vil økologien og den grønne dagsorden få en fremtrædende plads.

Alfred Josefsen siger til Politiken: “Vi kender alle undersøgelserne om, hvad der fremmer et sundt liv. Det handler om at spise flere planter og mindre af det animalske. Vi tror også, der er brug for, at nogle sætter foden ned over for noget, som vi skal undgå. Vi mener, at vi skal undgå ultraforarbejdet mad, der er opløst til atomer og tilsat fedt, sukker, salt og tilsætningsstoffer”.

Almas motto bliver “Mere liv”. Og det er tænkt som mere liv til den enkelte og mere liv globalt. De to ting hænger jo uløseligt sammen. Så for Alma handler det dels om at spise sundt, spise det der giver liv til den enkeltes krop, men også det, der giver liv til planeten og får fællesskabet omkring maden til at blomstre.

Det er vidunderligt, at en forretning på den måde går ind og viser vejen mod et sundere liv og en grønnere planet. Lige her hos os er de mørke skyer blevet lidt grønnere. Desværre i første omgang kun lokalt.

Den første Alma butik åbner i 2025 – et sted i københavnsområdet. Jeg håber inderligt, at de krops- og klimakærlige tanker vil brede sig til hele landet. Jeg håber på en grøn supermarkeds-sunami.

.

porrepaté med valnødder

(4 personer)

¾ kg porrer

4 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

50 g valnødder

2 dl havre cremefraiche

ca. 100 g havregryn

ca. 50 g rasp

1 spsk tørret, smuldret salvie

1 spsk tørret oregano

1 ½-2 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

 

Rens porrerne grundigt. Brug så meget som muligt af den grønne top. Tag ca. 1/2 porre fra. Skær resten af porrerne i skiver, og hak hvidløgene.

Svits begge dele i olien, til porrerne er bløde.

Hak valnødderne og rør dem i porrerne sammen med cremefraiche, havregryn, rasp, krydderurter og fløde. Tilsæt også et drys salt og peber.

Lad farsen stå 5-10 minutter og vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere rasp/haavregryn eller fløde i.

Smag farsen godt til, også med krydderurterne.

Kom farsen i en smurt bage- eller postejform.

Skær det resterende stykke porre i sammenhængende skiver og læg dem på pateen.

Læg folie over formen og sæt den i en 200 grader varm ovn 20 minutter. Fjern folien og bag pateen til den er gylden og fast, når du prikker i den med en finger, 20-30 minutter.

Du kan også stege frikadeller af farsen.

.

både paté og frikadeller er velegnede som pålæg

porrepate-frikadelle

.

bagte rodfrugter som tilbehør

Bagte rodfrugter er lækre som tilbehør til mange retter. Du kan vælge præcis den eller de rodfrugter, du holder allermest af. Bag gerne løg og hvidløg med sammen med rodfrugterne. Det giver ekstra smag.

Se opskriften her.

.

Share